andelsboligkøbandelsboligsalggebyrPersondataventeliste

Alt du skal vide om ventelister i andelsboligforeningen

Flere andelsboligforeninger benytter ventelister til at afsætte foreningens andelsboliger. Men hvilke typer af ventelister findes der? Hvem har fortrinsret til en andelsbolig? Og må foreningen tage gebyrer for opskrivningen? Vi har lavet en guide om ventelister i andelsboligforeningen.

Ventelister kan være en god løsning, da de bidrager til en hurtig og billig overdragelse af andelsboligerne og samtidig kan hindre handler med penge under bordet. Med en venteliste kan andelshaverne nemlig ikke selv bestemme, hvem andelsboligen skal sælges til og dermed ikke vælge den højestbydende køber. Vi ser nærmere på de forskellige typer af ventelister, regler for indstillingsret og giver gode råd til, hvordan andelsboligforeningen kan administrere ventelisterne, så de stemmer overens med både vedtægter og persondataforordningen.

Læs mere om, hvordan ventelister kan være et effektivt middel mod sorte penge i andelsbolighandler

Interne og eksterne ventelister

Regler og retningslinjer for andelsboligforeningens ventelister fastsættes i foreningens vedtægter. Det er derfor i vedtægterne, at du som andelshaver skal tjekke op, hvis der opstår tvivl om, hvordan andelsboligen skal sælges og til hvem. Af vedtægterne fremgår det også, hvorvidt andelsboligen skal udbydes på en intern eller ekstern venteliste, før andelshaveren selv kan finde en køber til boligen.

Ønsket om en større eller mindre bolig, besvær med trapperne eller lysten til en bolig med andre faciliteter kan være nogle af de grunde til, at man som andelshaver gerne vil skrives op på en intern venteliste og flytte til en anden bolig i samme forening. Med en intern venteliste kommer andelsboligforeningens nuværende medlemmer nemlig forrest i køen og tilbydes boligen førend boligen sendes til udbud hos andre

På en ekstern venteliste kan interesserede købere udefra skrive sig op til foreningens boliger. Når en andelsbolig sættes til salg får ventelisten besked og de interesserede inviteres ud at se boligen. Takker flere ja til boligen vil den, som har den højeste placering på ventelisten tilbydes boligen først. I nogle foreninger gøres de interne ventelister også op i anciennitet i foreningen.

Godt råd: Husk at tilføje en tilbagemeldingsfrist
Det er en god idé at tilføje en konkret tilbagemeldingsfrist på de interne ventelister i vedtægterne. På den måde ved andelshaverne, hvornår de senest skal tilkendegive om de ønsker boligen eller ej. Samtidig giver det en tryghed til den sælgende andelshaver, som ved, hvornår han eller hun kan planlægge at udbyde andelsboligen eksternt, så handlen ikke går i stå.

Interesselister

I nogle andelsboligforeninger har man fremfor en venteliste en såkaldt interesseliste. Er man skrevet op på en interesseliste er man ikke garanteret at overtage boligen, men man viser, at man er interesseret. Med en interesseliste er der mulighed for, at foreningens beboere aktivt kan være med til at vælge, hvilke beboere, der overtager andelsboliger. Derfor er det typisk foreninger med nogle bestemte kriterier eller værdier til de kommende andelshavere, som opretter en interesseliste.

Indstillingsret: Kan familiemedlemmer komme foran i køen?

Flere andelsboligforeninger har i vedtægterne bestemt en prioriteret rækkefølge for, hvem der skal tilbydes en andelsbolig ved salg. I flere foreninger har andelshaverens tætte slægtninge fortrinsret til andelsboligen uden om ventelisten. En fortrinsret, der også fremgår af standardvedtægterne for andelsboligforeninger § 13, stk. 2.

Fortrinsretten til at købe en andelsboligen ifølge standardvedtægterne:

  1. En person indstillet af andelshaveren, såfremt overdragelsen sker i forbindelse med bytning af bolig, eller til børn, børnebørn, søskende, forældre, bedsteforældre eller til en person, der har haft fælles husstand med andelshaveren i mindst det seneste år før overdragelsen.
  2. Andre andelshavere, der er indtegnet på en intern venteliste.
  3. En anden person, der er indtegnet på en ekstern venteliste hos bestyrelsen.
  4. En anden, der indstilles af den fraflyttende andelshaver.

Nogle andelsboligforeninger følger denne rækkefølge, mens andre prioriterer en anden. Eksempelvis har nogle foreninger nedskrevet, at naboen til en ledig bolig har fortrinsret, hvis formålet med købet er en sammenlægning af de to boliger.

paragraf“Overdragelse sker til den, der indstilles af andelshaveren, når overdragelsen sker til en person, vedkommende er beslægtet med i lige op- og nedstigende linie, ved bytning internt og eksternt, herunder leje-, andels- eller ejerbolig, eller til en person, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med andelshaveren.”

Persondataforordningen (GDPR) og ventelister

En væsentlig del af administrationsarbejdet i forbindelse med ventelister er håndteringen af persondata. Med persondataforordningen kom også skærpede krav til, hvordan håndteringen af de mange persondata skal organiseres bedre – også i andelsboligforeningerne. Bestyrelsen skal derfor være særligt opmærksom på, hvilken form for data, der er på de personer, som er tilmeldt foreningens venteliste. Ifølge de skærpede regler må foreningen nemlig kun gemme data, hvis der er et formål med dem.

Bed om en årlig bekræftelse

Andelsboligforeningen kan med fordel fastsætte nærmere regler for administration af ventelisten for at imødekomme de skærpede persondata krav. Eksempelvis kan bestyrelsen tilføje, ”at de opskrevne personer én gang årligt skal bekræfte deres ønske om at stå på ventelisten, idet de ellers slettes.” Med en årlig bekræftelse sikrer foreningen, at de har samstykke til, at informationerne stadig er relevante at beholde.

Hav én venteliste samlet ét sted

En del af persondataforordningen indebærer også at ventelisterne opbevares således, at de beskyttes tilstrækkeligt mod ulovlig behandling og misbrug. Det er derfor en god idé, at bestyrelsen opbevarer ventelisten ét sted og kun har ét eksemplar af denne. På den måde ved bestyrelsen konkret, hvem der har adgang til listen og det gør det også nemmere, hvis en person ønsker sine informationer slettet fra listen.

BREVKASSE: Bestyrelsen har afvist mig indstillingsretten – hvad gør jeg?

Må foreningen tage et gebyr for opskrivningen?

Det korte svar er ja. Andelsboligforeninger må gerne tage et gebyr for, at man er skrevet op på en venteliste til dens boliger. Det er også op til foreningen selv at finde ud af, hvad et eventuelt gebyr skal lyde på, da mængden af administrationsarbejdet kan variere meget.

Skal ventelisterne offentliggøres?

Flere foreninger vælger at fremlægge ventelisterne på den årlige generalforsamling og offentliggøre den, så de opskrevne kan få et indblik i, hvad udsigterne til en andelsbolig er. Samtidig kan du som andelshaver kontakte bestyrelsen og bede om informationen om din placering på ventelisten.

Det er en klar anbefaling, at andelsboligforeningerne netop bør informere medlemmer på ventelisten om, hvor mange andre, der er skrevet op på ventelisten og hvor stor omsætning, der er på boligerne. Med en generel åbenhed omkring udsigterne til boligen får medlemmerne fuld information om, hvad de kan forvente af opskrivningen på en venteliste og hvorvidt et eventuelt gebyr er værd for den opskrevet at betale.

Gebyr til debat

Andelsportal.dk har tidligere skrevet en artikel om ventelistegebyrer, da emnet har været til debat i flere medier. Debatten tager afsæt i en stikprøve, som DR P4 København har lavet på andelsboligforeninger i København. Stikprøven viste, at foreningerne tager et gebyr på mellem 50-500 kroner for at være skrevet op på deres ventelister. Beløb som både møder kritik og opbakning.

”(…) Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for administration af ventelisten, herunder om gebyr for indtegning, om antallet af tilbud de indtegnede skal have fået, før de kan slettes, og om, at de indtegnede én gang årligt skal bekræfte deres ønske om at stå på ventelisten, idet de ellers slettes.”
– Standardvedtægterne.

Nynne PG
Om forfatteren: Nynne Pihl Groth arbejder som presse- og kommunikationsmedarbejder hos Andelsportal.dk, hvor hun bidrager til formidlingen af nyheder og guides om andelsboligmarkedet. Nynne har en kandidat i kommunikation fra Copenhagen Business School, og brænder for det journalistiske arbejde. I øvrigt har hun andelstanken på tæt hånd, da hun selv er andelshaver.
Kommentarer

Jeg er formand for en mindre andelsboligforening.
Vi har hidtil ikke opkrævet ventelistegebyr og vedtægterne siger ikke noget om dette.
Kan bestyrelsen beslutte at opkræve et sådant gebyr. Skal det vedtages på en generalforsamling. Skal vedtægterne ændres.

Med venlig hilsen
Leo Nielsen

skriv et svar
Leo Nielsen - 2 uger siden

    Hej Leo

    Tak for din henvendelse. Som du selv skriver det, så skal regler og retningslinjer for andelsboligforeningens ventelister ganske rigtigt fastsættes i vedtægterne. Har I ikke en bestemmelse om ventelister og ønsker dette, så skal vedtægterne altså ændres. Du kan læse mere om, hvordan I ændrer jeres vedtægter i denne guide: https://www.andelsportal.dk/guides/vedtaegtsaendringer/.

    Bedste hilsner
    /Nynne – Andelsportal.dk

    Nynne PG
    Nynne PG - 1 uge siden