byfornyelserenoveringtilskudvedligeholdelse

Byfornyelsestilskud til renovering af foreningens ejendom

Andelsboligforeninger, der har til huse i ejendomme fra før 1950, eller som har fået udarbejdet et energimærke, har mulighed for at modtage tilskud til større renoveringsprojekter, hvis deres ejendom trænger til renovering. Loven om byfornyelse gør det nemlig muligt for andelsboligforeninger at få op til 25 procent af udgifterne til et projekt dækket. Bliv klogere på, hvordan jeres boligforening kan få støtte.

Byfornyelsesloven bliver administreret ude i de enkelte kommuner, men der er i loven vedtaget regler med kriterier, som kommunerne skal følge. Reglerne skal sikre, hvilke former for projekter, der får tilskud. Hvert år bliver der på finansloven afsat en tilskudspulje, som bliver fordelt til de kommuner, der ønsker at yde støtte til byfornyelsesprojekter. Det er et krav til kommuner, der anvender puljen, at de skal støtte projektet med det samme beløb, som der kommer fra tilskudspuljen. Staten og kommunen slår derfor halv skade om tilskudsbeløbet.

Hvem kan få støtte?

Formålet med byfornyelsesloven er at gøre utidssvarende boliger og boligområder moderne eller tidssvarende. Derfor gives der ofte støtte til genopretning og renovering af ældre ejendomme eller til etablering af grønne gårdanlæg. Som udgangspunkt gives der støtte til boliger, som er opført før 1950 og efter kommunens vurdering er nedslidte. Derudover gives der støtte til etablering af tidssvarende WC-forhold og opvarmning. Ydermere kan boliger, der har fået et energimærke med forslag til energirenoveringer søge om støtte.

Hvilke projekter kan få støtte?

Tilskuddet gives til energibesparende tiltag, der er nævnt i ejendommens energimærke. Disse kan eksempelvis være arbejde på klimaskærm, som reparation, udskiftning eller fornyelse af tage, ydermure, vinduer eller døre. Også arbejde på porte, indgangspartier, facader og fundamenter giver i nogle kommuner byfornyelsestilskud. Ligeledes gives der støtte til ejendomme opført før 1950, som er væsentligt nedslidt, hvor wc- og badeforhold ikke er tidssvarende. Projekter, der skal flytte WC ind i lejligheder eller sørge for badeforhold i andelsboligerne, kan også resultere i byfornyelsestilskud.

25 procent finansieres

Det varierer hvor meget man kan få i støtte til byfornyelse, men tilskuddet til byfornyelse kan udgøre op til 25 procent af de støtteberettigede udgifter. Den resterende procentdel af projektets omkostninger skal foreningen selv finansiere. Er der tale om en fredet eller bevaringsværdig bygning, kan tilskuddet udgøre op til 1/3 af de støtteberettigede udgifter. Bygningens status som bevaringsværdig kan man finde i kommuneplanen eller i lokalplanen. Efter en ny lov er blevet vedtaget vil støtteniveauet hæves til 50 procent inden længe.

Tilskuddets størrelse er bestemt af kommunens principper for byfornyelsesstøtte. Tilskuddet er skattefrit og udbetales, når byggeprojektet er godkendt. Det er dog muligt, at kommunen forudbetaler op til 80 procent, når store dele af byggearbejdet er udført. Vær opmærksom på, at projekter, hvor udgifterne til håndværkere overskrider 3 millioner kroner, som udgangspunkt kræver at der afholdes en licitation. Er udgifterne omvendt under 3 millioner, så er det ifølge lovens kriterier tilstrækkeligt med underhåndsbud.

Tildelingskriterier

Bygningsfornyelse skal som udgangspunkt styrke social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Derudover er målet med byfornyelse, at det skal skabe og understøtte mangfoldighed i beboersammensætningen. Projekterne skal bidrage til beboernes livskvalitet, men det kan variere, hvordan der bliver tildelt støtte afhængigt af, hvilken byfornyelsesstrategi man har i den enkelte kommune for byfornyelse.

Se hele “Bekendtgørelsen af lov om byfornyelse og udvikling af byer”

Loven om byfornyelse gennem tiden:

Byfornyelsesloven har baggrund i loven om Boligtilsyn og Sanering af usunde bydele fra 1939. Denne lov skulle bekæmpe sundhedsskadelige boliger og områder. Målet var primært nedrivning og efterfølgende ny bebyggelse. I 1959 blev loven om sanering af usunde bydele vedtaget, men først med saneringsloven fra 1969 blev der sat gang i etablering af boliger, som var tidssvarende. Formålet med saneringsloven var ikke blot at komme usunde boliger til livs, men også at etablere byggeri, som var tidsvarende. De såkaldte saneringer skulle sendes til godkendelse hos Boligministeriet og i kommunerne. Oftest blev projekter gennemført i København og i nogle af de større byer, og bestod primært i nedrivning.

I løbet af 1970’erne blev lovgivningen ændret, således at projekterne også omfattede økonomisk støtte til renoveringer og en øget grad af inddragelse af beboerne.

I 1983 blev Byfornyelsesloven vedtaget. Med ordet byfornyelse var intentionen at markere, at projekterne ikke blot bestod i nedrivning. Byfornyelsesloven bliver modsat saneringsloven ikke kun anvendt i landet store kommuner, men også mindre kommuner anvender ordningen.

Støtteniveauet hæves til 50 procent for andelsboligforeninger

I december 2014 blev loven om byfornyelse ændret således, at andelsboligforeninger kan få op til 50 procent af udgifterne dækket. Formålet med lovændringen er at styrke andelsboligforeningers incitament til frivilligt at søge om tilskud og til at renovere deres boliger og ejendomme. Det vil især være i København, hvor der stadig er mange nedslidte andelsboliger, at den nye lov vil få stor betydning. I Københavns Kommune er der 33 procent andelsboliger, mens det på landsplan er 8 procent af boligmassen, som er andelsboliger. Antallet af lejligheder uden basale forhold, som bad og toilet er ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 3 gange højere i Københavns Kommune end i resten af landet. I en pressemeddelelse udtaler Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter i forbindelse med lovændringen. “„Vi har stadig rigtig mange andelsboliger, hvor der ikke er bad, og WC’et er på bagtrappen. Det er ofte folk med lave indkomster, der bor her, derfor er det vigtigt for mig, at vi nu giver dem en endnu bedre mulighed for at få en lejlighed med de helt basale nødvendigheder”, siger Carsten Hansen.

Læs også:

3 Cases: Renovering med byfornyelse

Læs om tilskud til byfornyelse Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen

Sådan ansøger man om byfornyelsestilskud

Om forfatteren: Maria Carlsen er kommunikationschef på Andelsportal.dk og redaktør på Andelsbolig Nyt. Hun skriver løbende nyheder om andelsboligmarkedet og om relevante tiltag for landets andelshavere og andelsboligforeninger. Maria Carlsen har en kandidat i kommunikation og medier. De sidste otte år har hun selv været andelshaver i en andelsboligforening.