andelsboligkonfliktløsningmæglingnaboskab

Konflikter kan ikke undgås

Overboens børn hopper og tramper i gulvet, når de leger. Underboen har altid gæster og spiller musik til sent ud på natten. Naboen efterlader ildelugtende skraldeposer på bagtrappen. Sommetider kan det være en udfordring at bo mange mennesker tæt op ad hinanden og i svære tilfælde kan der opstå konflikter. Konfliktmægler Jesper Bastholm Munk har flere års erfaring med konflikter i boligforeninger. Han giver her sine bud på, hvordan man håndterer konflikter inden de bliver alt for store.

I andelsboligforeninger er det ofte støj og adfærd, der er typiske årsager til konflikter, men også uenigheder om kæledyr og røggener kan udløse konflikter i foreningen. Det er ofte banale problemstillinger, der udløser konflikterne, men alligevel kan de i nogle tilfælde væres svære for andelshavere af løse.

Konfliktmægler Jesper Bastholm Munk arbejder for Center for Konfliktløsning i København og har flere års erfaring med konfliktmægling i boligforeninger. Ifølge ham er konflikter opslidende og i særlig høj grad, når de foregår på hjemmefronten: ””Det slider at have en konflikt, der hvor man bor. Man har ikke nogle andre steder at tage hen, når man vil søge væk fra konflikten”.”

Problemer med naboen er ikke et problem, der er forbeholdt andelsboligforeninger. I en undersøgelse foretaget af Bolius svarer 43 procent at problemer med naboen påvirker deres livskvalitet i boligen negativt. Danskerne betragter deres hjem som et af de får steder, hvor man selv bestemmer og det værner de om. I en andelsboligforening bor beboerne ofte tæt sammen – eksempelvis i etageejendomme og ifølge Jesper Bastholm Munk kan konflikter derfor sjældent undgås.

Bekæmp konflikter med god nabokontakt

Mange konflikter og uoverensstemmelser kan undgås, hvis man sørger for at have god kontakt med naboen. Ofte har naboer ikke formået at etablere kontakt, dengang den ene part flyttede til foreningen. Ansvaret ligger både på dem der flytter ind og dem, der bor i foreningen i forvejen, forklarer Jesper Bastholm Munk: “”Man kan forebygge rigtig mange konflikter, når man udveksler en kop sukker med naboen. I dag er det nok mere politisk korrekt at kalde det en kop spelt, men uanset hvordan man etablerer den første kontakt med naboen, så kan konflikter undgås, hvis man sørger for at have en god relation naboer imellem”.”

Lærer man sine naboer at kende får man således en større forståelse for deres livssituation og dermed har man lettere ved at acceptere eventuelle gener, som de påfører én. Samtidig er det mindre besværligt at tale med mennesker, som man allerede har etableret en relation med.

Løs problemerne hurtigt

De konflikter, der vokser sig store kan sommetider have nogle simple løsninger og derfor er tidlig kontakt med naboen ofte altafgørende. Jesper Bastholm forklarer at konflikterne ofte optrappes, hvis man ikke retter henvendelse i tide: “”I stedet går man og sparer op, snakker med andre om problemstillingen. I værste fald kan der opstå sladder og alliancer i foreningen”.”

Han fortæller om en konflikt mellem en overbo med fire børn og en lidt ældre underbo, hvis børn var flyttet hjemmefra. Underboen følte sig generet af overboens børn, fordi de trampede i gulvet, når de løb rundt i lejligheden: ””Efter de havde talt sammen viste det sig at underboen var et overflødighedshorn af gode råd, når det kom til børn og lejligheder. Hun fortalte at et par uldsokker kunne reducere lyde fra trampen og leg betydeligt.”” Samtidig fik de to parter en anden forståelse for hinanden tilføjer Jesper Bastholm Munk:
””I underboens øjne gik overboen fra at være irriterende til at være én, som hun tog under sin vinge og delte forældre-erfaringer med”.”

Konfliktmægling med en tredjepart

I nogle tilfælde er det ikke altid nok at naboer forsøger at kommunikere med hinanden om problematikken. Sommetider optrapper konflikterne og der kan være behov for en konfliktmægler. Under en konfliktmægling fungerer mægleren som en tredjepart, der sørger for, at parterne får lov til at mødes for at tale sammen og høre hinanden. “”Parterne har altid forskellige opfattelser af konflikten og derfor er det vigtigt at konfliktmægleren fungerer som en mødeleder, der giver hver part plads til at fortælle sin egen version””, forklarer Jesper Bastholm Munk.

Han tilføjer: “”I mæglingsprocessen opdager, man at den anden også har været i klemme i en anden livssituation og allerede ved at forstå denne kan man begynde at finde en løsning på konflikten”.”

Andelshavere behandler ofte konflikten på et administrativt plan. De tyer ofte til andelsboligforeningens vedtægter, regler og husorden eller indsender klager til bestyrelse eller administrator, men det er ikke altid sådan man finder løsningen. I stedet anbefaler Jesper Bastholm at andelshavere, som skal løse en konflikt, at man forsøger at indgå en fremadrettet aftale, der kan sikre et respektfuldt naboskab: “”Aftalen handler typisk om, hvordan man skal kommunikere med hinanden i tiden fremover. Det kan også være aftaler om særlige hensyn overfor den anden, som man skal være opmærksom på”.”

Der kan være behov for aftaler i en andelsboligforening, fordi at der i andelsboligforeningen ikke er noget hierarki, som der er på eksempelvis en arbejdsplads. Når der ikke er noget hierarki, kan konflikterne i nogle situationer tilspidses, fordi at der ikke er en overordnet, der kan afgøre, hvordan konflikten skal håndteres. Derfor er det op til andelshaveren selv, at håndtere konflikten og finde deres egne løsninger, evt med støtte fra en mægler.

Bestyrelsen som mægler

I mange andelsboligforeninger går andelshaverne ofte til bestyrelsen, når de har en konflikt med en anden andelshaver. Som bestyrelsesmedlem kan det være svært at fungere som mægler i en konflikt, fordi at det ikke er altid at begge parter opfatter bestyrelsesmedlemmer som neutrale og upartiske.

Jesper Bastholm Munks bedste råd til bestyrelsesmedlemmer, der får henvendelser omkring konflikter i foreningen er at man som bestyrelsesmedlem sætter sig ned med parterne og hjælper dem med selv at løse konflikten: “”Ligesom andelene er noget man selv ejer, så ejer parterne i konflikten også selv deres konflikt. Det handler derfor også om at give parterne god tid og have fokus på dialog og få parterne til at løse konflikten i det omfang de selv kan”.”

Kan man i foreningen ikke selv løse konflikten, så tilbyder Center for Konfliktløsning gratis og anonym rådgivning til både bestyrelser og andelshavere, der er i konflikt.

5 gode råd til håndtering af konflikter i andelsboligforeninger

  1. Kommuniker med hinanden

    Sørg for at have en god kommunikation med dine naboer og dermed også en god relation. Har i en relation med en god tone, så er det lettere at henvende sig, hvis der er noget som generer dig.

  2. Tag ansvar for din egen konflikt

    Ligesom at man ejer sin egen andel, så ejer man også sin egen konflikt. Derfor er det en god idé, at man tager ansvar for sin konflikt og forsøger at løse sin konflikt selv, før man inddrager naboer og bestyrelse.

  3. Lad fornuften tage styringen

    Har man i en længere periode følt sig generet af eksempelvis støj fra naboer, så sørg for at henvende dig hos naboen, når du har taget toppen af vreden. Tag et par dybe indåndinger og lad den konstruktive dialog og fornuften tage styringen.

  4. Brug en konfliktmægler

    Kan I ikke selv løse konflikten er det en god idé at tage kontakt til en mægler, som kan hjælpe jer med forsoning og forståelse og få konkrete aftaler, fremfor at tage parti i en given sag.

  5. Lav konkrete aftaler

    Har I et problem, som I prøver at løse, så sørg for at lave konkrete aftaler, som I begge er helt enige om. Så ved I hvilke regler, der gælder for jeres naboskab fremover.

Gratis rådgivning

Center for Konfliktløsning tilbyder gratis og anonym rådgivning til både bestyrelser og andelshavere i landets andelsboligforeninger.
Du kan læse mere om dem og finde kontaktoplysninger på Center for Konfliktløsnings hjemmeside.

Om forfatteren: Maria Carlsen er kommunikationschef på Andelsportal.dk og redaktør på Andelsbolig Nyt. Hun skriver løbende nyheder om andelsboligmarkedet og om relevante tiltag for landets andelshavere og andelsboligforeninger. Maria Carlsen har en kandidat i kommunikation og medier. De sidste otte år har hun selv været andelshaver i en andelsboligforening.