altanlurernabokonflikternaboskabnaboskikvindueskigger

Har du fået glosuppe med kigærter og se-vitaminer?

Mange gør det uden at tænke over det. Mens nogle er så nysgerrige, at de gør det med vilje. Vi er en nation af vindueskiggere og altanlurere. Og det kan mærkes i landets andelsboligforeninger.

En undersøgelse om vindueskiggeri hos naboen, foretaget af Analyse Danmark på vegne af gardinvirksomheden Luxaflex, viser, at næsten to ud af tre danskere kigger ind ad andres vinduer. Ifølge 60 procent sker det helt ubevidst.

Transparent arkitektur

Det er også blevet lettere at lure. Arkitekturen bliver nemlig mere og mere transparent, altaner knopskyder frem, og historisk er vi flyttet tættere og tættere sammen i byerne. Og andelsboligforeningerne er ingen undtagelse. Her er man særligt eksponeret, fordi vi ofte bor så tæt sammen i en boligforening.

Marie Stender har forsket i, hvad det vil sige at bo i glashus, og hvad der sker, når bygninger åbnes op med lys, glas og vinduer. Hun fortæller om den transparente arkitektur:

„Jeg har kaldt det åbenhedens dogmatik. For arkitekter handler det om, at det er synd at lukke lys og luft ude, men det handler også om en anden form for social åbenhed, hvor den transparente bygning signalerer, at vi ikke har noget at skjule. Det signalerer, at vi er åbne, at vi ikke har nogle tabuer og er klar til at invitere verden indenfor,“ fortæller Marie Stender, der er antropolog, Ph.d. og forsker hos Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Men selvom vi designer boliger, hvor privatlivet i højere grad eksponeres for omverdenen, så har vi stadig behov for at begrænse eksponeringen af privatlivet i den offentlige sfære:

„I mine undersøgelser var det tydeligt, at folk har behov for ikke at stå til skue hele tiden. De har også behov for at være private, og det præger deres adfærd. Der opstår hurtigt nogle zoner i boligen, hvor folk ved, at her er de ikke så eksponerede. Eksempelvis når de klæder om.“

Det er hyggeligt at følge med hos de andre

Føromtalte undersøgelse viser også, at mere end hver tredje dansker ikke bryder sig om, at der bliver kigget ind i privaten, og derfor ruller gardinerne ned. Alligevel vinder nysgerrigheden, og vi kigger ind af vinduerne eller over på altanerne hos naboen.

Mennesker er nemlig sociale dyr, der tiltrækkes af lys eller bevægelse, og så kan vi godt lide at se på andre mennesker. Det er hyggeligt at spejle sig i, hvad naboerne laver i deres boliger:

„Mange kigger ind til naboerne, fordi de synes, det er hyggeligt at se, at genboen også laver aftensmad, eller at dem overfor er lige så tidligt oppe som én selv. Det handler om samtidighed i hverdagens gøremål. Der er en form for diffust fællesskab. Der er også mange, der synes, det er hyggeligt at gå tur om aftenen, når man kan se, at der er lys i vinduerne hos de andre. Så der er en eller anden indirekte deltagelse i fællesskabet,“ forklarer Marie Stender.

Og heldigvis kan de fleste godt mærke, hvor grænsen går. Vi er nemlig også blufærdige. Ifølge Marie Stender er det rent faktisk sådan, at mange ikke kan lide at kigge for åbenlyst ind ad vinduerne hos andre. Tæt på de bygninger, der har store glaspartier, er der endda en tendens til, at bylivet forsvinder, når der opføres boliger med frit udsyn til hvad, der sker inde i boligen:

„Det private rums kontrol og måde at fungere på rykker lidt ud i det offentlige. Selvom der er græsplæner eller bænke til offentlig brug foran glaspartier, så kan folk ikke lide at bruge dem. De føler hurtigt, at de går ind i andre folks stuer“.

Udposninger af noget privat

På Andelsportal.dk er der jævnligt andelshavere, der henvender sig, fordi de føler sig beluret af deres naboer. Både igennem vinduerne, men i stigende grad også via altanerne.

Rigtig mange andelsboligforeninger har fået altaner i løbet af det sidste årti, og det har i mange foreninger skabt nye situationer, konflikter og normer. For hvordan forholder man sig egentlig til naboen, der sidder og solbader på sin altan en meter fra hvor man selv er placeret? Hilser man eller opretholder man anonymiteten?

„På en måde, så er altanerne nogle små udposninger af noget privat, for folk bruger det jo som et ret privat rum, ligesom en stue. Det er en slags udposning, som enten er ud i et semioffentligt rum, som gården, eller helt ud imod det offentlige rum på gaden.“

Henvendelserne på Andelsportal.dk handler også om, at naboen kan kigge lige ind i af vinduet fra deres altan. Altanerne skaber nemlig også platforme, der giver nyt udsyn ind i boligerne. Det er langt fra alle, der synes det er rart at få øjenkontakt med mennesker på naboaltanen, alt i mens de sidder i dagligstuen og ser tv.

„Altanerne nedbryder de normer vi har omkring grænser for offentlig og privatrum i tilknytning til boligen, og det skal man så udvikle et adfærdskodeks i forhold til,“ siger Marie Stender.

Hvad siger loven?

Men hvad siger loven egentlig i forhold til at lure på naboen? Føler man, at naboen kigger ind, skal der være tale om grove forseelser, før det kan meldes til politiet som blufærdighedskrænkende. Eksempelvis hvis en kikkert tages i brug, eller hvis man bevæger sig ind på privat grund. I disse tilfælde er det straffelovens §264a, der gælder.

Bygningsreglementet kan også hjælpe med at beskytte mod indbliksgener fra naboerne. Der er nemlig krav til bygningens udformning. I parcelhusområder og sommerhusområder er der krav til, hvor tæt på skellet hævede opholdsarealer og byggeri må placeres. Når det kommer til etageejendomme, er det dog lidt anderledes. For vinduer, altaner og lignende er der ikke nogen præcis angivelse af, hvad der er indbliksgener for naboen. Det er blot defineret, at vinduer og altaner ikke må medføre væsentlige indbliksgener for naboen, men det er op til kommunen at afgøre, hvad der er væsentligt i de enkelte sager.

Find en fredelig løsning

Derfor er det ofte en god idé at tage en dialog med naboen eller genboen om eventuelle indbliksgener. Måske kan man finde en fredelig løsning? Og ellers kan man måske afskærme sig med eksempelvis gardiner eller planter.

Ligeledes med gener i forbindelse med altanerne. Mange andelsboligforeninger vælger at udvide deres husorden, når de får opsat altaner. Her definerer de også, om der må grilles på altanerne, de nedskriver foreningens politik i forhold til støj på altanerne og i samme ombæring, hvad der er acceptabelt i forhold til naboernes privatliv, når man opholder sig på altanerne.

Grænser for offentlig og privat er til forhandling

Vi skal også huske, at vi har forskellige grænser, og at grænserne rykker sig med tiden. Både i forhold til hvordan vi indretter os, og i forhold til hvor anonyme, vi ønsker at være over for naboen.

„Grænserne for det private og offentlige har forskubbet sig, og det kan man jo se på en masse punkter. Man kan se det i forhold til, hvordan folk bruger mobiletelefoner og har meget private telefonsamtaler i det offentlige rum. Eller når der bliver lagt en masse på sociale medier,“ forklarer Marie Stender.

De sociale normer skal forhandles på plads løbende. Og når man indretter sig med altaner og større udsyn ind til naboerne handler det om at få etableret en kultur for, hvordan man bor under de forhold.

Om afstandsforhold i bygningsreglementet
Stk. 2.3.2
Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det i øvrigt sikres at: 2) Vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrund.

SBI-anvisning fra statens byggeforskningsinstitut

Indbliksgener

I tættere og højere bymæssig bebyggelse forventes en større tolerance over for indbliksgener, fordi det betragtes som en del af det at bo i byen. I områder med karrébebyggelse i flere etager, kan indbliksgener i et vist omfang næppe undgås. Derimod er der mindre tolerance over for indbliksgener i for eksempel områder med fritliggende enfamiliehuse, hvor der typisk lægges vægt på privathed inden for den enkelte ejendom. Men heller ikke i disse områder kan indbliksgener helt undgås, især ikke i områder med boliger i mere end et plan. Under alle omstændigheder er det op til kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde at bestemme, om indbliksgenerne er væsentlige.

Om forfatteren: Maria Carlsen er kommunikationschef på Andelsportal.dk og redaktør på Andelsbolig Nyt. Hun skriver løbende nyheder om andelsboligmarkedet og om relevante tiltag for landets andelshavere og andelsboligforeninger. Maria Carlsen har en kandidat i kommunikation og medier. De sidste otte år har hun selv været andelshaver i en andelsboligforening.