Skal – skal ikke?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #9878
    leciajonsson
    Medlem

    Jeg har, efter mere end 8 mdr. virkelig INTENS søgen, fundet den andelsbolig jeg gerne vil bo i resten af mit lange liv.
    Det er et andelsrækkehus, på midt/sydsjælland. Men prisen for boligen er 675.000 kr. i indskud og 3.300 i boligafgift + varme, pr. mdr og jeg kan “kun” præstere ca. 425.000.
    HVAD gør jeg..?
    Jeg har budt på boligen, men sælger vil ikke længere ned end 625.000. Ejendommen er i privatsalg, men har været til salg siden august 2009 hvor han forlangte 875.000 kr. som boligen er “vurderet” til.
    Jeg har svært ved at gennemskue, om der er tale om overpris, eller om prisen er relevant. Men havde den været det, havde den vel været solgt for længe siden..?
    Og hvad med et evt. boliglån. Det virker efterhånden meget risikabelt at købe andelsbolig p.g.a. andelsboliglån til indskud ikke med fast rente.
    Man varsler rentestigninger i 2011, og da renten lige p.t. er historisk lav – vil “min” andelsbolig i givet fald stige voldsomt når vi er på “normaliveau” igen..
    Hvad skal jeg gøre. Jeg er helt fortabt i stedet….
    lecia jønsson

    #10221

    Hej Lecia,
    Kan godt forstå, du er i tvivl om, hvad du skal gøre på det her marked. Herinde hos andelsportal.dk får vi mange lignende spørgsmål fra vores brugere, og hvis jeg skal give dig et godt råd, er det at få en sagkyndig ( typisk advokat ) til at gennemse vedtægter og regnskaber på foreningen og så give dig sin vurdering. Jeg ved godt det koster lidt ( typisk 4-6000 kr) men det kan altså være godt givet ud.
    Du skal helt klart kigge dig godt for.
    Held og lykke med din boligsøgning.
    Martin
    Andelsportal.dk

    #10222

    Hej Leica
    Det er nogle supergode spørgsmål, som du stiller – og aller de meget relevante i forhold til at forholde sig til risiciene ved at køb sin egen bolig.
    Der er mange forhold, som du skal være opmærksom på – men du er mest inde omkring prisen og om den er rigtig. Og det er svært at sige uden lokalkendskab til tidligere handler og som Martin er inde på en grundig gennemgang af regnskab og vedtægter fra andelsboligforeningen.
    MEN én ting er ikke helt uvæsentlig: Synes du, at den forlangte prisen er rimelig?
    De fleste andelsboliger udbydes til den maksimalpris, som andelsboligloven tillader sælger at tage. Men det er jo ikke ens betydende med at dette er den pris, som du bør give. En høj pris på andelsbeviset kombineret med en høj boligafgift til foreningen kan betyde, at det er bedre for dig at kigge efter alternativer – for eksempel en ejerbolig istedet eller en helt anden andelsbolig.
    Du skriver at der allerede ER givet et godt afslag OG at du regner med at skal bo der i mange år – så synes jeg faktisk at det vigtigste er om du kan forrente og afvikle det boliglån, som du eventuelt skal bruge i banken og betale boligafgiften til foreningen.
    Og når du nu gerne vil blive boende i denne forening i mange år, så er det vigtigt, at det er en forening “med styr på tingene” – altså fornuftige lån, opsparing til vedligeholdelse af ejendommene, styr på den daglige drift og naturligvis en god atmosfære beboerne imellem, da man i en andelsboligforening jo træffer de fælles beslutninger på en generalforsamling og derfor er det rart, at du føler dig “hjemme”.
    De oplysninger, som jeg vil anbefale dig, at anskaffe er:
    – Vedtægter for andelsboligforeningen
    Her kan du læse de regler, der gælder for foreningen. Du kan for eksempel se, hvordan der tages beslutninger i foreningen, hvornår og hvordan der afholdes generalforsamling, hæftelse for fælles forpligtelser og mange andre ting.
    – Seneste årsregnskab og nyeste budget
    Ved at kigge i regnskabet får du blandt andet overblik over hvordan foreningen er finansieret og dermed kan du også se om der er en friværdi i foreningens ejendom.
    Du skal være opmærksom på hvilke lån foreningen har i den fælles ejendom, da du betaler til disse lån via boligafgiften.
    I regnskabet kan du også se, om der er sat penge til side til vedligeholdelse af den fælles ejendom.
    Budgettet og det seneste regnskab giver dig desuden en god fornemmelse af om det er en forening, som har “styr på tingene” og om der er tænkt fremad og sparet op til vedligehold og uforudsete udgifter.

    – Referat fra seneste generalforsamling (også gerne tidligere års)
    Ved at læse referaterne fra generalforsamlingerne i foreningen kan du danne dig et ret godt billede af, hvordan stemningen er i foreningen.
    – En opstilling som viser hvordan prisen på andelsbeviset findes
    Det er ikke er de almindelige markedskræfter, der alene bestemmer den pris, som en andelsbolig sælges for. Derfor er det vigtigt, at du får en oversigt, som viser, hvordan sælger er kommet frem til prisen.
    Inden du skriver under på købsaftale eller andet, så er det blevet tid til at kontakte en dygtig rådgiver med forstand på andelsboliger, som kan hjælpe dig med formaliteterne i forbindelse med selve handlen.
    Angående sammenhængen imellem prisen på “din” andelsbolig og renteudviklingen – så er du lidt galt på den. Grunden til at priserne på andelsboliger er under pres for tiden skyldes et stort udbud og lav efterspørgsel kombineret med mange bankers manglende lyst til at finansiere andelsboligkøb.
    Jeg håber, at du kan bruge lidt af det, som jeg har skrevet til dig, Leica – ellers skriver du igen 😀
    De bedste hilsner
    Thomas

    #10227
    omantho
    Medlem

    Om prisen er relevant, bliver der sat spørgsmål ved fra lecia jønsson. max prisen ekcl. dokumentertede fornyelser, fremgår af det sidste regnskab under værdi af andelsbevis, for den enkelte type.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Opret nyt emne
Er du ikke allerede bruger?
– Opret dig her

Har du glemt dit kodeord?
– Få tilsendt et nyt