maksimalprisenpenge under bordetsorte penge

Rapport: Flere betaler penge under bordet for en andelsbolig

Seks procent af køberne på andelsboligmarkedet har betalt ulovlige penge under bordet, hvis man ser på de sidste tre år. Det viser en ny rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe under Erhvervsstyrelsen. Det er rystende tal, mener både økonomer og politikere.

Sorte penge ved salg af andelsboliger florerer stadig i stor stil. Faktisk har seks procent af andelskøberne betalt penge under bordet for en andelsbolig i perioden 2015-2018. Det er en stigning, da tallet i perioden 2005-2018 lå på 3,5 procent. Tallene stammer fra en ny rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe under Erhvervsstyrelsen. En ærgerlig stigning, da overpriser på andelsboliger både er ulovlige og strafbare.

Rapportens arbejdsgruppe består af:
Erhvervsministeriet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Dansk Ejendomsmæglerforening (DE), Ejendomsforeningen Danmark (ED), Finans Danmark (FDK) og Forbrugerrådet Tænk.

Værst står det til i København og Aarhus

De ulovlige handler står værst til i kommunerne København, Frederiksberg og Aarhus. Det er også i disse kommuner, at andelsboligforeningen som boform er mest udbredt og samtidigt her, hvor en andelsbolig har den laveste liggetid. I København, hvor mere end 30 procent af boligmassen er andelsboliger, er overborgmesteren Frank Jensen skuffet over rapportens resultater:

”Det er helt uacceptabelt, det er ulovligt, og det er med til at presse priserne i et boligmarked, der i forvejen er presset,” siger Frank Jensen til DR. Derfor efterspørger han også konkrete løsninger på problemet:

”Ministeren (Erhvervsminister Rasmus Jarlov, red.) må dykke ned i rapporten og finde nogle løsninger, der kan stoppe den ulovlige og grådige fremgangsmåde”.

LÆS OGSÅ: Andelsboligloven spænder ben for 
indsats mod sorte penge

Problematisk overpris på forbedringer og løsøre

Udover penge under bordet viser rapportens også et stigende antal tilfælde, hvor andelsboligkøbere mener, at de har betalt for meget for forbedringer og løsøre. I rapporten skildres nemlig mellem tre former for overpriser, som alle blev undersøgt nærmere.

Den første form for overpris er penge under bordet – en dusør. Her betales et beløb udover det beløb, der står i købsaftalen. Eksempelvis 50.000 kroner i kontant for at få lov til at få boligen.

Den anden form for overpris kan spores tilbage til en forkert beregning af andelsværdien. En regnskabsmæssig og teknisk forkert beregning eller værdiansættelse af andelsværdien.

Den tredje og sidste form for overpris er på forbedringer og løsøre. En overpris der forekommer, når der betales et højere beløb for forbedringer og løsøre end hvad de fra en objektiv vurdering er værd. Bestyrelsen har pligt til at vurdere om værdiansættelsen af løsøre og forbedringer omfattet af købsaftalen er korrekt.

Det siger loven om sorte penge
Det er andelsboligloven, der bestemmer, hvordan man som andelsboligforening værdisætter ejendommen, og hvilke regler for prissætning, der gælder, når en andelsbolig skal sættes til salg. Ifølge andelsboligloven må prisen ikke overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge.

Straffen for overpris er bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Med den nye andelsboliglov (2018) blev forældelsesfristen i forhold til sager om overpris udvidet. Det betyder, at hvor køber af en andelsbolig før havde 6 måneder til at stille sit tilbagebetalingskrav til sælger, vil køber fremover have tre år til det samme.

Rapportens to anbefalinger

Arbejdsgruppen kommer med to anbefalinger til at imødekomme problematikken med de sorte penge på andelsboligmarkedet. Den første anbefaling omhandler opgørelsen af forbedringer, som skal lette byrden for andelshaverne og den bestyrelse, der har til opgave at opgøre og godkende den samlede pris på andelsboligen. I rapporten står:

 » Arbejdsgruppens flertal (ED, DE, FDK, EM, formanden) anbefaler en standardiseret norm for beregning af forbedringer ved overdragelse. Dette vil være en lettelse for andelshavere og den bestyrelse, der som sin vigtigste opgave skal godkende den samlede pris for andelsboligen.«
 
Anbefaling fra rapporten

Arbejdsgruppens anden anbefaling omhandler en officiel vejledning, som skal gøre både købere og sælgere opmærksomme på, hvor ulovlige overpriser er, og hvilke sanktioner der er vil betyde færre handler. Anbefalingen lyder:

 »En enig arbejdsgruppe (ED, DE, FDK, ABF, EM, FBR, formanden) anbefaler, at der i samarbejde med interessenterne, udarbejdes en officiel vejledning, som gør parterne opmærksom på, at betaling af overpris er ulovlig, hvad enten det drejer sig om dusør eller betaling ud over den reelle forbedrings værdi.«
 
Anbefaling fra rapporten

Seniorøkonom: Anbefalingerne er ikke nok

Seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen har også taget et nærmere kig på rapporten – og mængden af handlerne, finder han større end først antaget:

”Man spørger faktisk, om folk har overtrådt loven, så tallene er nok betydeligt større, end de tal der kommer frem her,” siger Morten Bruun Pedersen.

Seniorøkonomen påpeger også, at de to anbefalinger højst sandsynligt ikke er nok til at komme de ulovlige andelsbolighandler til livs. Han mener nemlig, at bestyrelserne skal være tættere inde over handlerne og samtidig foreslår han, at man bør tvinge andelsforeningerne til at have åbne ventelister, så alle kan skrive sig på. En anbefaling, som arbejdsgruppen også har haft til diskussion, men dog ikke anbefaler.

Gode råd til overprissager

Hos Andelsportal.dk har vi fulgt de ulovlige penge under bordet nøje. Vi har blandt andet udgivet en guide til, hvordan man kan håndtere overprissager i andelsboligforeningen. Find guiden her.

Nynne PG
Om forfatteren: Nynne Pihl Groth arbejder som presse- og kommunikationsmedarbejder hos Andelsportal.dk, hvor hun bidrager til formidlingen af nyheder og guides om andelsboligmarkedet. Nynne har en kandidat i kommunikation fra Copenhagen Business School, og brænder for det journalistiske arbejde. I øvrigt har hun andelstanken på tæt hånd, da hun selv er andelshaver.
Kommentarer

Såfremt Erhvervsstyrelsens regnarkdrenge har ret i deres rapportering . hvori konkluderes,
at 6 % af samtlige andelsboligkøbere har betalt sælger “under bordet”, må så alt andet lige også konkluderes, at 94 % af andelsbolig købere har købt og højst betalt op til andelsboligens maksimale andelsværdi! Jeg har været kasserer i en lille andelsboligforening 20 andelsboliger (rækkehuse) i 20 år. Aldrig har jeg oplevet fænomenet “penge under bordet”! Hvorledes skulle det iøvrigt være muligt, idet antages, at det vel altid er foreningens bestyrelse, der forestår såvel salg/køb, samt godkender ny andelshaver? Hvor ville det rart med ros, til alle de mange andelsboligforeninger i DK, der gør det rigtig godt og kører lige efter bogen! Som oftest, berettes der om de få andelsboligforeninger, der “jokker i spinaten”! Desværre!

skriv et svar
Ole Vinsten - 2 uger siden

    Hej Ole

    Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at ‘penge under bordet’ heldigvis ikke er et problem i de fleste andelsboligforeninger. De fleste andelsboligforeninger har nemlig en sund økonomi og drift, hvilket vi også skriver historier om blandt andet i vores magasin Andelsbolig Nyt. Rapporten viser, at 6 seks procent af køberne har betalt penge under bordet for en andelsbolig – måske flere ifølge seniorøkonom Morten Bruun Pedersen. En relevant procentdel, som vi selvfølgelig også skriver en nyhed om.

    Tak for dine inputs.

    Bedste hilsner
    /Nynne – Andelsportal.dk

    Nynne PG
    Nynne PG - 1 uge siden