andelssamarbejdedanmarkshistoriehistorie

Andelsboligens historie: Mere end 100 år med andelsboliger i Danmark

I mere end 100 år har andelsboligen været en del af Danmarks boligmasse. Andelsboligforeningerne i Danmark har dog udviklet sig meget igennem tiden, og de første foreninger minder ikke meget om andelsboligforeningerne, vi kender i dag. Men hvordan og hvorfor opstod andelsboligen som boligform i Danmark? Og hvordan udviklede foreningerne sig sidenhen?

Andelsboligforeninger har været en vigtig del af boligmassen i Danmark i mange år. Faktisk er den ældste andelsboligforening i landet mere end 100 år gammel. Men hvad er historien omkring andelsboligerne i Danmark? Andelsbolig Nyt har kigget i arkiverne…

Et opgør med elendige boligforhold

I 1800-tallet boede en stor del af den danske arbejderklasse i ren elendighed i landets voksende byer. De boede ofte til leje under usle kår, hvor en hel familie var heldig, hvis den havde sit eget værelse i en bygning. De ringe boligforhold var særdeles uhygiejnisk, og forøgede risikoen for epidemier, fordi sygdomme kunne spredes lynhurtigt mellem de overbefolkede boliger med ringe eller ingen sanitet. I København var der i 1800-tallet problemer med adskillige koleraepidemier, og som følge heraf begyndte man i stigende grad at tænke, at det ikke var sundhedsmæssigt forsvarligt at bo så tæt inde i den indre by. Derfor begyndte man at overveje, hvordan boligforholdene kunne forbedres og sygdomsfaren formindskes.

Andelssamarbejdet spirer i Danmark

I samme periode begyndte andelstanken og andelssamarbejdet så småt at vinde frem i det danske erhvervsliv. Et eksempel er brugsforeningerne, der første gang opstod i 1866, og havde til formål at sælge gode billige varer. Brugsforeningerne slog sig i 1896 sammen til FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger). I dag er FDB kendt under navnet Coop. Af øvrige virksomheder, som oprindeligt var andelssamarbejder kan nævnes kyllingeslagteriet Danpo, Arbejdernes Landsbank og Tryg Forsikring (som blev stiftet under navnet Andels-Livsforsikrings-Anstalten). Tanken bag de første foreningsboliger var lig tanken i andelssamarbejderne i erhvervslivet. Men hvor brugsforeningerne ønskede billigere kvalitetsvarer, ønskede man i de nyopståede byggefor-eninger kvalitetsboliger, hvor prisen stemte overens med byggeomkostningerne, og hvor beboerne ikke konstant levede med en risiko for, at lejen steg. Dette stod i skærende kontrast til mange af arbejdernes daværende boligsituation, hvor de fleste boede i lejemål hos udlejere, der efter forgodtbefindende satte folk på gaden og hævede huslejen. Idéen om andelsboliger har derfor helt fra starten haft et almennyttigt formål.

Byggeforeninger opstår

Som en reaktion på de usunde forhold og det stigende befolkningsantal i byerne, især i København, så Danmarks første byggeforeninger dagens lys. Byggeforeningerne er at betragte som forløbere til andelsboligforeningerne i Danmark. Den første byggeforening hed Arbejdernes Byggeforening, og blev stiftet af Grosserer M. Melchior og Læge F. F. Ulrik i 1865. I Arbejdernes Byggeforening betalte medlemmerne et fast beløb for at være med, og som boligerne efterhånden blev bygget, trak man lod blandt medlemmerne om, hvem der fik boligen. Vandt man i lodtrækningen kom man således til at eje boligen. Og da foreningen byggede flere og flere boliger ville alle medlemmerne med tiden få en bolig. Byggeforeningerne blev utroligt populære blandt arbejderklassen, og det var især muligheden for at eje egen bolig, som appellerede til den store gruppe danskere, der hidtil havde levet under kummerlige forhold på udlejers nåde. Blandt de mest kendte boligbyggerier som Arbejdernes Byggeforening står bag kan Kartoffelrækkerne på Østerbro nævnes. Endnu et skelsættende punkt i andelsboligernes historie kom i 1887, hvor boligformen formelt blev anerkendt fra juridisk hold, da andelsboliger for første gang blev nævnt og reguleret i den danske lovgivning. Samfundsmæssigt så myndighederne det dengang som en fordel, at en større del af befolkningen fik mulighed for at eje egen bolig, da man mente, at det ville gøre folk til bedre og mere ansvarsfulde borgere.

0 billeder
Vis i fuld skærm

Den første andelsbolig

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev byggeforeningerne mere og mere udbredte. Men til forskel fra de tidligste byggeforeninger, var det nu typisk arbejderne selv, der stiftede foreningerne, og ikke borgerskabet. Den største af disse foreninger er AAB (Arbejdernes Andelsboligforening), som blev stiftet i 1912, og eksisterer den dag i dag. I modsætning til de tidligere byggeforeninger blev boligerne ikke til ejerboliger og delt ud til medlemmerne, men forblev i stedet foreningens ejendom. Dermed kan man tale om, at de første andelsboligforeninger blev etableret i denne periode. AAB’s første ejendom stod færdig i 1913 og står i dag stadigvæk på Nyelandsvej på Frederiksberg. AAB fungerer i realiteten som en almen boligforening, men boligerne blev dengang kaldt for andelsboliger ud fra datidens definition af en andelsbolig. Et andet væsentligt punkt, hvorpå boligforeningerne ændrede sig i denne periode var, at man gik fra at opføre enkeltboliger til etagebyggeri.

I 1930’erne-1940’erne spredtes boligforeningerne sig ud til hele landet, og i denne periode fik en stor del af arbejderklassen hævet boligstandarden, som følge af de mange foreninger der i disse år blev stiftet.

Fra almene boligforeninger til private andelsboligforeninger

Almene boligforeninger som AAB, der byggede almene boliger er i dag primært almennyttige lejemål, og er ikke andelsboligforeninger ud fra nutidens definition. Den ‘moderne’ form for andelsboligforeninger opstår først efter anden verdenskrig. Da blev det, som noget nyt, muligt at stifte andelsboligforeninger i eksisterende ejendomme. Disse typer foreninger blev kaldt for private andelsboligforeninger og stiftedes ved, at lejerne i en ejendom købte ejendommen, dannede en forening og i fællesskab drev foreningen. Denne form for struktur minder dermed i højere grad om andelsboligforeninger, som vi kender dem i dag.

Tilbudspligten fører til flere foreninger

I 1970’erne stiftes mange af de private andelsboligforeninger, som stadig eksisterer i dag. Antallet af foreninger steg blandt andet som følge af en væsentlig ændring i lovgivningen: Tilbudspligten som blev indført i 1976. I perioden efter 1976, hvor tilbudspligten blev indført blev mange andelsboligforeninger stiftet – foreninger fra denne periode kaldes i dag for ‘traditionelle andelsboligforeninger’. Tilbudspligten betød, at lejere i større ejendomme skulle tilbydes førsteret til at købe ejendommen, såfremt den skulle sælges. Det betød, at en masse lejere pludselig kom foran i køen, når deres udlejningsejendom skulle sælges, og tilbudspligten førte direkte til en væsentlig stigning i antallet af nystiftede andelsboligforeninger. Fra 1981 kunne man kombinere tilbudspligten med offentlige tilskud, da andelsboligforeninger blev betragtet som almennyttige boliger, hvilket gjorde det favorabelt at stifte andelsboligforeninger. Det førte til en voldsom vækst i antallet af foreninger og i 1985 var der i Danmark cirka 2500 andelsboligforeninger, der rådede over mere end 50.000 andelsboliger tilsammen.

Andelsboligforeningerne i dag

Som følge af de fordelagtige forhold som tilbudspligten og tilskudsmulighederne medfører, sker der i perioden 1981-2004 en voldsom stigning i antallet af andelsboligforeninger. I 2004 afskaffes muligheden for at få offentligt tilskud endeligt. I årene siden og frem til i dag, bliver der stadig stiftet foreninger. Både i forbindelse med nybyggeri rundt omkring i landet, men også i eksisterende ejendomme, hvor tilbudspligten stadig gælder. I dag er der i Danmark i omegnen af 9000 andelsboligforeninger, som tilsammen råder over mere end 190.000 andelsboliger. Andelsboliger udgør i Danmark cirka 9% af den samlede boligmasse, men geografisk varierer koncentrationen af andelsboliger utroligt meget. Eksempelvis er omkring hver tredje bolig i København en andelsbolig, hvorimod andelsboliger i nogle områder af Jylland kun udgør et par procent af boligmassen. Der er siden andelsboligens fødsel også sket en ændring i beboersammensætningen i foreningerne. Hvor det i begyndelsen primært var arbejderklassen, der boede i andelsboligforeninger, kan man i dag finde alle samfundets lag repræsenteret i landets foreninger.

Tidslinje: Andelsboligforeningernes historiske udvikling

  • 1865

    De første byggeforeninger i Danmark stiftes.

  • 1887

    Andelsboliger bliver for første gang anerkendt og reguleret ved lov.

  • 1913

    Den allerførste ‘andelsbolig’ i Danmark står opført af AAB, beliggende på Nyelandsvej, Kbh. Boligen minder dog ikke om, hvad vi i dag definerer som en andelsbolig.

  • 1930’erne – 1940’erne

    Boligstandarden hæves landet over, da alment kvalitetsbyggeri opføres til arbejder- og middelklassen. Efter 2. Verdenskrig bliver det muligt at stifte foreninger i eksisterende ejendomme.

  • 1970’erne

    Den type andelsboligforeninger vi kender i dag, opstår og kaldes ‘traditionelle’ andelsboligforeninger.

  • 1976

    Tilbudspligten skrives ind i lejeloven. Ved salg af udlejningsejendomme skal lejerne have mulighed for at købe ejendommen og stifte en andelsboligforening. Loven gælder kun eksisterende byggeri, og derfor er det ældre ejendomme, der bliver til nye andelsboligforeninger.

  • 1981

    Tilbudspligten kan kombineres med et offentligt tilskud til stiftelser af nybyggede andelsboligforeninger, da andelsboliger betegnes som almennyttigt byggeri. Antallet af andelsboligforeninger stiger voldsomt.

  • 1985

    Der er i 1985 omkring 2500 private andelsboligforeninger med over 50.000 andelsboliger. Desuden er der cirka 600 almene boligforeninger (såsom AAB), der tilsammen råder over mere end 375.000 lejligheder.

  • 2004

    Det offentlige tilskud afvikles endeligt. Nye andelsboligforeninger bliver i denne periode stiftet både i eksisterende boligmasse og i nybyggeri.

  • 2015

    Der er cirka 9000 andelsboligforeninger i Danmark. Det udgør cirka 9% af Danmarks samlede boligmasse. I København er omkring hver tredje bolig en andelsbolig.

Kilder:

  • Andelssamarbejdet i Danmark, Claus Bjørn 1986
  • ABF: Andelsbolig – En boform med muligheder 2008
  • Billeder er lånt fra Københavns Museums arkiv
Om forfatteren: Toke Joensen arbejder med kommunikation hos Andelsportal.dk, og vil løbende skrive nyheder og blogindlæg, om hvad der rører sig indenfor branchen. Toke Joensen er sideløbende i gang med at tage en kandidat i Corporate Communication (Cand.comm) på Aarhus Universitet.
Kommentarer

Jeg har lige læst historien om andelslejligheder. Grunden til det var at vi kigger efter lejlighed leje/ andel til min datter i København. Og så kom jeg til at tænke på at tanken med Andelslejlighederne er blevet ødelagt på grund at alle mennesker kun søger profitten når de flytter fra andelen. Eks. Andelsforening Valby. Salgspris 2017 800.000&kr. Salgspris 2018 1200000 kr. Ikke meget forbedring. Det bevirker at det der skulle have været muligt at købe for en ikke højtlønnet er ikke eksisterende. Burde der ikke snart laves et loft på hvad lejligheder kunne stige. For at rede bare lidt af andelstanken ? :

skriv et svar
Claus jensen - 1 år siden