center for konfliktløsningkonfliktkonflikterkonflikthånteringkonfliktløsningkonfliktmæglingnabokonflikter

Er du i konflikt med din nabo – uden at vide det?

Center for Konfliktløsning hjælper jævnligt, når der opstår konflikter internt i bestyrelser eller mellem to andelshavere. Og det er ikke ualmindeligt, at den ene part i en konflikt slet ikke ved, at naboen er sur på dem. Den uvidende part opdager måske først, at noget er galt, den dag naboen pludselig råber af dem i opgangen. Så hvad kan du gøre?

Et studie viser, at du har 178% større risiko for at have højt stressniveau, hvis du er meget generet af nabostøj.

Ca. 33% af beboerne i danske etageejendomme er generet af nabostøj, mens andelen blandt beboere i huse er forholdvis lavt.

(Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Statens Byggeforskningsinstitut, 2013)

Høj musik. Røglugt. Støj fra børn. Skrald på bagtrappen og uenighed om, hvordan husordenen skal tolkes. Listen er lang. Men giver en god indikation på, hvad det typisk er, at naboer bliver irriteret over ved hinanden.

Mette Juel Madsen som er konfliktmægler i Center for Konfliktløsning er ekspert i konflikthåndtering i andelsboligforeninger. Og hun kommer ofte først ind i konflikten, når den er rødglødende. Hendes bedste råd er klart. Når man bor sammen i en andelsboligforening skal man være bedre til at banke på naboens dør – før konflikten opstår.

Det betyder ikke, at man skal være venner eller sidde lårene af hinanden. Men at man hilser pænt i opgangen, siger hej i gården og snakker sammen, når lejligheden byder sig. Er det en ny nabo, som lige er flyttet ind, kan det være en god mulighed for at banke på og hilse på den nye. Det væsentligste er, hvad man selv gør, og ikke hvad den anden gør eller ikke gør.

“Hvis man kender dem som støjer, hører man støjen anderledes – end hvis man ikke kender dem som støjer. Er det de søde børn Vilma og Lukas, man har talt med nede i gården, som tramper i gulvet, så er det ikke nær så slemt at lægge øre til, som hvis det er ham underboen, man ikke ved hvad hedder og aldrig har fået hilst på,” siger Mette Juel Madsen.

LÆS OGSÅ: Det siger forskeren om konflikter

Kom nabokonflikterne i møde

Fastsæt konkrete retningslinjer for forskellige støjgener i husordenen. Her kan det fremgå i hvilket tidsinterval, man må støvsuge og høre høj musik af hensyn til naboerne.

Når der er konflikt mellem to andelshavere

Hvis konflikten er opstået, så anbefaler Mette Juel Madsen, at man med det samme henvender sig til sin nabo. Og her handler det ikke om at banke på, og snakke med store bogstaver eller kræve sin ret. Tværtimod.

“Det handler om at gå åbent ind i konflikten. Og ikke se naboen som én der er hensynsløst producerer støj, men prøve at forstå om naboen måske slet ikke er klar over, at musikken går lige igennem væggen. Det kan være svært, når musikken får kaffekoppen til at vibrere,” siger Mette Juel Madsen og fortsætter:

“Prøv at være undersøgende i stedet for at drage en konklusion om den anden. Forhold dig til fakta. Hvis der har stået skrald i to dage på bagtrappen, så forhold dig til det. Lad være med at antage, at naboen gør det for at irritere dig for måske har din nabo været syg nogle dage. Eller måske synes din nabo, at det er ok, at der står skrald i to-tre dage på bagtrappen. Grundene kan være mange, men lad være med at antage noget – før du har taget snakken.”

Mette Juel Madsen oplever ofte, at andelshavere typisk har en forvrænget forståelse af konflikten i deres hoved. Naboen bliver tillagt skumle bagtanker og motiver. Og måske har de to parter aldrig vekslet et ord.

Når bestyrelsen bliver mægleren

I mange andelsboligforeninger går andelshaverne til bestyrelsen, når de oplever en konflikt med en anden andelshaver. En god tommelfingeregel er at få parterne til at løse konflikten selv i første omgang. Opfordre derfor til dialog uden om bestyrelsen i første omgang.

Top 5 positive effekter ved konflikthåndtering for beboere:

fleksibilitet og åbenhed1. Fleksibilitet og åbenhed

Dialog2. Dialog

Øget tolerance3. Øget tolerance

Ansvarlighed4. Ansvarlighed

Mindre stress5. Mindre stress

Når der er konflikt i bestyrelsen

Bestyrelsesarbejdet i en andelsboligforening kan være alt andet end smertefrit. Og Mette Juel Madsen oplever ofte, at konflikter i bestyrelser handler om, at de forskellige medlemmer har svært ved at samarbejde.

“Det kan være de nye bestyrelsesmedlemmer mod de gamle eller at en stor del af bestyrelsen har vanskeligheder med en eller to medlemmer, som de føler gør bestyrelsesarbejdet surt. Konflikten kan også opstå fordi, at man som bestyrelsesmedlem ikke føler ens mening kommer til orde,” siger Mette Juel Madsen.

Når Mette Juel Madsen er ude hos en bestyrelse som konfliktmægler, arbejder hun med problematikken som et fælles issue, altså en fælles problemstilling. På den måde er der ingen, som bliver gjort til syndebuk. Tværtimod. Alle bliver hørt. Netop det, at alle kommer til orde med deres mening er vigtigt i en konfliktsituation. Begrebet hedder procesretfærdighed.

Habilitetsprincippet

Habilitet – evnen til at behandle en sag uvildigt – er essensen af bestyrelsesarbejdet. Også i konfliktsager. Bestyrelsens beslutninger må altså ikke være båret af andre interesser end andelsboligforeningens. Derfor skal alle konfliktsager håndteres uvildigt.

Når man føler sig hørt og forstået bliver konflikten mindre

Er der uenighed i bestyrelsen, på generalforsamlingen eller mellem to andelshavere, vil konflikten typisk bestå af to elementer. Det første element er ‘sagen’, og det andet er ‘relationen’ mellem de uenige parter.

“I Center for Konfliktløsning kan vi som regel godt hjælpe med at håndtere konflikter konstruktivt. Et konkret eksempel er en diskussion på generalforsamlingen om Airbnb. Forslaget blev måske vedtaget, men efterfølgende har mindretallet, der var imod, været frustrerede over beslutningen, og ikke følt, at deres indvendinger blev hørt. Det kan godt ligge længe og murre hos nogle. Og relationen imellem dem der stemte for, og dem der stemte imod – kan godt begynde at blive negativ. Og næste gang et emne kommer op, som for eksempel forplejningen på generalforsamlingen, kan det gå hen og skabe store problemer,” siger Mette Juel Madsen.

For tryk avler nemlig modtryk. Og har man én gang ikke følt sig hørt eller forstået, er der større chance for, at andre ting begynder at irritere én.

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer AB Grænseparken konflikter

“En god måde at undgå, at konflikter opstår, er at tage dem i opløbet. Lyt og spørg ind, for at forstå modpartens synspunkter. Også selvom man ikke er enig. For bare det at vise interesse og stille spørgsmål kommer man langt med,” forklarer Mette Juel Madsen.

“Da forslaget om Airbnb blev vedtaget, havde det været rigtigt godt, hvis dem som stemte imod blev imødekommet. Det kunne være ved at begrænse udlejningsperioden eller vedtage, at udlejning skal varsels mindst en måned i forvejen. Det, at modparten føler sig hørt og forstået i en konflikt, er alfa og omega i forhold til at relationen efterfølgende bliver god. Følelsen af at have fået en retfærdig proces gør, at man nemmere kan acceptere noget, man er uenig i,” afslutter Mette Juel Madsen.

Eksklusion

Overtræder en andelshaver husordenen, kan bestyrelsen i sidste ende ekskludere andelshaveren på baggrund af klagerne. Ekskluderingen sker i henhold til foreningens vedtægter. Forinden skal bestyrelsen rette henvendelse til andelshaveren enten per brev eller personligt – og informere om klagerne.

3 gode redskaber til konflikthåndtering i andelsboligforeningen

  1. Hav løbende kontakt med naboen. Sig hej i opgangen og byd gerne den nye nabo velkommen ved at banke på døren og præsentere dig.
  2. Tag hånd om problemerne tidligt, og tag den direkte med den, som det handler om. Man skal ikke vente i flere måneder. For problemer har det med at vokse sig større, og dermed blive sværere at snakke om.
  3. Hold problem og person adskilt. Det er støjen, der er irriterende og ikke de mennesker som bor ovenpå.

Center for Konfliktløsning tilbyder gratis rådgivning. Læs mere her:

www.konfliktloesning.dk/faellesskaber/gratis-raadgivning

Ida Landt
Om forfatteren: Ida Landt er kommunikationsmedarbejder på Andelsportal.dk. Her skriver hun nyheder og guides inden for alt med andelsboligforeninger. Ida er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet, og har de sidste 9 år selv været andelshaver i en andelsboligforening.
Skriv en kommentar