Tyveri

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #28510
    UWT
    Deltager

    Hej alle,

    Jeg søger lidt råd og vejledning.

    Jeg er fornyligt kommet ind i Bestyrelsen i en Andelsboligforening. Hovedårsagen til at jeg valgte at stille op, var at jeg fornemmede at Formanden i Bestyrelsen kørte sit hele eget løb, uden involvering af de øvrige bestyrelsesmedlemmer eller foreningens beboer.

    Min anelse blev hurtigt bekræftet: Formanden har ansat sin egen bror som Vicevært, Viceværten ansætter sine venner til at udføre arbejdet på bygningerne, uden indhentning af øvrige tilbud. Formanden styrer ventelisten, som pt. kun består af hendes egen familie og meget meget mere.

    Det værste var så, at da jeg gennemgik en masse fakturaer, så opdagede jeg at Formanden havde købt en iPhone (den nyeste model) både til hende selv, og til hendes bror (viceværten) Viceværten har ifølge hans kontrakt, ret til en mobil, men det har Formanden ikke. Formanden har handlet på eget initiativ, og har derfor ingen godkendelse for at lave dette indkøb.

    Jeg har konfronteret Formanden med købet, og hun indrømmer at hun ikke havde en forudgående godkendelse på købet, og bad mig i øvrigt blande mig udenom, da hun mente det var småpenge, og i øvrigt så mente hun selv at hun havde fortjent den.

    I mine øjne er det tyveri og misbrug af sin position og foreningens midler. Har jeg ret? og hvad kan man gøre i sådan en sag? Jeg mener at hun bør fratræde sin formandspost og betale pengene tilbage, men kan man kræve det? Hun nægter selv at forholde sig til det, og svarer ikke på mails, som vedrører dette.

    Grundet denne konfrontation, holder hun mig ude af bestyrelsens arbejde og alle forslag og initiativer jeg kommer med, for at strukturere og gennemsigtig gøre arbejdet, bliver fuldstændig afvist. Hvordan får man sådan en diktator af pinden?

    Det skal sige, at jeg mange gange har forsøgt at indbyde til samarbejde og synes selv at jeg har haft en positiv og åben tilgang til det hele.

    ser frem til at høre hvad I synes jeg skal gøre.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Opret nyt emne
Er du ikke allerede bruger?
– Opret dig her

Har du glemt dit kodeord?
– Få tilsendt et nyt