energiforbedringFællesarealergårdLAR

Fra grå til grøn gårdhave

På Nørrebro i København har tre andelsboligboligforeninger fået lavet deres gårdhave om. Den nye gårdhave omfatter blandt andet en særlig løsning til nedsivning af regnvand, grønne tage, legepladser og så er mængden af gårdens grønne arealer blevet seksdoblet i forhold til den oprindelige gård.

For mere end 4 år siden gik andelsboligforeningerne Slangerupgård, Heimdalsgaard og Lersøgaard i gang med en omfattende renovering af deres gård. I foreningerne bor der i alt 1.200 beboere, som i foråret 2014 kunne tage deres nye gårdhave i brug. Hothers Plads Karreen, som gårdanlægget også kaldes, har allerede fået meget opmærksomhed, fordi det er et eksempel på, hvordan en ordinær gård med et begrænset antal midler kan forvandles til en grøn miljøgård.

Gård med lokal afledning af regnvand

Den omfattende ombygning af gården i Hothers Plads karreen består af et regnvandsanlæg, kloakrenovering, nye belægninger, legepladser, regnvandsbede, skure med grønne tage, cykelparkeringer , samt en stor udskiftning af et område med forurenet jord.

Som en del af projektet har man valgt at håndtere regnvand lokalt, frem for at det hele løb ud i kloakkerne og lavet en såkaldt LAR-løsning (Lokal afledning af regnvand). Derfor er der i gården specialdesignet et system, som sørger for at regnvand fra tagene opsamles i tre store tanke. Tankene kan indeholde op til fem kubikmeter vand. Vandet anvendes til havevanding og indholdet i tankene er beregnet til at kunne klare mindst to vandinger af gårdens bede og græs i tørkeperioder. Ydermere er gårdens nye skure til affald, kompost og barnevogne forsynet med grønne tage. Tagene indeholder både stauder og græsser i forskellige størrelser og beplantningen er med til at opsamle regnvand for hermed at aflaste det omkringliggende kloaknet i perioder med meget nedbør.

Det mest synlige element af regnvandshåndteringen i gården er i alt 25 regnvandsbede, som er tilplantet med stauder og buske. Niels Lützen, som har stor erfaring med LAR, har været landskabsarkitekt på projektet. Om regnvandsbedene fortæller han: “”I nogle af regnvandsbedene bliver vandet stående, mens det i andre af regnvandsbedene forsvinder helt. Det har noget at gøre med jord-forhold, vindforhold, sol og skygge, fordampning og plantevækst”. Gårdlauget i foreningen ønsker at de med tiden kan udvikle regnvandsbedene og lave dem til små robuste naturremisser, som børnene kan lege i eller måske omdanne de bede med meget vand til salamanderdame”.

Lokal afledning af regnvand (LAR)

Lokal afledning af regnvand (også kaldet LAR) bygger på den tankegang, at regnvand er en ressource, der skal forbruges på stedet i stedet for et spildprodukt, der ledes i det ofte overbelastede afløbssystem. Der kan opnås miljømæssige, økonomiske og æstetiske gevinster med LAR. LAR supplerer de traditionelle, lukkede afløbssystemer med kombinationer af forskellige teknikker, der enten går ud på at forsinke vandet, lade det fordampe eller nedsive på stedet samt forbruge det til vanding af planter eller som brugsvand i f.eks. vaskerier.

Gårdgruppe med meninger

Niels Lützen, landskabsarkitekt

Den grønne gård i Hothers Plads karreen var på tegnebrættet første gang tilbage i 2010. Herefter blev der afholdt en række beboermøder, generalforsamlinger og en gårdgruppe blev nedsat. Gårdgruppen bestod af interesserede repræsentanter fra de tre foreninger. Gårdgruppen har været inde over en lang række praktiske beslutninger, og har i samråd med beboere i foreningerne truffet praktiske beslutninger, såsom placering af cykelstativer, valg af belægning eller belysning. Da gårdgruppen efter et års tid havde truffet alle større beslutninger kom projektet i udbud. Landskabsarkitekt Niels Lützen var med på projektet fra begyndelsen. Han forklarer at et projekt som dette ofte kan komme ind i en kritisk fase på et sådan tidspunkt, fordi at beboerne ikke længere kan ændre på de indledende beslutninger, som de har truffet: ””Når man ser det én til én, så er der mange, der lige pludselig får idéer til ændringer, men det er ikke bare så lige til. Ændringer koster penge og derfor er det vigtigt at beboerrepræsentanter også forstår, hvad bygge- og projekteringsprocessen indebærer og hvordan den skal gribes an””, forklarer han. Det koster penge og bliver besværligt, når man eksempelvis vil ændre sten til græs og eller rykke rundt på bede. De større beslutninger bør man derfor ikke prøve at ændre for sent i forløbet, påpeger Niels Lützen. Han tilføjer dog også at gårdgruppen overordnet har håndteret projektet meget professionelt.

Gårdanlæg finansieret med offentlige midler

Gårdanlægget, der har kostet i alt 8 millioner, er finansieret med offentlige midler. 50 procent er finansieret af Københavns Kommune og de resterende 50 procent af staten. Det er blandt andet byfornyelsesloven, som har været med til at finansiere projektet. Beboerne har selv skrevet til kommunen med ønsket om en grøn gård. På kommunen vurderer man, hvor stort behovet er: “”De som har det største behov for fornyelse og er mest trængende kommer lidt længere frem i køen”.” Med byfornyelsesloven kan man blandt andet renovere gamle gårdanlæg og ligeledes kan man søge støtte til LAR-løsningerne, der aflaster kloaknetværkene.

Omfattende at lave gårdanlæg

Selve anlægget af den nye gård gik i gang i 2013 og blev afsluttet i begyndelsen af 2014. For nogle beboere er det kommer som lidt af en overraskelse, hvor omfattende projektet har været: “Det er en krævende proces, og gården ligner en jordbunke i et halvt år eller mere. Man skal ikke bare lige plante nogle buske og træer. Processen kan for nogle føles hård og anstrengende for man vader altså rundt i en mudderpøl i en længere periode”,” fortæller Niels Lützen.

Den største af de 3 boligforeninger, A/B Lersøgaard, som har 365 boliger har haft deres bestyrelsesformand, Troels Glismann tilknyttet som tovholder på projektet. Han fortæller også at renoveringen af gården var omfattende: “”Man skal have tålmodighed, og holde sig målet for øje, det er vigtigt at man ikke tror at det går hurtigt”,” udtaler han. OK Nygaaard, som har været hovedentreprenør på projektet, kan også berette om et projekt af stort omfang. Under projektet har firmaet både haft anlægsgartnere, brolæggere, maskinførere, kloakmestre, og rørlæggere til at udføre arbejde på gårdanlægget. ”I et halvt år har vi i snit haft 6 mand fuldtidsbeskæftiget i gården. I nogle perioder har vi haft op til 9 mand beskæftiget på gårdanlægget” fortæller Lars Sonne, som er afdelingschef hos OK Nygaard. Entreprenørfirmaet skal i det næste år hjælpe til med vedligeholdelse af beplantningen i gården. Samtidig har de instrueret og vejledt gårdens faste personale og gårdlaug i, hvordan den nye vegetation skal plejes, så de fremover kan passe gårdanlægget.

Hvor skal vi solbade?

I dag, hvor gården står færdig og byggeprojekter er overstået, er beboerne blevet glade for resultatet. Nogle beboere har dog skulle vende sig til, at gården ikke som mange andre gårde har større græsarealer: “”De voksne savner nogle gange store græsplæner, hvor man kan ligge og sole sig, men børnene elsker regnvandsbedene”,” fortæller Niels Lützen. Bestyrelsesformand i A/B Lersøgaard, Troels Glismann, fortæller også at det nye gårdanlæg er blevet modtaget godt: “”Det er positivt, men der er nok flere som synes, at der er for store regnbede” forklarer han. Idag har man indkøbt flere havemøbler, så der er flere pladser for , beboere, der ønsker at solbade.”

Gård med grøn profil

Det nye gårdanlæg rummer en lang række bæredygtige tiltag – både i forhold til etableringen af gårdanlægget, men også politikken omkring affald og kompostering vidner om en gård, hvor man er bevidst om miljø og bæredygtighed. Eksempelvis er der sat særligt fokus på affaldssortering, og processen for genanvendelse er samtidig optimeret. Således er der i gården opsat opslagstavler med præcise anvisninger til sortering og affaldshåndtering, skralderum er velbelyste og driftspersonale har en aktiv rolle i, at affald bliver sorteret optimalt. Som resultat heraf har gården færre containere end det normerede antal.

Samtidig er der også blevet indkøbt 2 kompostmaskiner, som placeres i to særskilte rum. Kompostmaskinerne forventes at producere 10 m3 kompost om året. Det er planen at komposten skal anvendes i bede, på plæner og i beboernes private potteplanter.

Fra vugge-til-grav

Som et af de grønne indslag i gården har beboerne også en hønsegård, som passes af beboerne. Konceptet for hønsegården er en såkaldt vugge-til-grav-idé, hvor de børn, der er med til at fordre og pleje hønsene også skal være med til at slagte og spise dem. Beboerne planlægger at hønsene i fremtiden skal have mulighed for at gå rundt frit i beplantningen i gården.

Gårdlauget ønsker at fremme de grønne initiativer i gården fremover og i den største af foreningerne, Lersøgaard, har man blandt andet et tagprojekt på bedring, hvor man ønsker at installere solceller til forsyning af ejendommens fællesarealer.

Mange bække små

Et af de centrale omdrejningspunkter for projektet har været lokal håndtering af regnvand, således at kloaknettet omkring bygningen kunne aflastes i perioder med meget regnvand. Niels Lützen kan ikke sætte nogle præcise tal på, hvor stor en aflastning det grønne anlæg har resulteret i, men han er ikke i tvivl om, at det gør en forskel: “”Vi fjerner en stor del af det regnvand, der falder, men ikke alt. Hvis alle gør en indsats, og forsinker regnvand med grønne tage, regnvandsbede og i det hele taget flere grønne arealer, så ville det hjælpe på belastningen af kloakken i de kvarterer- Mange bække små, gør en stor å””, slutter Niels Lützen.

FAKTA:

Hothers Plads Kareen ligger mellem Mjølnerparken og Nørrebro Station.

Gården er omkranset af 452 lejligheder med 1.200 beboere. Bygningerne er opført omkring 1920.

Renovering: fra 2013-2014

Pris: 8 millioner

Landskabsarkitekt: Niels Lützen

Bygherrerådgiver: SBS

Ingeniør: FHA CONSOLT

Entreprenør: OK Nygaard

0 billeder
Vis i fuld skærm
Om forfatteren: Maria Carlsen er kommunikationschef på Andelsportal.dk og redaktør på Andelsbolig Nyt. Hun skriver løbende nyheder om andelsboligmarkedet og om relevante tiltag for landets andelshavere og andelsboligforeninger. Maria Carlsen har en kandidat i kommunikation og medier. De sidste otte år har hun selv været andelshaver i en andelsboligforening.