Udbedring betragtet som forbedring

Tagget: 

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  NiclasB 6 dage, 11 timer siden.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #27803

    NiclasB
    Deltager

    Inden jeg købte min andelslejlighed i August, fik sælger at vide, af andelsboligforeningen, at 7 flækkede fliser på badeværelses skulle udskiftes, inden hun kunne få lov at sælge den. Sælger valgte derfor at få lavet hele gulvet, i samme omgang, hvilket kostede 50.000kr. Andelsforenings vurderingsmand betragtede skiftningen af gulvet som en forbedring, så sælger ville få pengene retur i og med, at forbedringen fik lejlighedens værdi til at stige tilsvarende med udgiften for “forbedringen”.

    Under skiftningen af gulvet gik det op for mureren, at de flækkede fliser i gulvet stammede fra et rustent I-jern i etageadskillelsen. Derved var det angiveligt andelsforeningen der skulle have betalt for gulvet. (https://www.andelsportal.dk/guides/ansvar-vedligeholdelse-udskift/)

    Som køber står jeg nu i en lidt sær situation. Jeg tjener akkurat for meget til at få hjælp fra Københavns Retshjælp, advokatvagterne refererer til Københavns retshjælp, min sag, som egentlig består af flere dele løber op i omkring 70.000kr., hvilket er for lidt til at en almindelig advokat vil tage den. Hvis jeg deler sagen op i brudstykker, så den kunne betragtes som 2 småsager, så vil gulvets pris antage en værdi af 47.000kr. dét er netop for lidt til at min forsikring vil dække omkostningerne og samtidigt ved jeg ikke, hvem jeg skal stævne – sælger eller andelsboligforeningen?

    Andelforeningens advokater skriver nu at andelsforeningen ikke vil tage noget ansvar og at det er sælgers manglende vedligeholdelse der er skyld i problemet. Én af fliserne var dog allerede flækket da sælger flyttede ind. Men jeg synes at det er besyndeligt at man har kunne betragte det som en forbedring indtil det øjeblik andelsforeningen blev stillet til ansvar. Så var det pludseligt en vedligeholdelse som sælger skulle have stået for.

    Personligt ville jeg mene at det var andelsforeningen fordi vurderingsmanden havde betragtet, hvad der egentlig var en udbedring som en forbedring. Dog er jeg bange for at sådanne sager kan trække ud i langdrag og at jeg i sidste ende kunne ende med at tabe mere end jeg kan vinde. De vil selvfølgelig forsøge at stille sælger til ansvar. Såfremt de får ret taber jeg sagen og skal betale omkostningerne.

    Så lige nu har jeg betalt 50.000kr for et badeværelsesgulv på 3kvm som jeg ikke er ansvarlig for at skulle skiftes. Ingen af dem som kunne være ansvarlige vil tage ansvaret.

    • Dette emne blev ændret 6 dage, 11 timer siden af  NiclasB.
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Opret nyt emne
Er du ikke allerede bruger?
– Opret dig her

Har du glemt dit kodeord?
– Få tilsendt et nyt