Lektor i konfliktmægling: Konflikter er uundgåelige i andelsboligforeningen

Der er en dårlig og en god nyhed, når det gælder konflikter i andelsboligforeningen. I menneskeligt samvær er konflikter nemlig en helt naturlig del af det at være sammen. De kan ikke undgås. Det kan være på arbejdspladsen, i trafikken eller som naboer. Den gode nyhed er, at alle konflikter kan løses, hvis altså parterne i konflikten er oprigtigt interesseret i det.“

Ordene kommer fra Lin Adrian, der er lektor i konfliktmægling på Københavns Universitet. For hende handler det meget lidt om at undgå konflikter, men om hvordan man konstruktivt håndterer dem.

I forskningen defineres en konflikt som: En konflikt er noget man ikke kan blive enige om, og som sætter følelser i gang hos den enkelte. En konflikt handler altså både om den sag, som parterne ikke kan nå til enighed om, men også om, hvilke følelser den sætter i gang. For en konflikt opstår ikke, hvis der ikke er følelser involveret.

Hvorfor er konflikter i andelsboligforeningen værre end i trafikken?

I trafikken kan vi godt blive gale på vores medtrafikanter. Nogen får måske også fingeren. Men vi er heldigvis hurtigt videre i vores dag. Vores medtrafikanter er ikke mennesker, vi skal forholde os til i længere tid. Det skal vi til gengæld med vores naboer i andelsboligforeningen. Ofte i årevis. “En andelsboligforening er typisk en sammensat størrelse, og man bor typisk tæt sammen. Derfor hører man mere til hinanden, end hvis man boede i et parcelhus. Og det kan virke generende for nogen,“ siger Lin Adrian.

Når to naboer i en andelsboligforening ryger i totterne på hinanden, bliver en særlig mekanisme i hjernen aktiveret – kaldet attributionsteorien. En mekanisme, hvor problemet kobles på personen.

Sådan håndterer AB Grænseparken konflikter

Personen eller omstændighederne

Når naboen spiller høj musik, er det fordi, at naboen er en irriterende person. Men er det os selv, der anklages for at larme, er omstændighederne anderledes. For måske er det vores gæster der larmede, eller ligefrem dem, som skruede op for musikken. Med andre ord, når naboen hører høj musik, så kobles det til naboens personlighed – og når det er os selv, har det ingen sammenhæng.

Den mekanisme er ifølge Lin Adrian drøn farlig i konflikter, fordi den kan eskalere konflikten, og flytte fokus til manden fremfor bolden. Det scenarie er meget svært at undgå ifølge klassisk konfliktteori. Vi mennesker har nemlig meget let ved at gøre en fjer til fem høns i en konflikt-situation, forklarer Lin Adrian.

Sådan bliver en fjer bliver til fem høns

Når naboer er i en konflikt, sker det typisk, at andre konflikter opstår. Er man i første omgang generet af naboens musik, vil man typisk også begynde at bemærke naboens hårde skridt ude på trappen. Eller at naboens børn støjer i gården.

Én konflikt kommer sjældent alene. Det skyldes, at man begynder at forstå andres adfærd og handlinger med konfliktbriller på. Andre ting som ikke førhen har været et problem, bliver pludseligt et stort problem

Lin Adrian

Sådan håndterer vi typisk en konflikt

For at forstå, hvordan mennesker håndterer en konflikt, er det vigtigt at kigge på, hvorfor den opstår. Her ligger noget af kimen til, hvordan vi agerer i konflikten.

Ifølge Lin Adrian opstår en konflikt typisk, når man ikke kender hinanden i andelsboligforeningen. Ej heller ens nabo.

“Bor man ikke i en social andelsboligforening betyder det, at man henvender sig til bestyrelsen i stedet for naboen, hvis man bliver generet. Eller bringer det op på generalforsamlingen. Det man burde gøre er at banke på naboens dør og snakke om tingene – og om hvordan man kan være en god nabo for hinanden – inden konflikten stikker af,“ siger Lin Adrian.

Har man ikke snakket sammen som naboer, og gør man det først den dag, der er en konflikt, har man ingen relation at koble dialogen op på, påpeger Lin Adrian.

Og hvorfor banker man så ikke bare på naboens dør og snakker om tingene?

Mennesker afskyr konflikter

Spørgsmålet kan besvares med et ord: Konfliktskyhed. Måden vi håndtere en konflikt på, er ved ikke at håndtere den. Et paradoks måske, men ordene kommer fra Lin Adrian, der flere gange har oplevet, at parterne i en konflikt håber, at den larmende overbo flytter, og at problemet dermed forsvinder. Det sker som regel bare aldrig.

“Jeg tror, at de fleste er bange for at tale om konflikter, fordi de er bange for, at konfrontere nogen. Eller hvis de siger noget til naboerne kan vrede og grimme ting ske, som følge af det. Mange mennesker er også i tvivl om, hvordan de skal få det sagt, og har måske heller ikke modet til det. For det kræver mod at kaste sig ud i en mulig konflikt – og læg der til, at mange mennesker mangler redskaber til at håndtere konflikten konstruktivt,“ afslutter Lin Adrian.

Forskning i konflikter i andelsboligforeninger er generelt et uopdyrket område. Det er på trods af, at de få undersøgelser som er på området har vist, at det er ret almindeligt at have problemer med naboen.

Gode råd til konflikthåndtering