Alt du skal vide om ventelister i andelsboligforeningen
Flere andelsboligforeninger benytter ventelister til at afsætte foreningens andelsboliger. Men hvilke typer af ventelister findes der? Hvem har fortrinsret til en andelsbolig? Og må foreningen tage gebyrer for opskrivningen? Vi har lavet en guide om ventelister i andelsboligforeningen.
Ventelister kan være en god løsning, da de bidrager til en hurtig og billig overdragelse af andelsboligerne og samtidig kan hindre handler med penge under bordet. Med en venteliste kan andelshaverne nemlig ikke selv bestemme, hvem andelsboligen skal sælges til og dermed ikke vælge den højestbydende køber. Vi ser nærmere på de forskellige typer af ventelister, regler for indstillingsret og giver gode råd til, hvordan andelsboligforeningen kan administrere ventelisterne, så de stemmer overens med både vedtægter og persondataforordningen.
Læs mere om, hvordan ventelister kan være et effektivt middel mod sorte penge i andelsbolighandler
Interne og eksterne ventelister
Regler og retningslinjer for andelsboligforeningens ventelister fastsættes i foreningens vedtægter. Det er derfor i vedtægterne, at du som andelshaver skal tjekke op, hvis der opstår tvivl om, hvordan andelsboligen skal sælges og til hvem. Af vedtægterne fremgår det også, hvorvidt andelsboligen skal udbydes på en intern eller ekstern venteliste, før andelshaveren selv kan finde en køber til boligen.
Ønsket om en større eller mindre bolig, besvær med trapperne eller lysten til en bolig med andre faciliteter kan være nogle af de grunde til, at man som andelshaver gerne vil skrives op på en intern venteliste og flytte til en anden bolig i samme forening. Med en intern venteliste kommer andelsboligforeningens nuværende medlemmer nemlig forrest i køen og tilbydes boligen førend boligen sendes til udbud hos andre
På en ekstern venteliste kan interesserede købere udefra skrive sig op til foreningens boliger. Når en andelsbolig sættes til salg får ventelisten besked og de interesserede inviteres ud at se boligen. Takker flere ja til boligen vil den, som har den højeste placering på ventelisten tilbydes boligen først. I nogle foreninger gøres de interne ventelister også op i anciennitet i foreningen.
Godt råd: Husk at tilføje en tilbagemeldingsfrist
Det er en god idé at tilføje en konkret tilbagemeldingsfrist på de interne ventelister i vedtægterne. På den måde ved andelshaverne, hvornår de senest skal tilkendegive om de ønsker boligen eller ej. Samtidig giver det en tryghed til den sælgende andelshaver, som ved, hvornår han eller hun kan planlægge at udbyde andelsboligen eksternt, så handlen ikke går i stå.
Interesselister
I nogle andelsboligforeninger har man fremfor en venteliste en såkaldt interesseliste. Er man skrevet op på en interesseliste er man ikke garanteret at overtage boligen, men man viser, at man er interesseret. Med en interesseliste er der mulighed for, at foreningens beboere aktivt kan være med til at vælge, hvilke beboere, der overtager andelsboliger. Derfor er det typisk foreninger med nogle bestemte kriterier eller værdier til de kommende andelshavere, som opretter en interesseliste.
Indstillingsret: Kan familiemedlemmer komme foran i køen?
Flere andelsboligforeninger har i vedtægterne bestemt en prioriteret rækkefølge for, hvem der skal tilbydes en andelsbolig ved salg. I flere foreninger har andelshaverens tætte slægtninge fortrinsret til andelsboligen uden om ventelisten. En fortrinsret, der også fremgår af standardvedtægterne for andelsboligforeninger § 13, stk. 2.
Fortrinsretten til at købe en andelsboligen ifølge standardvedtægterne:
- En person indstillet af andelshaveren, såfremt overdragelsen sker i forbindelse med bytning af bolig, eller til børn, børnebørn, søskende, forældre, bedsteforældre eller til en person, der har haft fælles husstand med andelshaveren i mindst det seneste år før overdragelsen.
- Andre andelshavere, der er indtegnet på en intern venteliste.
- En anden person, der er indtegnet på en ekstern venteliste hos bestyrelsen.
- En anden, der indstilles af den fraflyttende andelshaver.
Nogle andelsboligforeninger følger denne rækkefølge, mens andre prioriterer en anden. Eksempelvis har nogle foreninger nedskrevet, at naboen til en ledig bolig har fortrinsret, hvis formålet med købet er en sammenlægning af de to boliger.
Læs mere om særlige regler for ventelister i seniorbofællesskaber
“Overdragelse sker til den, der indstilles af andelshaveren, når overdragelsen sker til en person, vedkommende er beslægtet med i lige op- og nedstigende linie, ved bytning internt og eksternt, herunder leje-, andels- eller ejerbolig, eller til en person, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med andelshaveren.”
Persondataforordningen (GDPR) og ventelister
En væsentlig del af administrationsarbejdet i forbindelse med ventelister er håndteringen af persondata. Med persondataforordningen kom også skærpede krav til, hvordan håndteringen af de mange persondata skal organiseres bedre – også i andelsboligforeningerne. Bestyrelsen skal derfor være særligt opmærksom på, hvilken form for data, der er på de personer, som er tilmeldt foreningens venteliste. Ifølge de skærpede regler må foreningen nemlig kun gemme data, hvis der er et formål med dem.
Bed om en årlig bekræftelse
Andelsboligforeningen kan med fordel fastsætte nærmere regler for administration af ventelisten for at imødekomme de skærpede persondata krav. Eksempelvis kan bestyrelsen tilføje, ”at de opskrevne personer én gang årligt skal bekræfte deres ønske om at stå på ventelisten, idet de ellers slettes.” Med en årlig bekræftelse sikrer foreningen, at de har samstykke til, at informationerne stadig er relevante at beholde.
Hav én venteliste samlet ét sted
En del af persondataforordningen indebærer også at ventelisterne opbevares således, at de beskyttes tilstrækkeligt mod ulovlig behandling og misbrug. Det er derfor en god idé, at bestyrelsen opbevarer ventelisten ét sted og kun har ét eksemplar af denne. På den måde ved bestyrelsen konkret, hvem der har adgang til listen og det gør det også nemmere, hvis en person ønsker sine informationer slettet fra listen.
BREVKASSE: Bestyrelsen har afvist mig indstillingsretten – hvad gør jeg?
Må foreningen tage et gebyr for opskrivningen?
Det korte svar er ja. Andelsboligforeninger må gerne tage et gebyr for, at man er skrevet op på en venteliste til dens boliger. Det er også op til foreningen selv at finde ud af, hvad et eventuelt gebyr skal lyde på, da mængden af administrationsarbejdet kan variere meget.
Skal ventelisterne offentliggøres?
Flere foreninger vælger at fremlægge ventelisterne på den årlige generalforsamling og offentliggøre den, så de opskrevne kan få et indblik i, hvad udsigterne til en andelsbolig er. Samtidig kan du som andelshaver kontakte bestyrelsen og bede om informationen om din placering på ventelisten.
Det er en klar anbefaling, at andelsboligforeningerne netop bør informere medlemmer på ventelisten om, hvor mange andre, der er skrevet op på ventelisten og hvor stor omsætning, der er på boligerne. Med en generel åbenhed omkring udsigterne til boligen får medlemmerne fuld information om, hvad de kan forvente af opskrivningen på en venteliste og hvorvidt et eventuelt gebyr er værd for den opskrevet at betale.
Gebyr til debat
Andelsportal.dk har tidligere skrevet en artikel om ventelistegebyrer, da emnet har været til debat i flere medier. Debatten tager afsæt i en stikprøve, som DR P4 København har lavet på andelsboligforeninger i København. Stikprøven viste, at foreningerne tager et gebyr på mellem 50-500 kroner for at være skrevet op på deres ventelister. Beløb som både møder kritik og opbakning.
”(…) Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for administration af ventelisten, herunder om gebyr for indtegning, om antallet af tilbud de indtegnede skal have fået, før de kan slettes, og om, at de indtegnede én gang årligt skal bekræfte deres ønske om at stå på ventelisten, idet de ellers slettes.”
– Standardvedtægterne.
33 kommentarer
Skal en person på en venteliste til en andelsbolig informeres om , at der indføres en bytteret i vedtægterne som går forud for ventelisten. Altså at overdragelsesreglerne ændres . Og hvis ja – kan de så nedlægge veto mod denne bytteret der er blevet stemt ind med 2/3 flertal – med begrundelsen at det forringes deres chance for en bolig.
Hej Lone,
Mange tak for din henvendelse. Den øverste myndighed i en andelsboligforening er generalforsamlingen. Det er ikke muligt at nedlægge veto i sådan et henseende – hverken når det kommer fra et medlem af generalforsamlingen eller udefra. Men det ville være god skik at orientere dem på ventelisten om nye regler for andelsboligerne.
Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk
Hej
Hvis man er skrevet op på en intern venteliste af et familiemedlem og det familiemedlem sælger sin andelsbolig, ryger man så automatisk af den liste?
Hej Clara
Mange tak for dit spørgsmål. Det kommer an på, hvad der står i foreningens vedtægter. Jeg vil derfor anbefale, at man kigger i vedtægterne eller hører bestyrelsen ad.
De bedste hilsner,
Michelle / Andelsportal.dk
Hej Nynne.
Skal en ekstern venteliste opdateres på en GF som en intern skal ?
Jeg bor i en andel, hvor vi for 15 år siden lavede en venteliste, da denne ikke er lavet på en GF siger adm at vores venteliste er ugyldig. Ingen i BS har åbenbart læst vedtægter, eller taget højde for, at ventelisten skulle på GF. Adm har heller ikke vejledt andelen, om at ventelisten skulle laves på en GF.
En ny BS laver i 2010 en ekstern venteliste, og ud fra denne vælger formanden at sælge til en ven på ventelisten, som er nr 7 på listen, og som jeg kan forstå, har BS ikke godkendt købet, for det har formanden ordnet.
Ud fra den venteliste (som nu er ugyldig) står jeg nr 1 og har boet i ejendommen i 34 år. De “nye” vil have at der skal laves en lodtrækning, hvor alle deltager på lige fod, så dem der er flyttet ind sidste år, deltager i en lodtrækning på lige fod med alle andre, (der har boet her i mange år)
Er der en forældelsesfrist, så man evt kan sige. At nu har ventelisten ligget hos BS i 15 år, så det burde være den man forholder sig til. Eller skal jeg nu ud i en krig med nye beboer, i en lodtrækning.
Mvh.
Michael
Hej Michael
Tak for dit gode spørgsmål. Du kan altid søge rådgivning hos en administrator eller boligadvokat, hvis du ønsker juridisk bistand – da vi sidder som journalister herinde.
Andelsboligforeningen er pålagt at følge den fortrinsret, der er bestemt i vedtægterne. Står der her, at den eksterne venteliste skal have boligerne i udbud efter anciennitet er det derfor det, der er gældende. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for administration af ventelisten, herunder et relevant krav om, at opskrevne på ventelisten skal slettes, hvis de ikke årligt bekræftelser at de har interesse i at stå på listen.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej Nynne,
Vi har i vores andelsforeningen i vedtægterne ingen §§ omkring venteliste, og derfor ingen ventelister i foreningen.
Vor andelsforening består fortrinsvis af mange små andel 56-64m2 og enkelte sammenlagte andele. For at gør foreningen mere attraktiv for par med børn og nedbringen det store flow af udskiftninger, har jeg stillet forslag om oprettelse af intern venteliste for sammenlægning af andele, altså forstået på den måde at førend en andelshaver kan sælge i frit salg, skal naboer, og over- underbo spørges om de vil købe ens andel for sammenlægning, og hvis de ikke ønsker dette kan der sælges i frit salg.
Jeg har dog af administrator i foreningen fået at vide at man ikke kan oprette ventelister på bagkant, altså at kun dem der evt. ville stemme for et sådanne forslag, ville blive udlagt dette, samt selvfølgelig nye andelshavere, da forslaget eller citat: “vil være i strid med andelshavernes velerhvervede rettigheder” altså at dem der har købt da der var andre regler ikke kan tvinges ind under nye salgsregler, selvom der skulle være flertal for det i foreningen.
Kan det have sin rigtighed?
Jesper
Hej Jesper
Tak for dit spørgsmål. Vi har ingen juridiske rådgivere siddende herinde, hvorfor jeg vil anbefale dig at tage dialogen med en boligadvokat, hvis I ønsker at udfordre administratorens tilgang. Det lyder dog rigtigt nok, at man ikke kan ændre nogle vedtægter på bagkant. Eksempelvis kan man godt vedtage på en generalforsamling, at man i fremtiden ikke må have kæledyr i foreningen – men kravet kan ikke stilles til de andelshavere, der har købt sig ind i boligen før vedtægten blev indført. De købe nemlig andelen på en anden præmis – som jeres administrator også fremhæver det i dette tilfælde.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej,
Jeg bor i samme andelsforerning som min far. Min far har boet i sin lejlighed i mange år og har derfor højere anciennitet end mig. I følge vores vedtægter kan min far sælge sin lejlighed direkte til mig, udenom den interne venteliste. Glæder dette også hvis han køber en anden lejlighed i samme forening og derfor skal sælge sin, eller er det kun hvis han fra flytter selve foreningen?
Som jeg læser de nedenstående vedtægter, så er det lejligheden og ikke foreningen. Kan du måske hjælpe mig?
Ønsker en andelshaver at fraflytte sin lejlighed, er han/hun berettiget til at overdrage
sin andel efter reglerne i stk. 2 til en anden, der bebor eller samtidig med
overdragelsen flytter ind i lejligheden…
Fortrinsret til at overtage andel og lejlighed skal gives i nedenstående rækkefølge
A) Den, der indstilles af andelshaveren, såfremt overdragelsen sker i forbindelse med
bytning af bolig, eller til en person, der er beslægtet med andelshaveren i lige op- og
nedstigende linie, eller til en person, der har haft fælles husstand med andelshaveren
i mindst det seneste år før overdragelsen.
Andre andelshavere, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen, har dernæst
fortrinsret efter anciennitet som boende i nuværende bolig. Fortrinsretten i henhold
til første punktum er dog betinget af, at den fortrinsberettigede andelshavers
lejlighed frigøres, således at indstillingsretten vedrørende den således ledigblevne
lejlighed – hvis det ønskes – overlades til den fraflyttende andelshaver.
Hej Kamilla
Tak for din kommentar. Vi har desværre ingen juridiske rådgivere siddende herinde, så jeg vil klart anbefale, at du får afklaring – og helst på skrift – fra bestyrelsen, så salget sker med henhold til vedtægterne. I kan med fordel også inddrage en administrator eller en boligadvokat, hvis I ønsker juridisk vejledning.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej, jeg bor i selvadministrerende andelsbolig. Jeg har ønsket indsigt i nogle af foreningens håndværkerbilag i forbindelse med mit indsendte forslag til generalforsamlingen. Der er ikke tale om andre andelshaveres personlige eller økonomiske forhold. Men en udgift foreningen har afholdt. Dette har bestyrelsen nægtet mig. Jeg mener det er min ret, eksempelvis med henvisning til bl.a. offentlighedslovens § 12. Hvordan kommer jeg videre? Med venlig hilsen Jan Rasmussen
Hej Jan
Tak for din kommentar. Vi har desværre ingen juridiske rådgivere siddende herinde, så jeg vil anbefale, at du kontakter en administrator eller boligadvokat, hvis du søger juridisk rådgivning. Jeg kan dog informere dig om, at der er flere dokumenter, som bestyrelser ikke – med mindre vedtægterne siger andet – er forpligtede til at offentliggøre. Eksempelvis forretningsordenen.
Jeg synes dog, at du skal tage dialogen op på generalforsamlingen i forhold til gennemsigtighed og inddragelse fremadrettet, da det giver god mening, at du i forhold til forslag har et oplyst grundlag.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej Nynne
Vi har ligeledes en problemstilling vedr fortolkningen af ventelister mv. Har I en advokat i samarbejder med, som vi kan rette henvendelse til.
desværre haster det lidt så håber på et hurtigt svar
vh
Rafai Atia
Hej Rafai
Jeg vil anbefale, at du bruger søgeværktøjet på forsiden her til at finde en advokat i dit område: https://www.andelsportal.dk/branche/advokater/
Held og lykke.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej
Min søster skal sælge sin andel, og i vedtægterne står der at søskende har fortrinsret til at overtage andelen, hun har for 1 dag siden slået den op på den interne venteliste, men vi er nu blevet enige om at vi skal beholde andelen i vores familie, derfor vil jeg købe den, er der nogle regler ift. at tilbagekalde den fra den interne venteliste? Der er pt. ikke nogen fra den interne venteliste der pt. har sagt ja til den
Hilsen Rikke
Hej Rikke
Tak for din kommentar. Jeg vil skynde mig at kontakte bestyrelsen og eventuelt administrator og meddele, at I vil sælge efter fortrinsret til familien og dermed vil trække ventelisten tilbage.
De bedste hilser
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej
Jeg har et spørgsmål i henhold til overtagelse af en andelslejlighed.
I vores forening er reglerne beskrevet i vedtægterne hvor der står at indskrevne på internventeliste går forud for frit salg. Samtid og står der at venteliste skal taget op på hvert års generalforsamling.
Ventelisten har imiddlertidig aldrig været fremvist og da vi skriver os op til den får vi afvide at det ikke er sådan man gør men at alle står på med anncinitet.
Mit spørgsmål er om bestyrelsen godt kan køre efter andre regler end hvad der står i vedtægterne?
Hej Susanne,
Tak for din kommentar. I rigtig mange foreninger er der en intern venteliste til andelsboligerne, som betyder at andelsboliger altid skal udbydes internt først efter anciennitet. Først derefter udbydes boligerne på en ekstern venteliste, såfremt ingen på den interne er interesseret. Måske dette også tilfældet, at det står sådan i jeres vedtægter. Jeg vil derfor anbefale dig at gå i dialog med bestyrelsen for at få klarlagt, hvordan det forholder sig.
De bedste hilsner
Mette Blume – Andelsportal.dk
Vi drøftede på et bestyrelsesmøde i vores A/B, om vi før interesseredes optagelse på vores venteliste kunne stille nogle spørgsmål (evt. i form af et spørgeskema) for at spore, hvad der fik netop disse mennesker til at søge vores boligforening. Er det ‘gangbart’, og i bekræftende fald: findes der evt. en liste/et skema, som vi ville kunne anvende.
Bestyrelsens ærinde er her at skabe en så velfungerende og mangeartet boligforening som muligt.
Venlig hilsen,
Lillian
(sekr.)
Hej Lillian
Tak for din kommentar. Hvis I ønsker at udvælge, hvem der skal bo i andelsboligen ud fra et spørgeskema med personlige motiver, så skal i have en interesseliste fremfor en venteliste. Er man skrevet op på en interesseliste er man ikke garanteret at overtage boligen, men man viser, at man er interesseret. Med en interesseliste er der mulighed for, at foreningens beboere aktivt kan være med til at vælge, hvilke beboere, der overtager andelsboliger. Derfor er det typisk foreninger med nogle bestemte kriterier eller værdier til de kommende andelshavere, som opretter en interesseliste.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hvordan er reglerne omkring anciennitet hvis en intern bolig er udbudt og to nuværende andelshavere har samme anciennitetsdato?
Er der lodtrækning – eller er det andelshaveren som har tilkendegivet interesse for at overtage det udbudte bolig først – eller noget helt tredie?
Vores vedtægter skriver blot anciennitet.
Med venlig hilsen
Tim
Hej Tim
Tak for din kommentar. Jeg vil først og fremmest anbefale, at I får defineret mere i detaljen, hvordan anciennitet opgøres i din andelsboligforening, så I har en procedure for dette en anden god gang. Bestyrelsen må gøre op, hvordan denne sag afgøres, men lodtrækning er en ganske normal metode, når det kommer til tilfælde, hvor begge parter har samme anciennitet.
Søger du juridisk rådgivning til denne proces, så vil jeg anbefale, at du kontakter foreningens administrator.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej,
Vi er en andelsboligforening med vedtægter som giver mulighed for en intern venteliste blandt andelshaverne. Anvendelse af venteliste er dog aldrig formelt besluttet på en generalforsamling og har heller ikke tidligere været anvendt.
Vi har en konkret situation hvor 3 andelshavere har vist interesse. Jeg har noteret dem i den rækkefølge de har tilkendegivet interessen.
Jeg har også læst i denne artikel: “Med en venteliste kan andelshaverne nemlig ikke selv bestemme, hvem andelsboligen skal sælges til og dermed ikke vælge den højestbydende køber”.
Jeg kunne godt tænke mig denne formulering uddybet:
1. Det er sælger som fastsætter prisen under hensyntagen til gældende retningslinjer som
andelens værdi + nedskreven værdi af eventuelle forbedringer. Såfremt køber og sælger
ikke kan blive enige, må jeg formode at muligheden for at købe lejligheden går videre til nr. 2
på listen?
2. Eftersom vi ikke har vedtaget retningslinjer for anvendelse af venteliste, kan sælger vel
tillade sig at sende lejligheden i “udbud” blandt de interesserede?
3. Eller er der formelle krav til hvorledes en andelsbolig kan sælges, udover det der er
nedfældet i vedtægterne?
Hej Leif
Tak for din kommentar. Jeg vil forsøge at besvare dine spørgsmål her:
1. Hvis køber ikke ønsker at takke ja til prisen på andelsboligen, så går boligen videre til næste i række. Naturligvis er prisen dog underlagt loven om maksimalpriser.
2. Svaret er ja. Hvis ikke I har nedskrevet i vedtægterne, at salg skal ske efter ventelisteprincippet, så er sælger fri til at sælge boligen uden om ventelisten.
3. Du kan læse mere om køb og salg i denne guide: https://www.andelsportal.dk/guides/koeb-salg-andelsboliger/
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej Nynne,
Jeg har været skrevet op til en lejlighed, i en andelsforening, på den eksterne venteliste. Min kæreste er dog den, der kommer til at skulle optage lånet til lejligheden, kommer det til at skabe problemer? når det er mig der har været skrevet op og ikke ham?
Hej Martha
Tak for din henvendelse. Når din kæreste optager lånet, så vil banken som hovedregel også kræve, at det er ham, der står på købsaftalen og dermed andelsbeviset. Jeg vil derfor anbefale, at du retter henvendelse til bestyrelsen og spørger om, hvilke regler der gælder i dette tilfælde. Måske de kan tilføje din kærestes navn på listen under din ‘anciennitet’.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej Nynne,
Tak for en informativ artikel.
Jeg står pt og er indædt med at sælge min andel. Jeg blev i den forbindelse meget overrasket over venteliste-procedure hos min forening og administrator. Jeg var jvf vedtægter bekendt med udbud sammenlægning, intern og ekstern venteliste, men aldrig at jeg absolut ingen rettigheder har ift den tid hvormed det videre salg foregår. Det står intet i vores vedtægter ang udbuddets længde til hhv først sammenlægning, så intern, så ekstern venteliste. Er højeg dermed bare overgivet til bestyrelsens nåde? Og hvad kan man forholde sig til i en sådan situation? Jeg var blevet mødt med melding om at jeg har en opsigelse på tre plus løbende måned, men det er jo tydeligvis ikke min sikkerhed der her er tale om. Nu ligner det at der kan komme til at gå et halvt år fra jeg indgav mit ønske om at sælge lejligheden, til det kan realiseres.
Kære Niklas,
Tak for din henvendelse.
Desværre er der flere tilfælde, hvor der ikke er tilføjet en konkret tilbagemeldingsfrist på de interne ventelister i vedtægterne, hvilket kan give uvished for sælgeren.
Jeg vil foreslå, at du kontakter foreningens administrator og foreligger dem spørgsmålet. Det jeg kan oplyse dig er, at det som udgangspunkt er bestyrelsen, som skal godkende køber, og at den samlede proces, fra du ønsker at sælge din andel til afklaring af fejl og mangler fra købers side har fundet sted, typisk tager 2-3 måneder. Det er dog forskelligt fra forening til forening.
Du skriver, at det kan tage op til 6 måneder for dig at få din andel solgt, hvis det er rigtigt, kan det tyde på, at bestyrelsen ikke har faste tidsfrister afklaret i forhold til salgsprocessen. Tag en dialog med bestyrelsen om dette. Alternativt vil jeg som sagt anbefale, at du kontakter en administrator eller boligadvokat.
Derudover vil jeg anbefale dig at skimme denne artikel igennem: https://www.andelsportal.dk/guides/godkendelse-af-koeber/
Ida – Andelsportal.dk
Kære Nynne.
Jeg henvender mig – da jeg ønsker at du kan hjælpe mig med at besvare et spørgmål.
Det forholder sig sådan at jeg har boet i en andelsforening i 18 år i denne har jeg flyttet internt 3 gange. Senest for to år siden. Nu er jeg i den situation at min kæreste og jeg har takket ja til en større lejlighed i foreningen. Denne er nok vores sidste stop, da vi vil kunne bo her længe med børn osv.
Vi har dog fået at vide at vi ikke har fået den, da der er en med længere ancinnitet som må købe den. Det undrerede os, da denne har boet i kortere tid i foreningen.
Administrationen fortæller, da vi kontakter dem med vores undren, at min ancinnitet bortfalder ved intern flytning og opskrivning starter på ny. Dette fremgår ikke i vedtægterne ; paragraf 13. Stk 2,C Hvor her står “ medlemmer af andelsboligforeningen vil automatisk blive indskrevet på den interne venteliste ved indmeldelse i foreningen. Andelshavere på den interne venteliste, har dernæst fortrinsret til en ledig andelsbolig prioriteret efter opskrivingstidspunkt.” Bestyrelsesformanden synes at ancinnitet skal forståes som da man i sin tid blev skrevet ind, dog mener andre i bestyrelsen samt administrator ikke at det forholder sig sådan, men som beskrevet højere oppe.
Vi kan via googlesøgning i andre andelsforeningers vedtægter læse en langt mere uddybet beskrivelse, hvorpå det fremgår at man starter forfra med ancinnitet ved internflyning.
Mit spørgsmål er nu – når det ikke fremgår, kan det så betale sig at få en advokat til at tage sagen for os. Hvis vi havde vist at det forholdt sig således, hvilket vi ikke kan læse i vedtægterne, havde vi ikke købt sidstnævnte lejlighed.
Bestyrelsen vil tilføje yderligere til vedtægter så det ikke kan misforståes – det vil vel sige at det ikke fremgår og vi har retten på vores side eller?
Jeg håber inderligt at du kan belyse sagen, da vi føler os uretfærdig behandlet.
Mvh Mie Rasmussen
Hej Mie
Tak for din henvendelse. Jeg kan godt forstå din frustration, da det lyder til, at I er fanget mellem to tolkninger af andelsboligforeningens vedtægter. Desværre er det svært for mig at komme med et konkret råd til, hvordan I bør forholde jer i denne sag. Hvis ikke vedtægterne er præcise nok, så er tolkningen af, hvem der har ret til boligen op til bestyrelsen, hvor jeg kan forstå, at der også er uenigheder. Jeg plejer at henvise til administratoren, der kan redegøre for de juridske retningslinjer, men her er tolkningen jo, at I ikke er berettiget lejligheden først.
Når andelsboligforeningen har fået præciseret formuleringen om anciennitet, så ved I, hvordan I er stillet.
En boligadvokat kan selvfølgelig give sin vurdering i forhold til køb og salg, men det kan være dyrt og omfattende at inddrage en boligadvokat. I får dog en juridisk stemme, men som nævnt vil administratoren ligeledes være denne juridiske stemme i forhold til foreningens vedtægter.
Bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Jeg er formand for en mindre andelsboligforening.
Vi har hidtil ikke opkrævet ventelistegebyr og vedtægterne siger ikke noget om dette.
Kan bestyrelsen beslutte at opkræve et sådant gebyr. Skal det vedtages på en generalforsamling. Skal vedtægterne ændres.
Med venlig hilsen
Leo Nielsen
Hej Leo
Tak for din henvendelse. Som du selv skriver det, så skal regler og retningslinjer for andelsboligforeningens ventelister ganske rigtigt fastsættes i vedtægterne. Har I ikke en bestemmelse om ventelister og ønsker dette, så skal vedtægterne altså ændres. Du kan læse mere om, hvordan I ændrer jeres vedtægter i denne guide: https://www.andelsportal.dk/guides/vedtaegtsaendringer/.
Bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Viser 0 af 33 kommentarer