Køb og salg af andelsboliger
Når man skal købe eller sælge en andelsbolig, er der flere ting, som man skal være opmærksom på. I denne guide ridser vi de mest fundamentale ting op, når du skal sælge eller købe en andelsbolig.
Når du køber en andelsbolig, køber du teknisk set en ideel andel i ejendommen (og i foreningens formue), og via denne andel får du brugsret til boligen i ejendommen. Prisen på andele kan variere meget, og ligeledes kan den månedlige boligafgift.
For dig, der køber
Det er vigtigt at kigge foreningens økonomi igennem, inden du køber en andelsbolig. Du har ifm. købet krav på at få andelsboligforeningens nøgleoplysninger, der dækker foreningens økonomiske forhold. Dem bør du kigge igennem sammen med foreningens vedtægter, seneste årsregnskab og budget, så du kan se, om du kan forvente stigninger i boligafgiften i den nære fremtid. Hertil er det en god idé at se referatet fra seneste generalforsamling igennem, så du kan få indblik i ejendommens drift, vedligeholdelse og renoveringsprojekter.
Boligafgift
Andelsboligforeningen fastsætter størrelsen af den løbende boligafgift, som kan betragtes som en form for husleje og som skal dække foreningens udgifter til drift, afdrag og renter på foreningens lån. Når du køber en andelsbolig, har du ikke udgifter til for eksempel tinglysning som ved køb af en ejerlejlighed.
Har du øje på en andelsbolig, vil din bank som regel bede om at få flere af foreningens dokumenter, så den kan undersøge, om foreningens økonomi er sund og om du har økonomien til at kunne købe og sidde i boligen.
Dokumenter, som sælger skal sørge for, at køber får:
- Salgsopstilling med information om forbedringer og evt. tilpasset inventar og løsøre
- Foreningens vedtægter
- Energimærke
- Seneste årsrapport
- Budget for det kommende år
- Referat fra senest afholdte ordinære generalforsamling og evt. senere ekstraordinære generalforsamling
- Vedligeholdelsesplan, såfremt foreningen har en
- Nøgleoplysningsskema for andelsboligforeningen
- Nøgleoplysningsskema for den aktuelle bolig, der er til salg
Er der en mægler tilknyttet handlen, skal sælger redegøre for følgende (såfremt årsrapporten ikke indeholder dem):
- Ejendommens areal og værdi
- Oplysninger om foreningens lån
- Det, som andelshaveren hæfter for af foreningens prioritetsgæld og andre lån
- Foreningens forsikringsforhold
- Specifikation af andelsværdier og hensættelser til kommende års vedligeholdelse
- Om der er verserende retssager i foreningen
Som køber bør du ligeledes spørge ind til, om der er planlagte større vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder i foreningen, da dette kan påvirke deres økonomiske forpligtelser fremadrettet. Hertil bør du også bede om at få tilsendt husordenen, der indeholder foreningens regler og retningslinjer.
Kilde: ABF
Prissætning af andelsboliger
Andelsboliger er underlagt maksimalpriser, og sælger kan derfor ikke frit fastsætte prisen på deres andelsbolig. Andelsboliger må gerne sælges til en pris, der ligger under maksimalprisen, men det er ulovligt at sælge til en pris, der er højere end maksimalprisen.
Maksimalprisen består af:
- Andelsværdien (andelsboligens forholdsmæssige andel i foreningens formue)
- Værdien af forbedringer
- Værdien af fast inventar
Andelsværdien:
Kort fortalt er andelsværdien andelsboligens andel i foreningens formue. Du kan typisk se andelsværdien for boligen, du vil købe, på enten salgsopstillingen eller foreningens seneste årsregnskab.
Værdien af en andelsboligforenings ejendom
Værdien af en andelsboligforenings ejendom skal ifølge loven fastsættes ud fra et af disse værdiansættelsesprincipper: Anskaffelsesprisen, valuarvurderingen eller den offentlige ejendomsvurdering. Det er op til generalforsamlingen at vælge, hvilketværdiansættelsesprincip, foreningen vil bruge.
Anskaffelsesværdien: Anskaffelsesværdien er den pris, ejendommen blev købt for, dengang foreningen blev stiftet.
Valuarvurderingen: Valuarvurderingen er gyldig i op til 42 måneder (og tre regnskabsår).
Den offentlige ejendomsvurdering: Foreningen kan vælge at benytte den offentlige vurdering, som den blev udstedt tilbage i 2012, eller vælge at regulere den efter nettoprisindeksering.
Andelskronen
Når man kender foreningens formue, kan man beregne andelskronen. Andelskronen er et nøgletal, der er med til at fastsætte værdien af et andelsbevis i andelsboligforeningen. Det er på foreningens årlige generalforsamling, at andelskronen fastsættes, og den bruges som sagt til at opgøre den enkelte boligs værdi.
Beregningen ser ud som følger:
Andelskrone = (Ejendommens værdi + øvrige aktiver – foreningens gæld) / Oprindelige indskud fra alle andelshavere
Når man kender andelskronen, kan man beregne andelsværdien. Værdien beregnes ud fra andelskronen og den metode, der står anvendes i foreningens vedtægter og regnskab.
Finansiering af andelsboligkøb
Mange finansierer deres køb af andelsbolig ved at låne penge i banken. Du kan optage lån i banken med pant i den enkelte andelsbolig. Du skal selv lægge en udbetaling på minimum 5 % af andelsboligens pris. Har foreningen større gæld, kan det ske, at banken forlanger en større udbetaling, da en større gæld betyder større risiko for banken. Belåning kan ikke ske i form af et realkreditlån, men alene som et banklån med ofte højere rente.
Det anbefales, at du indhenter tilbud på lån i flere banker, så du får en god aftale om andelsboliglånet. Når du har en aftale med banken om et lån, vil banken som sagt forlange, at du tilsender foreningens vigtige dokumenter, så bankmanden bl.a. kan undersøge, om der er tale om en sund forening. Det er desuden en god idé, når I allerede er i kontakt at tage en snak om din økonomi både nu og fremadrettet.
Bestyrelsen skal godkende køber og købsaftalen
Der er lovkrav om, at bestyrelsen skal godkende køber. Der skal være saglig grund til, at bestyrelsen afviser en køber.
Bestyrelsen skal både godkende køber og købsaftalen. Når begge dele er godkendt, skal du indbetale købesummen til foreningens bestyrelse, som derefter vil udbetale den til sælger – efter den har modregnet de mulige fradrag, der må være, til foreningen. Når købesummen er indbetalt, vil du få et andelsbevis.
Andelsbeviset er et dokument, der oplyser, at du er beboer i den pågældende andelsbolig. Andelsbeviset skal ikke betragtes som et værdipapir, men mere som en kvittering for dit køb.
For dig, der sælger
Vil du sælge din andelsbolig, skal du opsige brugen af din andel til din forening. Ligeledes skal du finde ud af, om det er dig selv, der skal stå for at sælge den – eller om din forening hjælper i processen. De fleste foreninger har en procedure eller guide, som man kan bruge ved salg.
Det er vedtægterne der bestemmer, hvem du kan sælge til. Der kan sagtens være en venteliste, som du skal tage hensyn til. Er der en venteliste, har de, der står på listen, fortrinsret ift. at købe boligen. Er der ikke en vente- eller interesseliste, vil det være op til dig selv at finde en køber.
Hvilken pris må jeg sælge til?
En andelsbolig må højst sælges til maksimalpris – og man kan som sælger derfor ikke frit fastsætte prisen. Mange sælger til maksimalprisen, som består af andelsværdien tillagt værdien af forbedringer og værdien af fast inventar.
Der er lovpligtig maksimalpris for andelsboliger, men man kan frit vælge at sælge til mindre pris.
Det er op til bestyrelsen at sikre, at reglerne om maksimalprisen efterfølges.
Vurdering af andelsboligen
For at kunne fastsætte den maksimale pris på andelsboligen, skal forbedringer og evt. fejl og mangler vurderes.
Mange foreningers vedtægter stiller som krav, at der udarbejdes en vurderingesrapport, der har til formål at vurdere lejlighedens stand, forbedringer og evt. fejl og mangler. Andre foreninger opererer med, at sælger selv udfylder et forbedringsskema for de forbedringer, vedkommende ønsker medregnet i prisen, mens det herefter er op til bestyrelsen at stå for vurderingen af både forbedringer og evt. fejl og mangler.
I sidste ende skal bestyrelsen altid kontrollere og godkende prisen i forbindelse med et salg og sikre, at der ikke forlanges en for høj pris for andelsboligen. Når forbedringer, fejl og mangler er vurderet, kan maksimalprisen på andelsboligen fastslås.
Om vurderingsrapporten
Stiller foreningen krav til, at der skal udarbejdes en vurderingsrapport, er det en såkaldt vurderingsmand, der udfører vurderingen. Rent praktisk sker vurderingen ved, at vurderingsmanden kommer ud og gennemgår boligen for at kigge på dens stand. Herefter udarbejdes en rapport, der fastslår den maksimale pris på boligen.
I mange foreninger er der ifølge vedtægterne krav om, at der skal udarbejdes en vurderingsrapport af boligen ved salg. Flere foreninger har desuden krav om, at der ligeledes skal udarbejde en el- og vvs-rapport, der skal sikre at installationerne er sikre og lovlige. Er der krav herom, skal sælger naturligvis sørge for, at køber får de færdige rapporter.
Hvem står for processen i at sælge andelsboligen?
Når en andelsbolig skal sælges, er det som regel dig som sælger, der selv står for salgsprocessen. Mange andelsboligforeninger har særlige regler og procedurer, som skal følges – og det er derfor en god idé, at du sætter dig grundigt ind i dem, så du følger akkurat dén procedure, der gælder i din forening.
Salgsprocessen kan, i korte træk, se ud som følger:
- Bestyrelsen og administrator kontaktes, og der sættes gang i processen. En vurderingsrapport, el- og vvs-tjek skal udarbejdes, og herefter skal der beregnes en maksimalpris.
- Er der en venteliste, vil bestyrelse eller administrator typisk informere ventelisten om, at boligen er til salg.
- Når interesserede har henvendt sig og en (eller flere har takket ja), skal der vælges en køber, som skal godkendes af bestyrelsen.
- Det vil være bestyrelse eller administrator, som udarbejder overdragelsesaftalen, som skal underskrives af sælger og køber. Købesummen skal køber indbetale til foreningens konto – vedkommende må ikke indbetale købesummen direkte til sælger.
Er der ikke en venteliste, skal du typisk selv sørge for at sælge boligen. Dette kan du gøre via enten brug af mægler eller selvsalg. Bruger du en ejendomsmægler, skal du naturligvis være opmærksom på, at denne tager et salær for at sælge din bolig. Det vil være mægleren, der står for at udarbejde overdragelsesaftalen, når der er fundet en køber.
Vil du selv sælge, kan du finde en køber via onlineportaler. Som sælger skal du sørge for, at interesserede får tilstrækkelig information om både boligen og foreningen. Det er en god idé at sørge for, at der er både billeder og plantegning tilgængelig, samt skal du kunne fremsende flere dokumenter som sælger (LINK til længere oppe). Når du har fundet en køber, vil foreningens bestyrelse eller administrator, mod et gebyr, udarbejde overdragelsesaftalen. Købesummen skal køber indbetale til foreningens konto – vedkommende må ikke indbetale købesummen direkte til sælger.
Overdragelse
Når tiden er inde til, at boligen skal overdrages, skal du som sælger sørge for, at den overdrages i ryddelig og mangelfri stand.
Foreningen vælger typisk at holde en del af salgsbeløbet tilbage i en vis periode. Det gør de for at sikre sig, at der ikke dukker skjulte fejl eller mangler op, som køber senere kan gøre krav på. Først når det er helt afklaret, om der er noget, der skal udbedres – og hvem der i så fald har ansvaret for det – udbetales det tilbageholdte beløb. Det er en måde at beskytte både køber og foreningens fælles interesser, indtil alt er faldet på plads.
Husk de vigtige dokumenter i forbindelse med et salg
Der er oplysningspligt i forbindelse med salg af andelsboliger. Det vil sige, at man som sælger pr lovkrav skal sørge for, at købere får nøgleoplysninger om andelsboligen og foreningen med det formål at skabe gennemsigtighed på andelsboligmarkedet for køberne.
Fra 1. juli 2025 træder en ny bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg af andelsboliger mv. samt om bestyrelsens pligt til at fremlægge skema over centrale nøgleoplysninger i kraft. Læs mere om den nye bekendtgørelse her.
Bemærk: Denne artikel er oprindeligt fra 2015, men er ajourført i 2025.
28 kommentarer
Hej
Vi har overdraget vores andel d. 01/02/24.
Vi har først nu hørt fra andelsforeningen og fået vores tilbageholdte penge retur. Trods at vi kontaktede dem et par gange.
Men de har trukket penge for en forbedring som var udbedret, fordi køber ikke mente det var godt nok. Ingen håndværkere har været ind over, udover udbedringen.
Yder mere har de ikke informeret os om fejlen, før vi fik slut opgørelsen.
U.t. har selv udbedret den originale fejl, og den blev godkendt ved flyttesynet. Men der tager de “ikke stilling til den håndværksmæssige standard”.
Nu vil vi gerne have at de giver os de sidste penge, og selv dækker udgiften, for vi mener ikke at det er fair, at vi skal betale for at en håndværker de har fundet… Og i øvrigt er det jo langt efter de 14 dage vi fik at vide var indsigelsesfristen.
Men jeg kan ikke læse hvor der står en indsigelses frist – den fremgår ikke af overdragelses aftalen. Er der et sted i loven, en paragraf man kan læse?
Mvh
-A
Hej A
Mange tak for din besked.
Vi sidder som journalister herinde, hvorfor vi ikke har mulighed for at henvise til en paragraf i loven. Jeg anbefaler dig, at du tager kontakt til en jurist, som kan rådgive dig til, hvordan du er stillet i din sag.
God dag til dig.
Bedste hilsner
Nicole/Andelsportal.dk
Jeg har ingen kommentarer endnu.
hej
er det et lovkrav at boligens oprindelige andelsbevis skal fremsendes fysisk til administrator ved salg afen andel og ikkebare som PDF ?
Hej Dirch.
Det findes ikke som et lovkrav i følge andelsboligloven, men der kan måske være noget fældet ned i jeres forenings bestemmelser eller vedtægter.
Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk
Hej, jeg vil gerne vide, om der er nogen krav til at købe et hus på denne måde.
Tak
Hej Florencia
Mange tak for din besked. Det er der som udgangspunkt ikke, men andelsboligforeningen kan godt stille krav til dig (for eksempel kan der være bopælspligt). Som det ligeledes fremgår af artiklen skal man dog være opmærksom på, atr belåningen ikke kan ske i form af et realkreditlån, men alene som banklån med ofte højere rente.
De bedste hilsner
Michelle / Andelsportal.dk
Hejsa.
Er det korrekt når køber af en andelsbolig påstår, at møbler der står i en havestue iflg. loven skal medgå i handlen? Altså at sælger bare skal lade møblerne stå uden at få betaling herfor?
Desuden påstår køber også, at vaskemaskine og tørretumbler, samt udvendige havemøbler lovmæssigt skal blive stående, er det rigtigt?
Janne
Hej Janne
Mange tak for din henvendelse. Generelt er det sådan, at alt frit eller løst inventar, der ikke er en del af ejendommen, må man tage med sig, når man sælger sin bolig. Jeg vil mene, at står der intet i kontrakten om, at møbler er en del af handlen, er de ikke det.
Og ift. vaskemaske og tørretumbler kommer det an på, om det er løsøre eller tilpasset løsøre. Er det løsøre, det vil sige, står vaskemaskinen og tørretumbleren frit, må sælger selv vælge om denne vil sælge tingene til køber, såvel som køber må sige nej. Er det tilpasset løsøre, det vil sige er vaskemaskinen og tørretumbleren integreret i boligen (og vil det at fjerne dem skade på boligen), følger de med i handlen. Der vil her være tale om en forbedring, som der afskrives på.
De bedste hilsner
Michelle / Andelsportal.dk
Hej
Der er en der ved at sælge sin Andelsbolig, der er mange der vil have den.
Personen vil have kr. 25.000,00 her og nu, hvis vi siger ja.
Hvis vi så springer fra af en eller anden årsag, så beholder sælgeren pengene👎
Er det lovligt?
Hej Ove
Mange tak for din kommentar. Det lyder som en kedelig situation, personen sætter jer i. Mig bekendt lyder det heller ikke lovligt, men vi sidder ‘kun’ som journalister herinde, og jeg vil derfor anbefale, at du kontakter en juridisk rådgiver. Vedkommende vil kunne afklare dit spørgsmål for dig med sikkerhed.
De bedste hilsner
Michelle / Andelsportal.dk
Hej
Når man køber en andelslejlighed
Køber man så som beset altså de må ikke fjerne guvltæppe siges der
Hvad så hvis der er skader på gulve under tæppet som ikke kan ses med tæppet på
Hvad gør man så ?
Betina
Hej Bettina
Bestyrelsen bør gerne tilbageholde en del af købesummen, inden det udbetales til sælger. De første 14 dage efter køb har man som køber nemlig mulighed for at gøre indsigelse for fejl og mangler. Er der tale om en skjult fejl, såsom en skade på gulv under gulvtæppe, kan man godt forsøge at reklamere på dette senere end de 14 dage, når fejlen opdages, men det vil selvsagt blive mere og mere vanskeligt, jo længere tid der går. Så du kunne jo tjekke under gulvtæppe, når du overtager.
Vi har skrevet en fin guide om det her: https://www.andelsportal.dk/guides/mangler-andelsbolig/
Bedste hilsner
Daniel – Andelsportal.dk
Hej
Ifbm. Salg af vores andelsbolig udarbejdes en aftale. Er det som med boligkøb at der er en fortrydelsesfrist på 7 dage?
Mvh
Hej Brian
I et tidligere svar i vores brevkasse svarer boligadvokat hos DEAS Jacob Linvald følgende:
“Ifølge lov om forbrugerbeskyttelse ved køb af fast ejendom, har du ret til at fortryde købet, idet fortrydelsesretten er betinget af at du som køber senest 6 hverdage efter aftalens indgåelse giver skriftlig underretning til sælgeren om, at du ønsker at træde tilbage fra købet. Fortrydelsesretten er ligeledes betinget af, at du inden fristen som køber godtgør sælger 1% af købesummen.”
Du kan se det fulde svar her: https://www.andelsportal.dk/brevkasse/fortrydelse-af-andelskob/
Bedste hilsner
Daniel – Andelsportal.dk
Hej, jeg står og skal sælge min andel, bestyrelsen opfører sig underligt og beder køber om sygesikring og dokumentation for arbejde eller kommunal støtte.
Jeg kan ikke læse mig frem til nogle steder at det er krav som de kan stille, og håber at nogen kan svare mig på dette?
Hilsen Lucas Jespersen
Hej Lucas
Tak for din kommentar. Det er i vedtægterne du skal tjekke om der står krav om denne dokumentation, da det er vedtægterne, som bestyrelsens skal følge – og som kan variere fra forening til forening. Vi har desværre ingen juridiske rådgivere siddende herinde, men har I en administrator tilknyttet kan vedkommende vejlede i forhold til salg.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Hej Andelsportal.dk
Mig og min kæreste er rendt ind i en meget kedelig sag, som grundlæggende handler om, hvem som er forpligtet til at dække udgifterne til udbedring af et ulovligt gulvafløb i vores andelslejlighed.
Sagen kort:
Den 8. juni 2017 overtog vi en andelslejlighed på Vesterbro, og i den forbindelse blev der udarbejdet en vurderingsrapport og et el-tjek. Der blev altså ikke udført et VVS-tjek ifm. salget.
I slutningen af vores ferie i juni / juli måned i år blev vi kontaktet af bestyrelsen i vores andelsforening, som meldte, at der dyppede vand fra vores gulvafløb på badeværelset ned i foreningens kælder. Bestyrelsen og foreningens VVS-firma fik adgang til lejligheden, hvor VVS-firmaet efter en gennemgang af badeværelse og rummet kælder kunne konstatere, at årsagen til det dryppende vand var, at der på et tidspunkt er blevet støbt et nyt gulv i badeværelset direkte oven på et gammel terrazzogulv. I den forbindelse er der ikke blevet lavet et nyt lovligt afløb, som er årsagen til, at der nu trænger vand ind imellem de to gulvtyper, og som så løber ned i rummet i kælderen.
Vi har – bl.a. ved at lede i Københavns Kommunes Byggesagsarkiv (https://public.filarkiv.dk/101#e=1&p=eyJvbFZpZXdlck1vZHVsZSI6e319) – uden held forsøgt at finde ud af, hvem som har lavet det ulovlige gulvafløb. Både foreningens forsikring og vores egen forsikring har meldt, at de ikke dækker udbedringen, da der er tale om en ulovlig konstruktion.
Foreningens administrator har i forbindelse med sagen meldt, at det eneste vi kan gøre, er, at lave en indsigelse til dem vi købte lejligheden af med reference til en udvidet forældelsesfrist på 10 år på skjulte fejl og mangler, hvor de så kan gå tilbage til dem, de købte lejligheden af.
Vi har nu taget kontakt til sælger, som henviser til vurderingsrapporten, hvori der under ”Toilet og bad” kategorien i rapporten bl.a. står ”Vand og afløbsinstallationer – OK”. Og sælger mener derfor ikke, at man kan placere ansvaret for det ulovlige gulvafløb os dem.
I vurderingsrapportens generelle betingelser (under ”Grundlag for vurdering”) står der, at:
”Vurderingen er udført i overensstemmelse med paragraf 5 i lov om andelsboligforeninger, lejeloven og ABF’s retningslinjer og i øvrigt efter bedste skøn. Skjulte installationer og bygningsdele er ikke vurderet.
Sælger bærer det fulde ansvar for manglede oplysninger samt skjulte fejl og mangler, som konstateres efter sælgers fraflytning.”
Og her er et spørgsmål så, hvordan ”Skjulte installationer og bygningsdele” defineres? Kan et gulvafløb dækket af en rist siges at være en skjult installation? Vi har selvom forsøgt at finde en definition på nettet, men har kunne konstatere – i hvert fald som vi ser det – at der ikke findes en entydig definition.
Det er virkelig en trist sag – og en sag vi har brugt meget tid på, siden vi kom hjem fra den omtalte ferie – og vi vil meget gerne have jeres vurdering af sagen, og hvordan I anbefaler, at vi går videre herfra?
På forhånd tak for hjælpen og mange venlige hilsner.
Hej Jonas,
Mange tak for din henvendelse. Du får her en kopi af det svar, som jeg har lagt på din anden kommentar:
Det lyder som en meget kedelig sag med jeres badeværelse og ærgerligt, at det er landet oven i jeres ferie.
Jeg vil bestemt råde jer til at gøre som jeres administrator også foreslår og stille sælger til ansvar for fejlen. I kan stille et mangelkrav for fejlen. Hvis det er svært at komme igennem bør I kontakte en boligadvokat. I dette brevkassespørgsmål behandles en anden sag om skjulte mangler og her kan du også finde kontaktoplysninger på en boligadvokat, som vi ofte henviser til:
https://www.andelsportal.dk/brevkasse/skimmelsvamp-hvem-skal-udbedre/
Jeg håber I finder en løsning.
Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk
Hej
Jeg er blevet godkendt til at købe en andel, men i sidste øjeblik har en fra den interne venteliste tilkendegivet interesse. Det er dog med henblik på direkte videresalg (købet er derfor kun for at give en anden person fortrinsret), og jeg vil derfor høre, om dette er muligt.
Mvh. Camilla
Hej Camilla
Tak for din kommentar. Sikke en ærgerligt situation. Jeg vil anbefale dig at se nærmere ned i foreningens vedtægter, hvor der står, hvad reglerne for ventelister er i den enkelte forening. Det er meget almindeligt, at andelshavere på den interne venteliste har fortrinsret til boligen, men hvorvidt man må sælge den videre med det samme kan du altid tage en dialog med bestyrelsen om. Vi har også skrevet denne guide om emnet: https://www.andelsportal.dk/guides/ventelister/
Søger du juridisk rådgivning vil jeg anbefale, at du tager fat i foreningens administrator.
God sommerdag.
Bh Nynne – Andelsportal.dk
Hej
Hvis man selv har hele beløbet til køb af andelsbolig, skal købet så godkendes af banken?
Mvh. D.
Hej Diana,
Mange tak for din henvendelse.
Hvis du har hele beløbet til andelsbolig, og derved ikke behøver at låne penge i banken, er en godkendelse af banken ikke nødvendig. Dog er det vigtigt at huske, at banken ofte bidrager med en vurdering af den ønskede bolig, og derved også vurderer, hvorvidt det er en sund andelsboligforening at blive en del af. Derfor kan det anbefales at få en fagmand ind over, der kan vejlede i forhold til dette.
Hvis du vil vide mere om finansiering af andelsboliger, kan du med fordel læse en guide, vi har skrevet om det her: https://www.andelsportal.dk/guides/finansiering-af-andelsbolig/
Jeg håber det var svar nok. Rigtig god dag til dig!
De bedste hilsner
Mette Blume – Andelsportal.dk
Hej.
Vi har solgt vores afdøde fars andel og køber har fået et fradrag på 6000kr til lovliggøre el – værdi sat af vurderings manden.
Da salg er genneført og klage perioden på 14 dage er slut sender administrator slut opgørelse hvor der så pludselig er tilbage Holdt yderligere 20.000kr til el – må man det ? Jeg mener det er et krav man skulle have stillet inden klagefrist udløb.
Vh
Morten B.
Hej Morten
Tak for din kommentar. Efter overtagelse er det normal procedurer, at administrator tilbageholder pengene i 14 dage, som er den periode hvori køber har mulighed for at lave en indsigelse, hvis der bliver fundet skjulte fejl og mangler. Det kan du læse meget mere om i denne guide:
https://www.andelsportal.dk/guides/mangler-andelsbolig/
Fremgangsmåden er altså sket som den burde. Du kan dog med fordel gå i dialog med administrator og får dokumenteret, hvad pengene er blevet brugt på.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Har arvet en andelsbolig, andelen er betalt – er kun interesseret i at komme af med boligen, kan man “bare” smide nøglerne og tage derfra uden videre, altså se bort fra en pris på boligen.
venligst Mona lorensen
Hej Mona,
Tak for din henvendelse.
Jeg ved desværre ikke hvordan du juridisk er bundet i denne situation – og om du er forpligtet til de udgifter der er forbundet med andelen – altså den månedlige boligydelse.
Hvis du ikke ønsker at overtage andelen, så vil jeg foreslå dig, at du straks kontakter foreningens bestyrelse – og sætter dem ind i situationen. Du kan også høre foreningens administrator om hvad dine muligheder er. Og hvis der har været en advokat, der har stået for boet hos afdøde, så kan det også være at han kan fortælle dig, hvordan du undgår at arve andelsboligen.
Jeg håber, at du finder en god løsning.
/Maria – Andelsportal.dk
Hej Mona,
Du kan selvfølgelig have dine grunde til at ville hurtigt af med lejligheden, men vær opmærksom på de muligheder du har med den. En mulighed er selvfølgelig af sælge den. Men andelsmarkedet kan være svært at komme ind på, så selvom du har penge kan det være svært at finde en bolig. Det er fordi nogle foreninger bruger ventelister og for dem der ikke gør, bliver andelsboliger typisk solgt til bekendte eller ryger hurtigt på markedet.
Hvis du gerne vil ind på andelsboligmarkedet kan du derfor også prøve at bytte andelsboligen til en anden bolig. Der findes adskillige fora for dette. Lige fra Facebook til DBA. Jeg har selv haft held med at bytte min andel.
Jeg nævner det bare fordi det ofte er en overset mulighed og det kan gøre det væsentligt nemmere for dig at få en fod indenfor på andelsboligmarkedet, der ellers kan være svært at komme ind på.
Viser 0 af 28 kommentarer