Tvist om udbedring af ulovligt gulvafløb

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #28879
    Underhunden
    Deltager

    Hej Andelsportal

    Mig og min kæreste er rendt ind i en meget kedelig sag, som grundlæggende handler om, hvem som er forpligtet til at dække udgifterne til udbedring af et ulovligt gulvafløb i vores andelslejlighed.
    Sagen kort:

    Den 8. juni 2017 overtog vi en andelslejlighed på Vesterbro, og i den forbindelse blev der udarbejdet en vurderingsrapport og et el-tjek. Der blev altså ikke udført et VVS-tjek ifm. salget.

    I slutningen af vores ferie i juni / juli måned i år blev vi kontaktet af bestyrelsen i vores andelsforening, som meldte, at der dyppede vand fra vores gulvafløb på badeværelset ned i foreningens kælder. Bestyrelsen og foreningens VVS-firma fik adgang til lejligheden, hvor VVS-firmaet efter en gennemgang af badeværelse og kælder kunne konstatere, at årsagen til det dryppende vand var, at der på et tidspunkt er blevet støbt et nyt gulv i badeværelset direkte oven på et gammel terrazzogulv. I den forbindelse er der ikke blevet lavet et nyt lovligt afløb, som er årsagen til, at der nu trænger vand ind imellem de to gulvtyper, og som så løber ned i rummet i kælderen.

    Vi har – bl.a. ved at lede i Københavns Kommunes Byggesagsarkiv (https://public.filarkiv.dk/101#e=1&p=eyJvbFZpZXdlck1vZHVsZSI6e319) – uden held forsøgt at finde ud af, hvem som har lavet det ulovlige gulvafløb. Vi har også ledt i foreningens interne arkiver uden held. Både foreningens forsikring og vores egen forsikring har meldt, at de ikke dækker udbedringen, da der er tale om en ulovlig konstruktion.

    Foreningens administrator har i forbindelse med sagen meldt, at det eneste vi kan gøre, er, at lave en indsigelse til dem vi købte lejligheden af med reference til en udvidet forældelsesfrist på 10 år på skjulte fejl og mangler, hvor de så kan gå tilbage til dem, de købte lejligheden af.

    Vi har nu taget kontakt til sælger, som henviser til vurderingsrapporten, hvori der under ”Toilet og bad” kategorien i rapporten bl.a. står ”Vand og afløbsinstallationer – OK”. Og sælger mener derfor ikke, at man kan placere ansvaret for det ulovlige gulvafløb os dem.

    I vurderingsrapportens generelle betingelser (under ”Grundlag for vurdering”) står der, at:

    ”Vurderingen er udført i overensstemmelse med paragraf 5 i lov om andelsboligforeninger, lejeloven og ABF’s retningslinjer og i øvrigt efter bedste skøn. Skjulte installationer og bygningsdele er ikke vurderet.

    Sælger bærer det fulde ansvar for manglede oplysninger samt skjulte fejl og mangler, som konstateres efter sælgers fraflytning.”

    Og her er et spørgsmål så, hvordan ”Skjulte installationer og bygningsdele” defineres? Kan et gulvafløb dækket af en let aftagelig rist siges at være en skjult installation? Vi har selv forsøgt at finde en definition på nettet, men har kunne konstatere – i hvert fald som vi ser det – at der ikke findes en entydig definition. Flere steder nævnes det, at det skal ”destruktive undersøgelser” til for at få adgang til skjulte installationer og rør, men vi har som sagt ikke kunne finde en entydig definition.

    Det er virkelig en trist sag – og en sag vi har brugt meget tid på, siden vi kom hjem fra den omtalte ferie – og vi vil meget gerne have jeres vurdering af sagen, og hvordan I anbefaler, at vi går videre herfra?

    På forhånd mange tak for hjælpen.

    #28887
    oesterbroab
    Deltager

    Få et tilbud på udbedringen af afløbet som det første.

    Hvis i er sikre på at det er sælger som har fået lavet det ulovlige afløb – og det også var ulovligt dengang han fik det lavet, så syntes jeg i skal presse ham til en form for forlig – fx at i slår halv skade om det.

    Jeg vil tro i går døde i at køre en retssag. Det kommer til at koste penge og tid. Og i skal jo have afløbet repareret uanset hvad.

    En anden ting. Betalte i maksimalprisen da i købte lejlighededen?

    Mvh

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Opret nyt emne
Er du ikke allerede bruger?
– Opret dig her

Har du glemt dit kodeord?
– Få tilsendt et nyt