andelsboligbestyrelsebestyrelsesarbejdedeasindflydelse

Bliv klogere på, hvad det vil 
sige at sidde i bestyrelsen i 
andelsboligforeningen

Alle andelsboligforeninger har en bestyrelse, men hvad indebærer det egentlig? Bestyrelsen behandler meget mere end boligsalg og beboerklager. At være en del af bestyrelsen i en andelsboligforening er en måde at tage ansvar for driften og vedligeholdelsen af den andelsboligforening, man bor i. Bestyrelsen skal naturligvis træffe beslutninger på baggrund af vedtægterne, men har samtidig en mulighed for at sætte en dagsorden og et særligt præg på foreningen.

Alle andelsboligforeninger har en bestyrelse, men hvad indebærer det egentlig? Bestyrelsen behandler meget mere end boligsalg og beboerklager. At være en del af bestyrelsen i en andelsboligforening er en måde at tage ansvar for driften og vedligeholdelsen af den andelsboligforening, man bor i. Bestyrelsen skal naturligvis træffe beslutninger på baggrund af vedtægterne, men har samtidig en mulighed for at sætte en dagsorden og et særligt præg på foreningen.

Sådan bliver du en del af bestyrelsen

Bestyrelsens grundlæggende opgave er at varetage den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen består af en formand og to til fire bestyrelsesmedlemmer, som alle er valgt på generalforsamlingen. Både formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen.

Internt besluttes det, hvem der skal agere næstformand i tilfælde af formandens fravær, mens der typisk også bliver valgt en sekretær og en kasserer. Desuden vælges der bestyrelsessuppleanter. Suppleanten indtræder kun, hvis et bestyrelsesmedlem fratræder, og vælges for et år ad gangen. Består bestyrelsen pludselig af mindre end tre medlemmer, indkaldes der til nyvalg.

Samme ansvar som at lede en lille virksomhed

Bestyrelsens ansvar og opgaver afhænger af størrelsen på foreningen og administrationsformen. Derfor kan bestyrelsen være alt fra en lille håndfuld personer med en meget begrænset rolle til en 
bestyrelse med samme funktion som en ledelse i en lille virksomhed. Bestyrelsen er dog i sidste ende altid pålagt vedtægterne. Så ofte der er 
anledning til det indkalder formanden eller næstformanden til bestyrelsesmøde. Antallet af møder afhænger af foreningens størrelse. På møderne bliver både driften af foreningen og ansvarsområderne evalueret, men også nye punkter bliver behandlet.

LÆS OGSÅ: Ekspertråd til bestyrelsesarbejdet

De praktiske opgaver

Per Holm Bestyrelsens praktiske opgaver består af alt fra planlægning af ejendommens drift til at indhente tilbud og igangsætte småreparationer og andre vedligeholdelsesopgaver. Bestyrelsen behandler naturligvis også sager, som omhandler udlejning eller ændring af ejendommen, samt håndtering af klager og betalingsmisligeholdelse. Derudover står bestyrelsen også for ansættelser og afskedigelser af eksempelvis rådgivere eller viceværter. 
Per Holm har mere end 30 års erfaring med bestyrelsesarbejde og er afdelingsdirektør for DEAS, der administrerer 900 andelsbolig- og ejer-
foreninger.
Han er i dialog med 30-40 bestyrelser på månedlig basis og må siges at have hænderne helt nede i bestyrelses-dejen. Ifølge ham er bestyrelsens arbejde meget sæsonpræget.

I foråret er regnskab og budgettering i fokus, mens man over sommeren følger op på generalforsamlingen og planlægger nye byggeprojekter og energioptimeringer.

Beslutningsprocessen i en 
andelsboligbestyrelse

Ved afstemninger om ændringsforslag er bestyrelsen kun beslutningsdygtig, hvis over halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Selve beslutningsprocessen er altid afgjort på demokratisk vis, hvor alle bestyrelsesmedlemmer har én stemme. I de fleste vedtægter er formandens stemme udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Ved alle bestyrelsesmøder skal der tages referat, som skal være tilgængeligt for beboerne i andelsboligforeningen, så de kan se hvilke punkter, der blev behandlet, og hvilke beslutninger, der er blevet truffet. Referatet er almindeligvis publiceret på andelsbolig
foreningens hjemmeside, bliver sendt ud til beboerne på mail, eller bliver lagt i beboernes postkasse. Hvis et punkt omhandler person-
sager, kan bestyrelsen vælge at dokumentere det særskilt, og det vil derfor ikke indgå i referatet.

Find den gyldne middelvej for foreningens drift

Den største udfordring er ifølge Per Holm at finde den gyldne middelvej for foreningens drift, som både tilgodeser beboere med kort- og langsigtede perspektiver. Nogle beboere vil gerne have en høj værdiansættelse, en lav husleje og vil ikke bruge penge på vedligehold-
else, mens andre gerne vil betale en højere boligafgift for at optimere ejendommen. Per Holm har dog ét godt råd til at komme denne problematik til livs:

„Bestyrelsens medlemmer har ofte en personlig holdning til foreningens drift. Inddrag derfor eksterne fagpersoner med et objektivt syn på, hvad der er bedst for foreningen ud fra et faktuelt grundlag, eksempelvis rådgivere, administratorer og byggeteknikere,“ lyder det fra Per Holm.

Inhabilitet i bestyrelsen

Bestyrelsesmedlemmer må ikke tage sig af sager, hvor medlemmet har særlig interesse i sagens afgørelse eller særlig tilknytning til sagen. Det kunne eksempelvis være, hvis man som medlem har fået en klage. Det hører dog til sjældenhederne, at bestyrelsesmedlemmer er erklæret inhabile, da man antager, at de har en personlig interesse i andelsboligforeningens drift og derfor ønsker det bedste for foreningen.

Det uformelle arbejde

Selvom der i de fleste foreningers vedtægter er mange regler for, hvordan foreningsarbejdet skal afvikles, handler det i sidste ende blot om at få arbejdet gjort. Rollen som bestyrelsesmedlem er bygget på frivilligt engagement og giver samtidig en mulighed for få indflydelse. I en bestyrelse uddelegeres ansvarsområder ofte internt og uformelt. Det sker på baggrund af tillid og giver bestyrelsesmedlemmet en frihed til at beskæftige sig med et særligt interesseområde.

»Man lærer hinanden at kende, får snakket med folk man ikke nødvendigvis ellers ville tale med. Det er med til at skabe trivsel i foreningen og kommer rigtig mange konflikter til livs «
Per Holm, afdelingsdirektør for DEAS

Derfor skal du blive en del af bestyrelsen

Som bestyrelsesmedlem får man lov til at beskæftige sig med alt fra samarbejde, finansiering og opsætning af beslutningsforslag. Per Holms indtryk er, at man får udvidet sin kompetenceprofil ved at sidde i bestyrelsen. Ud fra et professionelt synspunkt har Per Holm erfaret, at man i erhvervslivet drager store fordele af at have siddet i en andelsboligbestyrelse. Det er noget, virksomheder lægger stor vægt på, både i og udenfor bestyrelses- og boligbranchen. Men at sidde i en andelsboligbestyrelse er meget mere end det. Afslutningsvis understreger Per Holm fordelen ved det sociale aspekt i at sidde i bestyrelsen: 

„Man lærer hinanden at kende og får snakket med folk, man ikke nødvendigvis ellers ville tale med. Det er med til at skabe trivsel i foreningen og forhindrer mange interne konflikter,“ afslutter Per Holm.

LÆS OGSÅ: Har I problemer med at sammensætte en bestyrelse i din andelsboligforening?

Stefan Sander Grods
Om forfatteren: Stefan Sander Grods er kommunikationsmedarbejder hos Andelsportal.dk Han bidrager med nyheder og formidler guides omhandlende andelsboligmarkedet. Stefan har flair for kommunikation og formidling og er netop nu i gang med en kandidat i Human Ressource Management på Copenhagen Business School.