Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

Den store julekalender fra Andelsportal.dk

På andelsportal.dk har vi lavet en digital julekalender til alle landets andelshavere og andelsboligforeninger. Bag lågerne gemmer sig alt fra gratis tilbud til andelsboligforeninger, til guides med gode råd til bestyrelsesmedlemmer, og årets mest populære historier på andelsportal.dk. Følg med, når vi åbner kalenderen låge for låge.

Hver dag åbner vi en låge i andelsportal.dk’s julekalender. Du kan sagtens gå tilbage i kalenderen og benytte de tilbud og guides, som gemmer sig bag låger, som vi allerede har åbnet op for.
På andelsportal.dk’s Facebook laver vi opdateringer hver gang en ny låge i julekalenderen åbnes. Du kan følge os på Facebook via dette link.

24. december

24. december: Året der gik på andelsboligmarkedet

Endnu et år er ved at lakke mod enden, og kalenderen skriver snart 2016. 2015 har været et begivenhedsrigt år på andelsboligmarkedet, og et tilbageblik på året kan hurtigt berette om heftige maksimalprisdebatter, massiv efterspørgsel på andelsboliger og om flere sorte penge på andelsboligmarkedet.

Året der gik på andelsboligmarkedet – et tilbageblik på 2015

23. december

23. december: QUIZ om andelsboligmarkedet

Kan du ikke vente til juleaften i morgen? Så kan du måske fordrive tiden med den næstsidste låge, som indeholder en lille andelsbolig-quiz, som man kan hygge sig med inden julemiddagen, og samtidig teste sin viden om andelsboliger.

Quiz: hvad ved du om andelsboligerne?

22. december: Guide til arbejdsdag i andelsboligforeningen

Et tilbagevendende tema i foreninger er arbejdsdagene. Hvad kan man med fordel lave på arbejdsdage, og hvorfor er de nyttige? Ligeledes diskuteres det ofte, hvorvidt man kan tvinge folk til at deltage? Bag låge nummer 22 gemmer sig en guide til arbejdsdage i foreningen.

Arbejdsdag i andelsboligforeningen

21. december: Husker du, da vi skrev om erhvervslejemål?

I sommeren 2015 tog Andelsbolig Nyt på reportage hos andelsboligforeningen AB Jæger I København. Foreningen har haft gode erfaringer med erhvervslejemål, og faktisk har erhvervslejemålene tidligere reddet foreningens økonomi. Læs et portræt af foreningen i livlige Jægersborggade her.

Læs et portræt af foreningen i livlige Jægersborggade her.

20. december: Revisortjek

Bag låge nummer 21 kan man gratis få et pristjek på andelsboligforeningens revisionsaftale. Der kan være store forskelle på, hvad foreninger hver især betaler, og der kan potentielt være mange penge at spare for foreningen. Få lavet et pristjek og se om I har mulighed for at få lidt flere penge til julegaverne.

Gratis pristjek af andelsboligforeningens revisionsaftale

19. december: Snerydning

Selvom vinteren endnu ikke for alvor har vist sig fra sin koldeste side, kan det hurtigt ændre sig. Og faktisk er det foreningen, der har ansvaret for at rydde sne på stierne rundt om ejendommen. Læs mere her om, hvordan man kan klargøre foreningen til sne og kulde.

Er jeres andelsboligforening klar til sne og kulde?

18. december: Byfornyelse

Er foreningens ejendom af ældre dato? I så fald er der måske mulighed for at få kommunen til at dække dele af omkostningerne, når der skal renoveres – den såkaldte byfornyelsesstøtte. Læs mere om, hvordan andelsboligforeninger ansøger om byfornyelsesstøtte her.

Læs alt om byfornyelse

17. december: Nyhed selvsalg

I takt med at boligmarkedet er blevet mere og mere attraktivt, er der sket en stigning i andelshavere, der sælger sin andel uden at bruge en mægler. Men hvad skal man være opmærksom på ved selvsalg? Bag låge nummer 18 finder du 6 gode råd til selvsalg.

6 gode råd til selvsalg af andelsboliger

16. december: Rotterne kommer

På loftet sidder rotterne og spiser julegrød? Rotter er i dag et stort problem i byerne, hvor de er en plage for mange foreninger. Rotter kan både sprede alvorlige sygdomme og ødelægge boligers kloaksystemer. Der er dog muligheder for at bekæmpe rotterne effektivt. Er jeres forening ramt eller ønsker I at forebygge mod risikoen for rotter? Find gode råd og informationer i artiklen her.

Rotterne kommer

15. december: Tilbageblik i arkiverne: 11 år gammel maksimalprisdebat

I foråret 2015 kom debatten om, hvorvidt maksimalpriserne skulle afskaffes på dagsordenen inde på Christiansborg. Debatten er dog langt fra ny, og bliver med jævne mellemrum taget op. Vi har gravet i arkiverne og fundet en artikel fra 2004, hvor det dengang også blev diskuteret, hvorvidt maksimalpriserne skulle fjernes. Læs her, hvad argumenterne den gang var.

Ingen fri pris på andelsboliger

14. december: Guide om valuarvurdering

Flere og flere foreninger vælger i disse år at få vurderet foreningens værdi af en valuar, og benytte dennes vurdering til at fastsætte maksimalprisen. På andelsportal.dk har vi derfor haft rigtig mange henvendelser omkring valuarvurderinger. Læs eller genlæs denne guide om valuarvurderinger, hvor du kan blive klogere på valuarvurderinger og se en film, der forklarer hvad valuaren ser efter på en valuarvurdering.

Guide om valuarvurderinger

13. december: Ivrige banker jagter nye kunder

En af de mest populære artikler på Andelsportal.dk i 2015 var artiklen om banker, der var meget interesserede i at få andelshavere som kunder. Den store konkurrence om kunderne førte til, at andelshavere kunne spare penge ved bankskifte. Læs eller genlæs artiklen her, og se om et bankskifte giver mening for dig.

Læs en af årets mest læste artikler

12. december: Nyhedsbrev

Andelsportal.dk sender en gang om måneden et nyhedsbrev ud på mail. Her finder du både nyheder på andelsboligområdet, nyttige guides og anden relevant information for andelshavere. Er du endnu ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du gøre det ganske gratis her!

Tilmeld nyhedsbrevet

11. december: Brevkasse

Andelsportal.dk’s brevkasseredaktører svarer løbende på spørgsmål om andelsboligmarkedet, regler, lovgivning, økonomi og administration i andelsboligforeninger. Brevkasseredaktørerne er professionelle aktører på andelsboligmarkedet, der til dagligt arbejder med økonomi, lån, drift, administration og ejendomsvurderinger i andelsboligforeninger. Gå på jagt i det store arkiv af spørgsmål, eller indsend et nyt spørgsmål til brevkassen bag låge nummer 11.

Andelsportal.dk’s brevkasse

10. december: Husker du? Da vi skrev en artikel om konfliktløsning?

Hvad gør man, hvis konflikter i foreningen opstår? Bag låge nummer 11 i Andelsportal.dk’s julekalender er en artikel om konfliktløsning i foreningen. Bliv klogere på både, hvordan konflikter kan løses, samt hvordan man undgår at konflikter eskalerer, så julefreden kan indfinde sig.

Konflikter kan ikke undgås

9. december: Tilbageblik: Andelsportal.dk’s allerførste foreningsreportage

Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder om andelsboliger. Der har igennem tiden derfor været en masse reportager fra andelsboligforeninger rundt omkring i Danmark. Vi har været i arkiverne, og bag låge nummer 9 er Andelsportal.dk’s allerførste foreningsreportage, som er helt tilbage fra 2003! Reportagen er om andelsboligforeningen Kyndby Huse, som faktisk er en hel landsby.

Læs det næsten 13 år gamle portræt af foreningen her

8. december: Gratis tilbud på renoveringer i foreningen

Er det på tide at give hele foreningen en julegave? Hvis foreningen står foran, eller går med planer om renovering, er det en rigtig god idé at indhente flere tilbud på opgaven, bl.a. for at få overblik over opgavens prisniveau. Hos Andelsportal.dk tilbyder vi at indhente 3 tilbud til foreningens opgave, kvit og frit. Det kræver blot, at man beskriver opgaven og indsender den via vores opgaveformular.

Modtag gratis tilbud på renovering af jeres ejendom

7. december: Sådan er håndværkerfradraget for andelshavere i 2016

Hvad betyder ændringen i håndværkerfradraget for andelshavere? Det nye grønne fradrag betyder, at det i de kommende år bliver vanskeligt for andelshavere at få fradrag for håndværkerarbejde. Læs mere her om det grønne håndværkerfradrag, og hvorfor det bliver vanskeligt for andelshaverne at få del i fradraget.

Kan andelshavere få håndværkerfradrag i 2016?

6. december: Husker du? Fra grå til grøn gårdhave

På Nørrebro i København har tre andelsboligboligforeninger fået lavet deres gårdhave om. Den nye gårdhave omfatter blandt andet en særlig løsning til nedsivning af regnvand, grønne tage, legepladser og så er mængden af gårdens grønne arealer blevet seksdoblet. Se billeder og læs om gårdens store forvandling.

Fra grå til grøn gårdhave

5. december: Få prisen på et lån til andelsboligforeningens vedligeholdelsesprojekt

Eller hvad koster lånet, hvis I skal have sat altaner på ejendommen? Eller et lån til en tagrenovering? Andelsportal.dk har indgået et samarbejde med Nordea, der gør det hurtigt og let at få svar på, hvad et lån til andelsboligforeningens bygge- eller vedligeholdelsesprojekt koster. Udfyld formularen og få svar inden for 48 timer.

Få gratis tilbud på lån til vedligeholdelse

4. december: Mest læste i 2015: Afskrivninger

Individuelle forbedringer og afskrivninger er en svær størrelse, som ofte er roden til en del forvirring i rigtig mange andelsboligforeninger. Vores gennemgående guide om afskrivninger har derfor været en af de sider på andelsportal.dk, der i 2015 har fået allerflest besøg.

Guide: bliv klogere på afskrivninger

3. december: Unikt tilbageblik i andelsboligforeningernes historie

I mere end 100 år har andelsboligen været en del af Danmarks boligmasse. Andelsboligforeningerne og andelssamarbejdet har dog udviklet sig meget igennem tiden, og de første foreninger minder ikke meget om andelsboligforeningerne, vi kender i dag. Men hvordan og hvorfor opstod andelsboligen som boligform i Danmark? Og hvordan udviklede foreningerne sig sidenhen?

Se billeder og læs om andelsboligforeningernes historie

2. december: Komplet guide til altaner

Drømmer I om at få altaner i andelsboligforeningen? På andelsportal.dk har vi en komplet guide til, hvordan man får altaner i andelsboligforeningen. Her kan du blive klogere på alt fra, hvordan andelsboligforeningen får igangsat et altanprojekt, til hvordan selve altanen monteres. Ydermere kan du blandt andet læse om, hvordan altanprojektet kan finansieres, og hvordan initiativtagerne i foreningen kan sørge for, at altanprojektet får ben at gå på.

Alt hvad du skal vide om altaner

1. december: Gratis abonnement på Andelsbolig Nyt

Er du formand eller bestyrelsesmedlem i din andelsboligforening? Så kan du gratis abonnere på Andelsbolig Nyt. Andelsbolig Nyt udkommer 4 gange om året og sendes ud til ca. 4000 andelsboligforeninger over hele landet.

Få et gratis abonnement på Andelsbolig Nyt