Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Rohde & Hansen Ejendomsservice ApS

Fortrydelse af andelskøb

Jeg er kommet i den meget beklemte situation, at min bank, der ellers havde lovet mig at give mig et lån til køb af ny andelsbolig, alligevel ikke vil låne mig penge, da min nuværende andelslejlighed ikke er blevet solgt! Jeg har haft god tid til at sælge min andel, og med bankens godkendelse af, at de gerne ville låne mig penge, skrev jeg under på en anden lejlighed! Jeg har dog ikke solgt min lejlighed og banken vil som sagt ikke låne mig penge! Det er en måneds tid siden jeg skrev under på den nye andel. Er der nogen regler, der nævner noget om ophævelse af køb? Jeg håber meget at I kender en regel, der siger at man godt kan annullere købet, når datoen for hvornår pengene skal falde, endnu ikke er oprundet!

Vores svar fra

Det lyder som om, at banken er løbet fra en aftale med dig. Hvis du har mulighed for at dokumentere, at banken har givet tilsagn om at låne dig penge til købet af andelen, vil jeg anbefale dig, at fastholde aftalen med banken og i yderste konsekvens kontakte en advokat.
Herudover bør du høre banken, om det ikke er muligt at opnå en mellemfinansiering, hvilket er helt sædvanligt i den situation.
Ifølge lov om forbrugerbeskyttelse ved køb af fast ejendom, har du ret til at fortryde købet, idet fortrydelsesretten er betinget af at du som køber senest 6 hverdage efter aftalens indgåelse giver skriftlig underretning til sælgeren om, at du ønsker at træde tilbage fra købet. Fortrydelsesretten er ligeledes betinget af, at du inden fristen som køber godtgør sælger 1% af købesummen. Det lyder som om, det er noget længere siden, at du har indgået aftalen og at det derfor ikke er muligt for dig at fortryde købet.
Jeg håber det lykkes dig, at finde en ordning med banken.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.