Generic filters

Efter dødsulykke med altan: Social- og Boligstyrelsen opfordrer til at undersøge ejendomme for MgO-plader

En dødsulykke med en fransk altan i København har sat fokus på risikoen for skjulte skader ved MgO-plader. Social- og Boligstyrelsen anbefaler, at bygningsejere får undersøgt deres ejendomme ved mistanke om pladerne. For bestyrelser og administratorer er det relevant at se nærmere på både ejendommens opførelsesår og tidligere facaderenoveringer.

Blev foreningens ejendom opført eller facaden renoveret i perioden 2010-2015? Så kan der være grund til at undersøge, hvilke vindspærreplader der blev anvendt bag facadebeklædningen.

I den periode blev MgO-plader brugt som vindspærre i dansk byggeri. Pladerne kan optage fugt og skabe et miljø, hvor skruer og andre fastgørelser ruster og mister deres bæreevne. Social- og Boligstyrelsens anbefaling gælder derfor også ældre ejendomme, der fik renoveret facaden i de pågældende år.

Altanulykke viste konsekvenserne af MgO-plader

Den 3. juli 2026 faldt en fransk altan ned fra tredje sal på Frederikssundsvej i København, hvor en vicevært omkom som følge af ulykken.

På baggrund af ulykken iværksatte Social- og Boligstyrelsen en undersøgelse af de tekniske årsager, som blev gennemført af BUILD ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen viste, at altanens bærende skruer var gennemtærede og havde mistet stort set hele deres bæreevne på ti år, uden at den synlige del af konstruktionen var væsentligt nedbrudt.

Ifølge rapporten skyldtes tabet af bæreevne en kombination af et aggressivt miljø bag klimaskærmen med MgO-plader, et spinkelt ophæng og mangelfuld fugtteknisk projektering og/eller udførelse.

Derudover peger rapporten på, at andre løsninger, som ellers er projekteret og udført korrekt, kan have en tilsvarende kort levetid, hvis de bæres af stål, der går gennem en klimaskærm med MgO-plader.

Hvorfor er MgO-plader et problem?

MgO-plader er byggeplader, som blev anvendt som vindspærre bag facadebeklædningen i perioden 2010-2015. Siden 2015 har det været kendt, at pladerne er uegnede til den anvendelse i det danske klima. Problemet med pladerne er, at de indeholder magnesiumoxid og saltet magnesiumklorid, som får pladerne til at suge fugt fra luften. Når luftfugtigheden er høj, kan pladerne optage så meget fugt, at de begynder at udskille saltholdige vanddråber. Vandet kan løbe videre ind i konstruktionen og få skruer, beslag og andre metaldele til at ruste.

Pladernes placering bag facadebeklædningen betyder samtidig, at skaderne kan udvikle sig uden at være synlige udefra. En konstruktion kan derfor se intakt ud, selvom fastgørelserne bag den er alvorligt svækkede.

Det saltholdige vand fra MgO-pladerne kan derudover påvirke det omkringliggende træværk og gøre det mere fugtsugende og dermed skabe en risiko for skimmelvækst i konstruktionen. DTU har i et laboratorieforsøg konstateret skimmelsvamp i pladerne efter en måned i klimakamre, hvilket betyder at skimmel kan være en mulig følge af pladernes fugtoptagelse.

Sådan kan bestyrelsen gribe det an

For bestyrelser og administratorer kan første skridt være at samle og gennemgå tegninger, materialebeskrivelser og øvrig dokumentation fra ejendommens opførelse og eventuelle facaderenoveringer i perioden 2010-2015. Bestyrelsen kan eventuelt inddrage administrator eller den daværende rådgiver i arbejdet med at fremskaffe dokumentationen og finde oplysninger om de vindspærreplader, der faktisk blev monteret.

Hvis dokumentationen viser, at der er anvendt MgO-plader, eller der fortsat er tvivl, kan bestyrelsen kontakte en byggeteknisk rådgiver med erfaring i facader og fugtskader. Rådgiveren kan hjælpe med at afklare pladetypen og vurdere, hvordan konstruktionen skal undersøges. Det kan indebære at åbne dele af facaden for at undersøge, om der er fugtskader i de omkringliggende materialer eller rust på skruer, beslag og andre metaldele. Fraværet af synlige skader er derfor ikke i sig selv nok til at afgøre, om der er behov for en undersøgelse.

Ved fund af MgO-plader anbefaler Social- og Boligstyrelsen, at der træffes de nødvendige forholdsregler ud fra den konkrete bygnings tilstand.

Ifølge byggelovens § 14, stk. 1, har bygningsejeren ansvar for at vedligeholde ejendommen, så den er sikker og sund for beboere og andre brugere. Det betyder blandt andet, at der ikke må være risiko for sammenstyrtning eller vandindtrængning, og at bygningens dele skal være i en stand, hvor de fortsat fungerer efter hensigten.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *