Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Arbejdernes Landsbank

De 10 mest læste på Andelsportal.dk i 2020

Fastfrosne valuarvurderinger og farvel til offentlige ejendomsvurderinger. Valuar giver sit besyv på vurdering af andelsboliger efter den 1. juli 2020 – og kommer med forslag til hvordan årsregnskabet færdiggøres.

2020 lakker mod enden. Det bliver uden tvivl et år, som går over i historiebøgerne, og hvor coronakrisen vil tage alle overskrifterne. Coronakrisen har i den grad også sat sine spor på andelsboligmarkedet i det forgange år. Generalforsamlinger blev udskudt og nye tiltag og løsninger blev indført med hast. Derfor er artiklen om coronakrise i andelsboligforeninger også med i top 10 over de mest læste artikler på Andelsportal.dk i 2020.

Det er ikke kun coronakrisen, der har sat sine spor på andelsboligmarkedet i 2020. Også den nye boligaftale har præget agendaen. Er aftalen god for andelsboligforeningerne? Hvad betyder de nye regler for vores andelsboligforening? Falder vores ejendom i pris? Og skal vi have en valuarvurdering, som vi kan fastfryse? Både 1. pladsen, 7. pladsen og 10.pladsen er artikler om boligaftalen.

Andelsboligen som boform bliver en mere og mere kompleks størrelse og derfor har der igen i år været mange besøg på nogle af de guides, som vi har liggende på Andelsportal.dk. Hvad er afskrivninger, hvem hæfter for mangler, hvilke regler gælder egentlig på en generalforsamling og hvor meget må bestyrelsen beslutte uden om en generalforsamling er blot nogle af de spørgsmål, der dukker op i kølvandet på både coronakrise og boligindgrebet. Disse spørgsmål vil fortsat blive stillet ind i det nye år og ligeledes vil spørgsmålet om, hvad der kommer til at ske med den mulige afvikling af de offentlige ejendomsvurderinger også være med til at sætte dagsordenen på andelsboligmarkedet i 2021.

Se herunder hvilke artikler og guides, der var de 10 mest læste på Andesportal.dk i 2020.


1. Overblik: Moderniseringsreglernes indvirkning på prissætningen af andelsboliger anno 2020

1. Overblik: Moderniseringsreglernes indvirkning på prissætningen af andelsboliger anno 2020

I januar skrev vi en artikel om moderniseringsreglerne: Skal andelshaverne frygte et prisfald på deres andelsboliger? Debatten om 5.2-reglen i boligreguleringsloven har nemlig skabt bekymring hos landets andelsboligforeninger og andelshavere. Vi giver her et samlet overblik over emnet og hvilke faktorer, der kan få indvirkning på prisen på andelsboliger. Og så svarer vi på, hvilke overvejelser og forholdsregler andelsboligforeninger og andelshavere kan gøre sig op til en mulig lovændring.

Gå til artikel →

2. Afskrivninger i andelsboliger

2. Afskrivninger i andelsboliger

I mange andelsboligforeninger diskuteres afskrivninger flittigt. Ofte er det en kilde til forvirring og misforståelser, fordi afskrivninger af individuelle forbedringer i andelsboliger, på mange måder er komplekst. Læs mere her om, hvad afskrivninger er, hvordan afskrivning foregår, og hvorfor det er yderst relevant for både den enkelte andelshaver og for foreningen samlet.

Gå til guide →

3. Andelsboligforeningen for dummies

3. Andelsboligforeningen for dummies

Andelsboligforeningen er en kompleks boform for mange. Vi har lavet en guide for “dummies”, hvor vi kommer ind på, hvad det vil sige at bo i en andelsboligforening? Det spørgsmål besvarer vi i denne guide, der går i dybden med andelsboligforeningen som boform fra A-Z. Få svar på alt fra lejeforhold og forpligtelser til generalforsamlingens rolle og regler for arbejdsdage.

Gå til guide →

4. Guide: Hvem hæfter for mangler i en andelsboligforening?

4. Guide: Hvem hæfter for mangler i en andelsboligforening?

På Andelsportal.dk får vi flere henvendelser fra andelshavere omhandlende mangler i forbindelse med køb og salg af en andelsbolig. For hvem hæfter egentligt for mangler i en andelsbolig. Er det køberen, sælgeren eller foreningen? Hvad er en mangel og hvordan gør man indsigelse, hvis man finder mangler i sin andelsbolig? Her får du den store guide til mangler og ekspertens gode råd til at håndtere ’mangel-sagerne’.

Gå til guide →

5. Alt du skal vide om jeres generalforsamling

5. Alt du skal vide om jeres generalforsamling

Mange andelshavere deltager ikke i eller kender ikke retningslinjerne for en generalforsamling i deres andelsboligforening. Her sørger vi for et overblik og viden om generalforsamlingens funktion, dagsorden og beslutningsproces.

Gå til guide →

6. Coronavirus og andelsboligforening: Hvordan skal man forholde sig?

6. Coronavirus og andelsboligforening: Hvordan skal man forholde sig?

Opfordringen fra regeringen blev meldt klart ud tilbage i marts: Vi skal undgå smittespredning ved at begrænse forsamlinger og social kontakt. Retningslinjer, der også udfordrer måden hvorpå andelsboligforeningen drives på. For hvad med generalforsamlingen? Og må bestyrelsen overhovedet mødes? Vi ser nærmere på retningslinjer og anbefalinger her.

Gå til nyhed →

7. Boligekspert om Blackstone-aftale: ”En sejr for andelsbevægelsen”

7. Boligekspert om Blackstone-aftale: ”En sejr for andelsbevægelsen”

Sent tilbage en januar-aften i år indgik Kaare Dybvad Bek (S) en aftale med venstrefløjen og DF. Aftalen sætter en prop i hullet for udenlandske boligspekulanter, kortsigtede investeringer og er ifølge boligekspert en gavebutik for andelshaverne.

Gå til nyhed →

8. Regeringen vil afskaffe offentlige ejendomsvurderinger af andelsboligforeninger

8. Regeringen vil afskaffe offentlige ejendomsvurderinger af andelsboligforeninger

Det er gået ubemærket hen for mange af andelsboligmarkedets parter, at skatteminister Morten Bødskov (S) har sendt et lovforslag i høring, der praktisk talt skal afskaffe offentlige ejendomsvurderinger af andelsboligforeninger.

Gå til nyhed →

9. Hvor går grænsen for bestyrelsens beslutninger uden om generalforsamlingen?

9. Hvor går grænsen for bestyrelsens beslutninger uden om generalforsamlingen?

En vigtig del af bestyrelsesarbejdet er at træffe gode beslutninger på foreningens vegne. Men hvornår kan bestyrelsen træffe disse beslutninger på egen hånd uden om generalforsamlingen? Det er et spørgsmål, som vi jævnligt får tilsendt hos Andelsportal.dk, og med god grund. Grænsen er nemlig hårfin, og derfor får vi hjælp fra boligadvokat Erik Matthiesen til at belyse den nærmere i denne guide.

Gå til guide →

10. Derfor bør alle andelsboligforeninger indhente en valuarvurdering nu

10. Derfor bør alle andelsboligforeninger indhente en valuarvurdering nu

Det kan godt betale sig at indhente en ny valuarvurdering. Også selvom I i andelsboligforeningen bruger den offentlige ejendomsvurdering. Valuarvurderingen kan I nemlig gemme til dårligere tider. Og med situationen på andelsboligmarkedet taget i betragtning, er det måske ikke en dum idé.

Gå til nyhed →

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *