Tilbagebetaling ifm. ændringer af formueopgørelse

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #29194
    JesperN
    Deltager

    Hej allesammen

    Jeg håber I kan hjælpe med en lidt spøjs og uheldig situation

    Jeg solgte for ca. 2 år siden min andelslejlighed til punkt og prikke, med ny valuarvurdering. Købet blev godkendt og alt gik igennem, og jeg har siden købt ny (ejer)lejlighed med min kæreste.

    Køberen har nu kontaktet mig, da andelsforeningen for nyligt har stemt en vedtægtsændring igennem, som har ændret den måde andelsformuen bliver opgjort på, da det viste sig, at eksisterende praksis var ulovlig (dette var ikke mig bekendt, og blev først bekendtgjort eller i hvert fald indledningsvist opdaget ved årsregnskabet 2018/generalforsamlingen 2019).

    Det har den betydning, at min tidligere andelslejlighed nu er ca. 18% mindre værd end på overtagelsestidspunktet, ud fra andelsformuen. Køber har så, efter vejledning fra en advokat, kontaktet mig med ønske om, at jeg tilbagebetaler forskellen, altså den ca. 18% værdiforringelse. Det skal også benævnes, at boligaften også sættes tilsvarende ned.

    Selvom det selvfølgelig er en utrolig trist situation for køber, synes jeg også det er bunduretfærdigt, hvis jeg skal tilbagebetale en del af salsprisen, da der jo er gået næsten 2 år og for længe har købt ny bolig og planlagt min økonomi efter den indtægt jeg fik fra salget. Jeg kan heller ikke se, hvordan jeg på nogen måde skulle hæfte for, at foreningen i årevis (inkl. hele den tid jeg har boet der) har ageret ud fra ulovlige vedtægter – som betyder at jeg i sin tid købte lejligheden for dyrt, og i alle de 13 år jeg boede der har betalt for meget i boligafgift.

    Er der nogen der ved, hvad der er oppe og ned i denne sag? Skal jeg virkelig hæfte for, at andelsforeningen næste 2 år efter salget ændrer på opgørelsen af andelsformuen – uden jeg har et ord at skulle få indført eller bare nogen vished om det – således at jeg står til at skulle betale en masse penge tilbage?

    På forhånd tak

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Opret nyt emne
Er du ikke allerede bruger?
– Opret dig her

Har du glemt dit kodeord?
– Få tilsendt et nyt