AB GrænseparkenAndelsbolig Nytkonflikterkonflikthånteringnabokonflikter

God kommunikation tager konflikter i opløbet

Andelsbolig Nyt har besøgt AB Grænseparken i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor konflikterne er på et minimum. På foreningens hjemmeside står, at omgangstonen blandt beboerne er god, at de hjælper hinanden og holder fester sammen. Vi har mødt formanden og to beboere til en snak om det gode naboskab og hemmeligheden bag de få konflikter. Læs med og bliv inspireret til konflikthåndtering i din forening.

AB Grænseparken

  • Stiftet i 1977
  • 82 hustande fordelt på 7 boligblokke
  • 81 andelshavere og 1 lejelejlighed
  • Beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune på Sjælland

“Venlig, omgængelig og diplomatisk med en respekt for folks forskelligheder.“

Sådan beskriver den 65-årige Paul Hostrup-Jessen sine vigtigste egenskaber som formand i AB Grænseparken. Posten overtog han i 2006, og siden har han været foreningens naturlige samlingspunkt for stort som småt. Paul Hostrup-Jessen går nemlig op i at være på god talefod med beboerne og sikre, at formanden er én, der er til at regne med – også efter lukketid.

“Sker der noget om aftenen eller i weekenden, så står jeg til rådighed – naturligvis i det omfang jeg kan,“ siger Paul Hostrup-Jessen.

Han modtager mange mails om måneden, fordi han er formand, og her er det vigtigt for Paul Hostrup-Jessen, at der er en rimelig respons på henvendelserne, og at alle bliver taget seriøst.

“Jeg går op i at svare alle i en god tone, også selvom afsenderen måske er sur eller frustrereret over noget. Jeg siger til mig selv, at det ikke er personligt,“ pointerer Paul Hostrup-Jessen, der ser AB Grænseparken som et sted med et minimum af konflikter. Og det skyldes især én ting ifølge ham selv.

LÆS OGSÅ: Gode råd til konflikthåndtering

Det sociale fejler ikke noget

I AB Grænseparken holder de både midsommerfest, fastelavn og ‘garden-parties’, som formanden kalder dem. Men i hverdagene møder beboerne hinanden i de lokale haver. AB Grænseparken er fyldt med bænke og borde på de store, frodige, grønne fællesarealer, og foran enkelte opgange er der også siddepladser. Beboerne møder hinanden uformelt til en fyraftensøl eller et glas koldt hvidvin. Nogle bliver længere – andre stikker kort hovedet forbi og siger hej.

“Vi er meget gode til at være sociale sammen. Men det kan også være socialt inden for de enkelte blokke. Jeg bor i en opgang, hvor vi snakker meget sammen. Vi har for eksempel lige fejret tre runde fødselsdage,“ siger Paul Hostrup-Jessen og pointerer vigtigheden i at være åben og interesseret i at møde de andre beboere. Også nye tilflyttere.

Nye beboere bliver nemlig mødt med en velkomstmail og en personlig opfordring fra Paul Hostrup-Jessen om at deltage i festerne.

“Det betyder meget at møde sine nye naboer under festlige omstændigheder. Det giver en god start på et godt naboskab,“ siger formanden. Med et godt naboskab kan konflikter imødekommes.

Formanden Paul Hostrup-Jessen viser foreningens Naboskab frem.

Kommunikationen er stabil, informerende og brugbar

Når formanden går tur på fællesarealerne, stopper han ofte op til en kort snak med de beboere, han møder. Det gør, at han altid ved, hvad der rør sig, og hvad ‘snakken går på’.

Den viden er værdifuld for både Paul Hostrup-Jessen, men også bestyrelsen. De sender nemlig en informationsmail ud en gang i kvartalet som en ekstra service til beboerne

“Som bestyrelse gør vi meget ud af at kommunikere til beboerne. Vi har en hjemmeside, en Facebookgruppe og en informationsmail. Informationsmailen kommer efter behov, og omhandler det vi i bestyrelsen ved optager beboerne. Det kan være alt fra, at vi vil videoovervåge fællesarealerne – grundet indbrud – til, at vi har ansøgt om en hjertestarter,“ siger Paul Hostrup-Jessen.

På Facebookgruppen er der livlig aktivitet andelshaverne imellem. Her bliver løst og fast delt. Og omgangstonen er positiv.

“Opslagene kan omhandle alt fra, at der er set en mistænkelig bil køre langsomt forbi til at nogle har større genstande til afhentning og genbrug,“ siger Paul Hostrup-Jessen og fortsætter:

“For beboerne har Facebookgruppen en vigtig social funktion, fordi de hurtigt og uformelt kan komme i kontakt med hinanden.“

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer den aarhusianske forening konflikterne

Invitér din musikelskende nabo på en kop kaffe

Den hyppige kontakt og det at man kender sine naboer, styrker følelsen af, at man bor i et fælleskab – eller et ‘lille minisamfund’ som formanden kalder det. Det holder konflikterne på et minimum.

De konflikter, som Paul Hostrup-Jessen nu engang har oplevet, har i flere tilfælde haft med støj at gøre.

“En konflikt kan være, at man er generet over, at naboen har spillet høj musik til langt ud på natten. Typisk skriver andelshaverne til bestyrelsen, og bestyrelsens svar er altid, om de selv har henvendt sig til naboen. Det har de som regel ikke,“ siger Paul Hostrup-Jessen med et smil på læben og fortsætter:

“Det er dog oftest en misforståelse. Mange af vores beboere er ikke klar over, hvor lydt her er. Vi havde en sag engang, hvor vedkommende der spillede høj musik blev inviteret op til overboen, mens musikken bragede løs. Den musikelskende underbo kunne nu høre, hvor lydt det egentlig var. Det var lidt af en øjenåbner at stå hos overboen og høre sin egen musik,“ siger Paul Hostrup-Jessen.

Den hyppige, men uformelle, kontakt er særligt noget som andelshaver Karina Nielsen sætter pris på ved foreningen.

Andelshaver Karina:

“Hjælpsomheden og åbenheden er det bedste ved mine naboer“

“Da jeg flyttede ind i 2015 sagde den tidligere beboer, at jeg kom til at bo i den bedste blok,“ siger 52-årige Karina Nielsen. Hun bor i en anden blok end formanden, Paul Hostrup-Jessen, men husker at hun var inviteret med til midsommerfesten, som lå samme dag, hun fik nøglen til sin nye andelsbolig.

“Det gode naboskab og det sociale har været der fra dag ét. Vi hilser altid pænt på hinanden, og vi hjælper hinanden. Det kan være, hvis en beboer får en håndværker på besøg, og ikke selv er hjemme, så har vi hinandens nøgler,“ siger Karina Nielsen.

Andelstanken har slået rødder

For Karina Nielsen betød det også noget, at det var en andelsboligforening, og ikke en ejerforening, hun flyttede til.

“Ville jeg være herre i eget hus, og kun passe mig selv – ville jeg bo i en ejerbolig, men andelstanken gør, at vi er mere solidariske. Vi hjælper hinanden. Man lukker sig ikke inde bag sin dør og siger ‘det må de andre klare’. Vi er fælles om driften, og vi har tanken, at vi gerne vil hinanden,“ siger Karina Nielsen.

Den 52-årige andelshaver har derfor i fællesskab med en anden andelshaver nedsat et grøntudvalg i foreningen, som skal give flere frugttræer til de grønne oaser, hvor andelshavernes sociale sammenkomster også kan blomstre.

“Det hele er uformelt. Jeg kan drikke en kop kaffe med naboen ude på bænken uden, at det forpligter. Det er bare noget som spontant opstår, når man ser, at der sidder én og nyder solen,“ siger hun.

Hvad siger forskeren om konflikter mellem naboer?
For at forstå, hvordan mennesker håndterer en konflikt, er det vigtigt at kigge på, hvorfor den opstår. Her ligger noget af kimen til, hvordan vi agerer i konflikten. Læs hvad forsker i konfliktmægling Lin Adrian siger om konflikter i andelsboligforeninger her.

Konflikten kan undgås med et kærligt ‘heads-up’

Et godt naboskab er for Karina ét, hvor der er tillid og rummelighed. Og de to ingredienser har længe været tilstede i foreningen.

“Da jeg fik min lille tjekkiske rottehund, skrev jeg en seddel til alle i opgangen om, at jeg havde fået hund. Da jeg senere mødte mine naboer i opgangen, blev det taget meget positivt imod, at jeg havde givet dem en heads-up om hunden. De kan jo godt gø lidt, når de er hvalpe,“ siger Karina Nielsen.

Netop det, at give naboerne en heads-up, inden man for eksempel begynder at renovere sin bolig, var noget andelshaveren Boris Vuksanovic selv gjorde, da han flyttede ind. Med det resultat, at naboen bankede på for at sige hej til ham.

Paul Hostrup-Jessen og Karina Nielsen får sig en snak på de grønne arealer.

Andelshaver Boris:

“Min nabo bød mig velkommen, da jeg flyttede ind – det betød alt”

Da 25-årige Boris Vuksanovic flyttede ind i AB Grænseparken i 2017 bankede hans nabo på døren. Han ville sige hej til den nye i opgangen. En gestus, der gjorde positivt indtryk.

“Jeg blev glad for, at der kom én og hilste på, så jeg ville gøre det samme. Jeg gik derfor op og præsenterede mig for overboen, da hun flyttede ind,“ siger Boris Vuksanovic, der i dag er blevet bedste venner med sin nabo, og helt naturligt har overgivet sin ekstra nøgle til ham.

Ifølge Boris Vuksanovic er det ham, der bor i den bedste opgang. Og det, at de hilser på de nye i opgangen, har kun gjort forholdet til naboerne endnu bedre. For det smitter, når man spørger, hvordan det går. Samtidig gør det også den daglige dialog nemmere, hvis en kontrovers skulle opstå.

Følelsen af at starte på en ny arbejdsplads

“Da jeg flyttede ind og modtog formandens velkomstmail tænkte jeg, at det var som at starte på et nyt arbejde. Der var alle de informationer, jeg havde brug for – samt e-mails og numre på de mennesker, jeg skulle kontakte, hvis der skete noget. Det var super positivt,“ siger Boris Vuksanovic.

Den brugbare kommunikation fra bestyrelsen samt det, at foreningen havde en Facebookgruppe skulle vise sig at være særligt brugbar i vinteren 2018. Her oplevede AB Grænseparken nemlig en stribe af indbrud, som for alvor fik det gode naboskab frem i lyset.

“Da indbruddene skete snakkede jeg med Paul (Formanden. Red) om, hvad vi kunne gøre. Vi afholdte en ekstraordinær generalforsamling, hvor foreningen blev enige om at få indbrudssikre døre og kameraer sat op. I den periode brugte vi vores Facebookgruppe rigtig meget. Folk skrev, hvis de havde set noget mistænkeligt og ideen til en natpatrulje opstod,“ siger Boris Vuksanovic.

Det natlige vagtværn, som bestod af frivillige beboere, vakte begejstring i foreningen, som enstemmigt bakkede op om det med likes og positive kommentarer.

“Folk skrev, hvor fedt det var med vagtværnet, og hvor godt et naboskab vi havde. Vi lavede en vagtplan, og jeg patruljerede sammen med en anden til cirka klokken to om natten, hvor en anden beboer overtog,“ afslutter Boris Vuksanovic.

AB Grænseparken valgte efterfølgende at hyre et privat vagtværn. De har ikke haft indbrud siden.

Boris Vuksanovic foran opgangen til sin andelsbolig.
Ida Landt
Om forfatteren: Ida Landt er kommunikationsmedarbejder på Andelsportal.dk. Her skriver hun nyheder og guides inden for alt med andelsboligforeninger. Ida er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet, og har de sidste 9 år selv været andelshaver i en andelsboligforening.