Andelsbolig NyterhververhvervslejemålJægersborggade

Erhvervslejemål afbød følelsen af katastrofe

Erhvervslejemål kan betyde mere for en andelsboligforening end blot indtægter til driften. De kan også bidrage til foreningens identitet og afhjælpe økonomiske kriser. Læs her om, hvordan AB Jæger jonglerer med mere end 50 erhvervslejemål og samtidig huser 450 andelslejligheder.

På Nørrebro i København ligger AB Jæger, der med 450 lejligheder er en af Danmarks største andelsbolig foreninger. Med undtagelse af to karéer er foreningens ejendomme fordelt langs hele Jægersborggade, som ligger mellem Nørrebroparken og Assistens Kirkegården. I stueetagerne på AB Jægers ejendomme er 50-60 erhvervslejemål. Blandt disse finder man alt fra vinbarer til en kaktusbutik, genbrugsforretninger, en kogeskole, pladebutikker og også Michelin-restauranten Relæ er blandt erhvervslejerne i
Jægersborggade.

Handelsstandsforening drevet af erhvervsdrivende

Erhvervsudvalget i AB Jæger står i høj grad for at udvælge, hvilke former for erhvervslejemål, de ønsker at udleje til. De ser på hvilke ansøgninger, der ligger fra erhvervslejemål, når en ny erhvervslejer skal findes og udvælger, hvem der er mest hensigtsmæssig for andelsboligforeningen og gaden. Erhvervslejerne i Jægerborggade er ikke store kommercielle brands, men er i høj grad karakteriseret af at være special- og nichebutikker, spisesteder, barer og værksteder, hvor fotografer, kunstnere, designere og musikelskere udfolder sig. Erhvervsudvalget prioriterer at bevare en ånd af udvikling og iværksætteri, hvorfor de gerne udvælger startups til deres erhvervslejemål: „Vi ønsker ikke at det bliver for corporate med store kæder og brands. Det kan være, at de vokser sig større med tiden, som eksempelvis Meyers Bageri har gjort efter han startede her, men det betyder ikke, at de kan udvide og få flere erhvervslejemål her i gaden. Til gengæld tror jeg ikke, at der findes mange steder i verden med så produktive kvadratmeter, som i det bageri, for der kommer godt nok meget brød over disken dernede, og det synes jeg er ganske sjovt“, tilføjer Magnus Jørgensen.

En gade med talent

Erhvervsudvalget prioriterer også ansøgere, der på den ene eller anden måde selv kan producere deres varer i butikkerne, hvor de sælger dem: „Et væsentligt kriterie i udvælgelsen af butikker er, at ejeren selv er til stede og arbejder på stedet. Det er med til at skabe den autencitet og det engagement som kendetegner handelslivet. Kommer ansøgerne med en god idé, hvor de kan producere den her i gaden, så er vi meget positivt indstillede. Er man eksempelvis keramiker, så kan vi godt lide at man også laver keramikken her“, forklarer Magnus Jørgensen. Af samme årsag kan man blandt Jægersborggades erhvervsdrivende finde en isbutik, hvor isen bliver lavet på nitrogen i det øjeblik den bestilles, ligesom gadens smykkeforretning har eget værksted, hvor smykkerne produceres.

Selvom man i AB Jægers erhvervsudvalg er positivt stemte for produktion i egen butik, så er der også plads til butikker, hvor varerne kommer udefra, for man går nemlig også op i at der er en kommerciel handel med gaden. Af samme årsag står der også i kontrakter med erhvervsudlejere, at der skal være åbningstider i erhvervslejemålene: „Vi er ikke interesserede i at erhvervslejemål bliver brugt som kontorer eller bare er et opholdssted, hvor man engang imellem sælger en potteplante eller noget genbrug. Det synes vi ikke er interessant“, forklarer Magnus Jørgensen. Det er med andre ord vigtigt for erhvervslivet i Jægersborggade, at der er butikker, der kan inspirere og bidrage til iværksætterånden og kreativiteten, som gaden står for. „Det at tiltrække så meget talent, som gaden beror på skyldes, at spændende butikker tiltrækker spændende butikker. Ser man eksempelvis en interessant lille butik, der laver og sælger karameller, så får folk idéer. Der er ingen tvivl om, at det er et interessant kommercielt butiksliv, der spreder sig og inspirerer hinanden“, udtaler Magnus Jørgensen.

Vi var lemlæstet økonomisk af dubiøs administration. Vi havde en størrelse og en selvforståelse, der gjorde, at vi troede, vi kunne gå på vandet
– Magnus Jørgensen, AB Jæger

Følelsen af flugt udeblev

AB Jæger har en forhistorie med meget dårlig økonomi. For 3-4 år siden var foreningen på randen til konkurs. „Vi var lemlæstet økonomisk af dubiøs administration. Vi havde en størrelse og en selvforståelse, der gjorde, at vi troede, vi kunne gå på vandet, så vi havde vores egen administration og et meget sårbart system. Det er altsammen historie nu og vi tilsmiles ikke mindst af et fortræffeligt samarbejde med AH, Administrationshuset nu“, forklarer Magnus Jørgensen. Foreningens økonomi skulle rettes op, og det betød en hård afvikling af lån, der også resulterede i, at andelshaverne måtte betale mere end to gange så meget i boligafgift end de hidtil havde betalt. Foreningen gjorde en stor indsats, de var nødsaget til at have en meget hård afvikling af deres lån, men er i dag igen økonomisk ovenpå, og har omlagt deres lån på et tidspunkt med lav rente. I disse krisetider spillede erhvervslivet i gaden en vigtig rolle: „Flere banker ville ikke låne andelshavere penge til deres lejligheder, da det var værst. Heldigvis, så var det aktive erhvervsliv med til at afbøde følelsen af katastrofe, fordi der er liv, der foregår noget i gaden, og der bliver talt om den“, forklarer Magnus Jørgensen. Han tilføjer: „Der kan meget hurtigt blive en fornemmelse af afbrændt gård, når først økonomien er rigtig skidt, så bliver der en følelse af flugt, men det blev der aldrig herinde. Det kommercielle drive har skabt noget energi og en følelse af en entreprenant gade, der godt kan finde ud af det“. I dag vil selv de mest sikkerhedssøgende banker give lån til lejligheder i AB Jæger og erhvervslivet har givet foreningen et omdømme, der betyder at mange ønsker at flytte til foreningen og gaden.

Stemningsvideo fra Jægersborggade

Balancen mellem boligkvarter og handelsgade

Det var ikke kun andelshavernes boligafgifter, der steg i forbindelse med AB Jægers økonomiske krise. Også erhvervslejemålenes huslejer steg betydeligt. Erhvervslejere i AB Jæger betaler i dag 1.100 kr. pr. m2 om året. Indtægterne fra erhvervslejemål finansierer en fjerdedel af foreningens samlede drift. „Når vi øger huslejeafgifterne, så stiller erhvervslejerne naturligvis også flere krav, så der kommer noget mere arbejde. Vi skal have styr på alt fra gadebelysning til henvendelser om markiser, skiltning og reklamer. En øget professionalisering øger driftudgifter, krav og skaber lidt mere polemik“, forklarer Magnus Jørgensen.

På spørgsmålet om, hvad den største udfordring er ved at have så mange erhvervslejere, er Magnus ikke i tvivl: „Den største udfordring er at indpasse det i, at det også er et boligkvarter med beboere, der bare gerne vil bo, sove og vide, at de ikke skal forstyrres i deres hverdag. Tolerancen er høj i gaden, men den er ikke uendelig, og det er snitfladen mellem det, som er den største udfordring“.

Erhvervslivets miljø har til gengæld også påvirket beboersammensætningen i AB Jæger: „Jo mere pulserende erhvervslivet er – jo mere skifter klientellet også. Og det er både god og skidt. Det som nogle opfatter som fed musik, opfatter andre som støj. Nogle går op i, at de ikke længere kan parkere, eller at der er for meget affald. Uden at lyde som en generationsklynker, så er det vigtigt, at vi tager nogle forbehold, og hele tiden finder en balance“ slutter Magnus Jørgensen.

0 billeder
Vis i fuld skærm
Om forfatteren: Maria Carlsen er kommunikationschef på Andelsportal.dk og redaktør på Andelsbolig Nyt. Hun skriver løbende nyheder om andelsboligmarkedet og om relevante tiltag for landets andelshavere og andelsboligforeninger. Maria Carlsen har en kandidat i kommunikation og medier. De sidste otte år har hun selv været andelshaver i en andelsboligforening.