Tilskudspuljen til energiforbedringer er åben
Facadeisolering, ventilationsanlæg eller nye vinduer. Mulighederne er mange og ofte kan andelsboligforeningerne overse deres muligheder for energitilskud. Fik I ikke søgt tilskud i 2023, har Energistyrelsen nu gjort det muligt at søge energitilskud igen. At få energitilskud, åbner nemlig døren for en række bæredygtige og energieffektive forbedringer i deres ejendomme. Puljen er åben nu.
Energistyrelsens initiativ om energitilskud giver andelsboligforeningerne mulighed for at reducere deres energiforbrug, nedbringe omkostningerne og samtidig bidrage positivt til miljøet. Så hvis I står med en tvivl om, hvordan jeres energitilskudsmuligheder ser ud, så læs med her.
I kan søge om tilskud fra energirenoveringspuljen frem til den 30. november 2024. Herefter lukker puljen for i år, oplyser Energistyrelsen.
Vil I søge energitilskud i 2024?
Fik I ikke søgt energitilskud i 2023, kan I varme op til at søge tilskud til energirenoveringspuljen, som nu er åben. Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning til jer, der drømmer om at lave energibesparende forbedringer på jeres bolig.
For at søge tilskud til energirenoveringsprojektet, skal jeres bolig leve op til fem følgende krav:
- Boligen skal være en helårsbolig, som man selv ejer.
- Energimærket skal være i kategorien E, F eller G
- Projektet må ikke være sat i gang eller gennemført når der ansøges
- I må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt
- Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer
Dette kan I søge tilskud til:
Står I med en tvivl om, hvad I kan søge tilskud til fra Energirenoveringspuljen, så får I overblikket her. I kan nemlig søge om tilskud til flere forskellige energiforbedringer såsom:
- Isolering
- Vinduer
- Ventilationsanlæg
- Vandbåret rumvarme
- Energimærke
Læs mere her og se listen over hvilke betingelser der gælder for hver ovenstående energiforbedring.
Energitilskud til andelsboligforeningen
Energistyrelsen har åbnet op for, at man kan søge tilskud på vegne af en forening med et krav om, at foreningen har CVR-nummer. Et andet krav er, at bygningens hovedanvendelse er registreret som helårsbeboelse i BBR.
Det er vigtigt hvis I søger tilskud på vegne af foreningen, at I har dokumenter klar, når I sender ansøgningen. Hvis ikke dokumentationen er fyldestgørende, kan der forventes afslag på ansøgningen.
- Fuldmagt
- Ansøgererklæring
- De minimis-erklæring
- Dokumentation på hvem de te
Fuldmagten skal udfyldes i overensstemmelse med reglerne for tegningsret i foreningen, hvilket indebærer muligheden for flere personer, der giver fuldmagt. Alle disse fuldmagtsgivere skal inkluderes på fuldmagten, når ansøgning om tilskud foretages. Og de fire krav fuldmagten skal indeholde er således:
- CVR-nummer
- Fulde navn og adresse på foreningen tegningsberettigede (fuldmagtsgiver)
- Dit fulde navne og adresse (fuldmagtshaver)
- Underskrift og dato af foreningens tegningsberettigede
Det kan være en god idé at læse Energistyrelsens trin for trin-guide igennem før der søges tilskud. Det er nemlig vigtigt med grundig forberedelse inden puljerne for ansøgninger åbner, hvor du også skal have styr på nogle vigtige krav og dokumenter. For yderligere interesse, kan du her læse tidligere oversigt over puljer og midler andelsboligforeninger kan søge.
2 kommentarer
Hvad med tilskud til ændring af opvarmningskilde – vi har i øjeblikket gasfyr i hver bolig, men de er over 20 år gamle, og skal snart skiftes, kan man få støtte til det ?
Hej Flemming
Mange tak for din besked. Energistyrelsen administrerer ligeledes varmepumpepuljen, som er en tilskudspulje for dem, der ønsker at skifte til en varmepumpe. Varmepumpepuljen er pt lukket, men forventes at åbne igen her i foråret 2024. Du kan læse mere om puljen i denne artikel fra sidste efterår: https://www.andelsportal.dk/nyheder/varmepumpepuljen-september/. Så snart vi kender en specifik dato for åbningen af puljen her i 2024, opdaterer vi siden. Vær opmærksom på, at der er flere krav, som man skal opfylde for at man kan få tilskud. Ét af de krav er, at man ikke har gennemført eller allerede er i gang med at skifte varmekilde.
De bedste hilsner
Michelle / Andelsportal.dk
Viser 0 af 2 kommentarer