andelsboligbestyrelseansvarkonflikervedligeholdelse

Andelshaver vs. Andelsboligforening: Hvem har ansvaret?

Hvem hæfter, hvis en renovering går galt? Og hvem skal stå for vedligeholdelsen af døre, vinduer og altaner? Dette er spørgsmål som advokat Erik Matthiesen ofte møder i sit arbejde med andelsboligforeninger. Vi guider dig igennem gråzonen for ansvarsdelingen mellem andelshaver og forening.

Hvornår er noget den enkelte andelshavers ansvar og hvornår er det andelsboligforeningens ansvar? Almindeligvis er regler om, hvem der bærer ansvaret i en andelsboligforening reguleret i foreningens vedtægter – men i flere tilfælde er, der stadig tvivl om, hvem der egentligt har ansvaret. Tvivlssituationer som disse har Advokat Erik Matthiesen fra Advodan mange års erfaring med, og her deler han ud af sine gode råd på området.

Andelshaveren har ansvar for:

  • Indvendig vedligeholdelse
  • Indvendige sider af altanen
  • Håndtaget på indersiden af døren
  • Vandrette vandrør
  • Toilet

Andelsboligforeningen har ansvar for:

  • Udvendig vedligeholdelse
  • Udvendige sider af altanen
  • Etageadskillelser
  • Håndtaget på ydersiden af døren
  • Lodrette stigstrenge/rør
  • Låsen i døren

Ansvaret for vedligeholdelse

I den daglige drift af en andelsboligforening kan der opstå usikkerhed om, hvornår pligten for vedligeholdelse er hos den enkelte andelshaver eller hos andelsboligforeningen. Dette kan føre til interne konflikter, som ender hos en administrator eller hos en advokat, som Erik Matthiesen.

”Ødelægger man noget på fællesejendommen hæfter man selvfølgelig selv for det. Der, hvor vi møder problemer er set i forhold til, hvem der skal vedligeholde hvilke dele af ejendommen. Altså spørgsmålet om, hvor grænsen mellem indvendig og udvendig vedligeholdelse går,” fortæller Erik Matthiesen.

Her er hovedreglen at andelshaveren er ansvarlig for de elementer, der er placeret indenfor de indvendige vægge. Med undtagelse for vedligeholdelse af centralvarmeanlæg, fælles forsynings- og afløbsledninger er andelshaveren altså forpligtet til at vedligeholde alt det, der er inde i lejligheden.

Modsat har andelsboligforeningen pligten til udvendig vedligeholdelse af eksempelvis vinduer og døre. Dette betyder også at en andelshaver ikke selv kan bestemme, hvilken type hoveddør lejligheden skal have.


Andelshaverens vedligeholdelsespligt:
En andelshaver er forpligtet til at foretage al vedligeholdelse inde i boligen, bortset fra vedligeholdelse af centralvarmeanlæg og fælles forsynings og afløbsledninger og bortset fra udskiftning af hoved og bagdøre samt vinduer og udvendige døre. En andelshavers vedligeholdelsespligt omfatter også eventuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til boligen, såsom f.eks. udskiftning af gulve og køkkenborde. En andelshavers vedligeholdelsespligt omfatter også forringelse, som skyldes slid og ælde.

ABF Standardvedtægter, Paragraf 9 stykke 9.1

Husk at søg tilladelse inden du udskifter hoveddøren

Og udskiftning af hoveddør er en problematik, som advokat Erik Matthiesen ofte møder.

”Der, hvor vi typisk har haft problemstillingen er i de lejligheder, hvor folk har 70’er døre ud mod opgangen, som de gerne vil udskifte. Eller i de tilfælde, hvor andelshaverne gerne vil udskifte deres hoveddør til en mere tyveri- og brandsikret model eller en mere støjdæmpende dør,” forklarer Erik Matthiesen.

Et skift som andelshaverne ikke må foretage uden godkendelse fra andelsboligforeningen. Dette skyldes at hoved- og bagdørene vender ud mod fællesarealet og dermed befinder sig på det man kalder ’fællesejendommen’. For ifølge reglerne må andelshaveren ikke råde på fællesejendommen uden tilladelse fra bestyrelsen.

Får andelshaveren tilladelse til et dørudskift skal andelshaveren være opmærksom på, at udskiftningen vil ske på egen regning. Og skulle foreningen senere hen vælge at få udskiftet alle hoveddøre, er andelshaveren stadig forpligtet til at betale til dette via boligafgiften, som alle andre. Giver bestyrelsen tilladelse til et særskilt dørudskift anbefaler Erik Matthiesen, at bestyrelsen tænker på, hvilke farver og design, der gives tilladelse til. På den måde sikre bestyrelsen at andelshaveren ikke får etableret en dør, der slet ikke passer til ejendommen.

Når badeværelsesgulvet slår revner

I mange ældre andelsboliger er der typisk lagt terrazzogulv på badeværelset, som med tiden godt kan begynde at revne. Dette skyldes som oftest at gulvets bærende I-jern begynder at ruste. Da gulvet befinder sig inde i lejligheden kan, der i disse sager opstå uenighed om, hvem der skal betale for reparationen.

”Da I-jernet er placeret i etageadskillelsen i selve betonen, hører det til fællesområdet udenfor boligens afgrænsende vægge, og dermed er det foreningens ansvar,” fortæller Erik Matthiesen og fortsætter:

”Hvis skaden i badeværelsesgulvet derimod skyldes at andelshaveren ikke har tilset og vedligeholdt sine overflader kan andelshaveren godt stilles til ansvar overfor andelsboligforeningen”.

Hvem skal reparere altanen?

Når andelshaveren har ansvar for de indvendige dele og foreningen har ansvar for de udvendige dele – hvad så med altaner?


 » I ABF-standardvedtægterne fremgår det at andelshaveren skal vedligeholde de indvendige sider af altanen. Andelshaveren bærer derfor ikke ansvaret for de bærende dele og skal dermed ikke vedligeholde den udvendig side af altanerne, «
 
Erik Matthiesen

Man skal dog altid huske at tjekke vedtægterne i sin andelsboligforening. Nævnes altaner ikke som ’særejendom’ er det andelsboligforeningens ansvar at vedligeholde de bærende dele.

Spar penge på vandudgiften – gør toiletter til fællesejendom

I de fleste foreningsvedtægter hører toiletter under andelshaverens forpligtigelse, men dette kan i visse tilfælde koste andelsboligforeningen dyrt. For afregnes det kolde vand ikke efter individuelle målere, har andelsboligforeningen ikke kontrol over vandudgiften på samme måde, som hvis foreningen selv har ansvaret for toiletterne.

”I de tilfælde, hvor det kolde vand ikke afregnes efter individuelle målere bør andelsboligforeningen fortage vedtægtsændringer, således at toiletterne bliver fællesejendom. For derigennem at sikre, at foreningen, som afholder vandudgiften kan sørge for montering af lavtskylstoiletter,” fortæller Erik Matthiesen.

A/B Thomas Laubs Gade 25-29 i Landsretten

En konkret sag, der sætter spørgsmålet om ansvaret i andelsboligforeninger på spidsen er sagen om Andelsboligforeningen Thomas Laubs Gade 25-29 i København. Her havde en andelshaver fået tilladelse af foreningen til at inddrage og indrette loftrummet, som en del af lejligheden. Da lejligheden skulle sælges opdagede den nye køber, at udvidelsen ikke var helt lovlig. Ifølge syns- og skønserklæringen bestod manglerne af; isoleringen i manglende eller ukorrekt opsatte membraner på ydervægge i ejendommen, skillevægge til lejligheden og etageadskillelsen over lejlighed.

Derfor stævnede den nye køber den tidligere andelshaver, som havde udført arbejdet. Sagen endte i Landsretten, som fastslog at det ikke var andelshaveren, men andelsboligforeningen, der bar ansvaret for denne fejl.

”Dette er en god sag, da den viser konsekvensen af sondringen mellem andelshavers ansvar og foreningens ansvar. Da fejlen omhandlede isolering udenfor væggene blev det andelsboligforeningens ansvar – til trods for at foreningen ikke havde været en del af projektet. Foreningen stod pludseligt til ansvar selvom det var andelshaveren, som havde lavet et forkert stykke arbejde,” fortæller Erik Matthiesen, som understreger at alt indvendigt arbejde normalt er den fraflyttende andelsejers ansvar.

Nynne PG
Om forfatteren: Nynne Pihl Groth arbejder som kommunikationsmedarbejder hos Andelsportal.dk, hvor hun bidrager til formidlingen af nyheder og vejledning om andelsboligmarkedet. Nynne brænder for kommunikation og er netop i gang med en kandidat i virksomhedskommunikation fra Copenhagen Business School. I øvrigt er hun selv for nyligt blevet andelshaver og har glædeligt fået andelstanken på tæt hånd.