andelstankenarbejdsdagbødeforeningsarbejde

Arbejdsdag i andelsboligforeningen

De fleste andelsboligforeninger afholder arbejdsdage eller arbejdsweekender. På arbejdsdagene samles alle andelshavere til en fælles arbejdsdag, ofte en lørdag eller søndag, hvor de udfører mindre renoveringer af gård, have og ejendom.

Arbejdsdage er et meget omdiskuteret emne hos mange andelsboligforeninger. Det er op til den enkelte forening at beslutte, hvor mange arbejdsdage, der skal afholdes årligt. Reglerne for arbejdsdage skal altid fremgå af foreningens vedtægter.

Hvad kan I lave på en arbejdsdag?

På en arbejdsdag sørger bestyrelsen i andelsboligforeningen for en oversigt over de opgaver, som skal udføres. Det kan være ting som at fjerne graffiti, vaske trapper, male eller udføre havearbejde eller forskellige reparationer. De fremmødte andelshavere får derefter tildelt nogle opgaver, som passer til deres evner og ønsker.

Ved de fleste arbejdsdage sørger bestyrelsen desuden for mad og drikke til de fremmødte. Arbejdsdagen får ofte også en social funktion, hvor andelshaverne mødes om en fælles aktivitet og får snakket om stort og småt.

Hvem deltager i arbejdsdagen

Ældre eller gangbesværede beboere, der rent fysisk er forhindret i at deltage i en arbejdsdag i deres forening, bliver ofte tildelt mindre krævende opgaver som at brygge kaffe eller lignende. Mange andelsboligforeninger vælger at indskrive en aldersgrænse for deltagelse i de fælles arbejdsdage i deres vedtægter.

Det er forskelligt fra forening til forening, om de har en eller flere årlige arbejdsdage, og hvor mange af de respektive arbejdsdage den enkelte andelshaver skal deltage i. Desuden kan man i de fleste foreninger få tildelt en særskilt opgave, som man kan løse, når tidspunktet passer. Det fritager så den pågældende andelshaver for at deltage i arbejdsdagen. De fælles arbejdsdage stammer fra den oprindelige andelstanke, hvor de forskellige andelshavere opretholder et fælles ansvar i forbindelse med den ejendom, som de i fællesskab ejer.

I nogle foreninger fungerer det fint med fælles arbejdsdage, men det er mere og mere udbredt at nedlægge arbejdsdagene og overlade opgaverne enten til viceværten eller til professionelle håndværkere.

Gebyr for udeblivelse fra arbejdsdagen

Andelshaverne har pligt til at deltage i arbejdsdagene, hvis de er skrevet ind i vedtægterne. Derfor har de fleste andelsboligforeninger skrevet muligheden for at opkræve gebyr fra de andelshavere, der ikke deltager i foreningens fælles arbejdsdage, ind i vedtægterne. Det kan for eksempel være på 500 kroner. Foreningen har ret til dette, hvis gebyret står i rimeligt forhold til værdien af det arbejde, som andelshaverne forventes at udføre på arbejdsdagen. Der må ikke være et element af straf i gebyret.

Inddrivelse af gebyret

I forbindelse med inddrivelse af gebyret eller ’bøden’ for ikke at have deltaget i arbejdsdagen kan der dog være et problem. Selvom gebyr-reglen er gyldigt vedtaget på en generalforsamling og indskrevet i foreningens vedtægter, er det nemlig ikke sikkert, at bestyrelsen under en retssag eller fogedsag kan kræve beløbet inddrevet. Ordningen omkring deltagelse i arbejdsdagene skal nemlig også fremgå af foreningens formålsparagraf, som i langt de fleste tilfælde blot beskriver, at formålet er at administrere og drive den pågældende forening.

Der er endnu ikke set eksempler på en domstolsafgørelse, som kan gøre reglerne om gebyr og arbejdsdage mere tydelige.

Andelsportal.dk
Om forfatteren: Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.
Relaterede guides