Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

4 brancheeksperter giver deres råd til energioptimering af foreningen

Mange af landets andelsboligforeninger drømmer om at energiforbedre ejendommen. Energiforbedringer fører typisk til et mindre energiforbrug og en mindre varmeregning – og kan øge værdien af foreningens andele. Vi har forhørt os hos en række brancheeksperter fra forskellige faggrupper, og i artiklen her samler vi eksperternes råd til andelsboligforeninger, der vil gennemføre energiforbedringer.

Energikonsulenten

Energiforbedringer, særligt de større, kan koste en del, men faktisk kan de ofte betale sig. Men inden I går i kast, bør I undersøge om I skal starte det ene eller andet sted. Og her kan et energimærke være et godt udgangspunkt. Det fortæller energikonsulent og ekspert fra Norca ApS, Chris Skaarup: 

“Et energimærke er jo et godt udgangspunkt, når foreningen gerne vil energiforbedre, fordi det opstiller nogle forslag til rentable energiforbedringer. Og der følger estimerede priser med, så man kan tænke forbedringerne ind i budgettet.” Rentable energiforbedringer er de energiforbedringer, der vil kunne betale sig på kort eller længere sigt. 

Chris Skaarup

Chris Skaarup
Energikonsulent, Norca ApS

Når en energikonsulent fra Norca ApS udarbejder et energimærke, kigger vedkommende foreningens ejendom efter i sømmene: 

“En energikonsulent kommer ud, og kigger på en masse forhold, herunder isolering og varmeinstallationer. Vedkommende kigger på små og større parametre, der kan gøre en forskel. Selv helt små ting, som for eksempel belysning i opgangen, tager vi med. Der er mange, der allerede har det, men har man gamle pærer, vil man anbefale, at man skifter til LED-pærer. Så kan der i rapporten, foreningen får, stå noget om pumperne inde i varmeinstallationerne, som egentlig skal skiftes ud. At der er en lille ventil eller noget, som skal skiftes. Det er små ting, men der kan man alligevel spare. Vi tager alt med, der kan spare foreningen energi,” forklarer Chris Skaarup.  

Kombiner energimærket og vedligeholdelsesplanen

Energimærket er et krav ved salg af boliger, og derfor har mange foreninger et energimærke i forvejen. Men har foreningen udført ombygninger, efter det blev udarbejdet, er det muligt, at foreningen får et mere retvisende billede med et nyt.

Energikonsulenten anbefaler, at man får udarbejdet et energimærke i kombinationen med, at man får udarbejdet sin vedligeholdelsesplan. 

“Når vi udarbejder et energimærke, kommer vi og undersøger ejendommen og udarbejder på den baggrund en rapport, som foreningen så får. Men vedligeholdelsesplanen inkluderer vejledning, så der gennemgår vi alle tingene i den sammen, og kombinerer man de to ting, vil vi naturligvis kigge på energimærket og forslagene i den, og sige ’er der måske nogle af de her projekter, som kunne være interessante for jer’ samt tage priserne fra energimærket og føre dem med ind i det 10-årige budget i vedligeholdelsesplanen. Det kunne også være at vedligeholdelsesplanen viser, at taget er i dårlig stand, og derfor skal skiftes inden for 5 år, og ligger der så et forslag i energimærket om efterisolering af skråvæggene, så kan man jo passende kombinere de to projekter,” fortæller energikonsulenten. 


Tageksperten

Mangel på isolering og utætheder i andelsboligforeningens tag kan føre til et større varmetab – og det kan tit mærkes på varmeregningen. Men at skifte hele foreningens tag er en tung post, og der skal ofte mere end små utætheder til, før man snakker om tagskift. Men vil man som forening gerne komme unødigt varmetab til livs, er der muligheder. Det fortæller tagekspert, Rasmus Andersen fra Tømrermester RFA ApS:

“Vi anbefaler foreninger, at de undersøger om efterisolering kan betale sig. Det kan det tit. Varme søger automatisk opad og er ejendommens tag ikke ordentligt isoleret, kan man miste rigtig meget af varmen. Og generelt har mange af de gamle tage bare dårlig isolering.”

Som tommelfingerregel hedder det, at efterisolering ofte kan betale sig, når isoleringstykkelsen er på 175 mm eller derunder. Anbefalingen lyder, at man isolerer, så isoleringstykkelsen kommer op på minimum 300 mm. 

Rasmus Andersen

Rasmus Andersen
Indehaver, Tømrermester RFA ApS

Men tageksperten gør opmærksom på, at efterisolering for nogle foreninger ikke er muligt: 

“Om efterisolering er muligt, afhænger af om, der er loftrum eller loft til kip i foreningens ejendom. For er der loft til kip, er der ikke så meget at gøre. Her ville man oftest skulle lægge et nyt tag. Men er der loftrum, er det ret nemt. Der består efterisolering blot af, at man lægger mere isolering på loftet.” 

Tagrenovering
Et tagudskift er et stort, og dyrt, projekt, så sørg for, at I isolerer godt, så I ikke skal ud i at efterisolere.

Til foreninger, der har loft til kip, er løsningen som sagt typisk et nyt tag – og så er det om at isolere ordentligt, fortæller Rasmus Andersen. Eksperten tilføjer, at mange faktorer har betydning, når det kommer til valg af isolering – og derfor anbefaler han, at man forhører sig hos en tagekspert, som kan komme og besigtige foreningens tag. Generelt er det fornuftigt at få en professionel med på råds, når det kommer til energiforbedringer af foreningen.


Vindueseksperten

En af flere populære energiforbedringer blandt landets andelsboligforeninger er at skifte de gamle vinduer ud. Og det forstår man godt. Nye vinduer reducerer støjgener, tilføjer nyt liv til facaden – og er de utætte, så slipper I for at skulle fjerne dug i karmen morgen og aften. Taler man energiforbedringer, er der typisk også meget at hente. Det fortæller tømrermester Martin Frederiksen fra virksomheden Tømrermester Martin Frederiksen ApS:

“Energivinduer, der typisk er 3-lags ruder, isolerer bedst og har derfor et lille varmetab. Og der er meget at hente her, når man sammenligner nye og gamle vinduer. Tager man 10 år gamle 2-lags vinduer, ryger omkring 30 % af varmeregningen ud via vinduerne. Men tager man 3-lags vinduer ryger kun 5 til 7 % af varmeregningen ud.”

Vinduer i gård
Det er populært at udskifte vinduerne blandt foreninger – og der kan være en del at spare på både energiforbruget og varmeregningen.

“Energivinduer, der typisk er 3-lags ruder, isolerer bedst og har derfor et lille varmetab. Og der er meget at hente her, når man sammenligner nye og gamle vinduer. Tager man 10 år gamle 2-lags vinduer, ryger omkring 30 % af varmeregningen ud via vinduerne. Men tager man 3-lags vinduer ryger kun 5 til 7 % af varmeregningen ud,” fortæller vindueseksperten. 

Martin Frederiksen

Martin Frederiksen
Tømrermester, Tømrermester Martin Frederiksen ApS

Han forklarer også, at der i energiruder er en tynd metalbelægning i det ene lag glas, som lader solens stråler trænge igennem, men reflekterer varmen tilbage i rummet. Metalbelægningen sørger på den måde for, at mere af varmen holdes indenfor. 

At vælge de rigtige materialer 

Når det kommer til rammerne, er der flere materialer at vælge imellem. Man skelner mellem rammer i træ, træ/alu (aluminium), aluminium og plast. Vil man vælge rammer efter klimaaftryk, skal man gå efter særlig en løsning, fortæller eksperten: 

“Når det kommer til klimapåvirkning, er træ typisk det rammemateriale, der udleder mindst CO2. Træ er jo et naturligt materiale, og nedbrydningen af det er nemmere ift. for eksempel nedbrydningen af materialer som PVC, man ser i plastrammer. Men det er vigtigt at huske på, at man alt afhængig af træmateriale skal male eller bruge træbeskyttelse med mellem 5 og 10 års mellemrum, så vinduerne holder så længe så muligt.”


Solcelleeksperten

Antallet af andelsboligforeninger, der får øjnene op for muligheden for at få solceller på taget, er stigende. Og med god grund. Solceller er en ubegrænset kilde til grøn energi, tilbagebetalingstiden er kort og anlægget kræver stort set ingen vedligeholdelse. Til gengæld kan det bedst svare sig at investere i dem, hvis strømmen bliver brugt, når den bliver produceret. Medmindre man selvfølgelig investerer i et batteri.

Lars Gyldenholm

Lars Gyldenholm
El Chef, DKTV

Når andelsboligforeninger investerer i solceller, er der en række muligheder og regelsæt at tage stilling til, når man bor flere sammen i en ejendom eller forening. Hos DKTV har de stor erfaring med boligforeninger, og kan levere et bredt sortiment af solceller, invertere og batteriløsninger.

DKTV - Montering af solceller på tag
Solceller monteres ofte på boligforeningens tag. Foto: DKTV.

“Relativt tidligt i processen kigger man på tagkonstruktion, taghældning og placering i forhold til solen: Hvad giver bedst mening for foreningen at vælge i forhold til deres tag og tagflade? Og hvad giver samtidig bedst mening i forhold til deres forbrugsmønster?” siger El Chef Lars Gyldenholm fra DKTV. 

Lars Gyldenholm uddyber, at foreningen skal beslutte om de eksempelvis ønsker en løsning med integrerede solceller eller ej? 

“Det er helt basalt et valg mellem de solceller, som de fleste kender, som er de påmonterede solceller, og de integrerede solceller. De påmonterede solceller bliver skruet ned igennem tagpladerne. Og det er klart den billigste løsning – umiddelbart investeringsmæssigt. Men æstetisk er det ikke altid den pæneste løsning.”

El Chef Lars Gyldenholm

El Chefen uddyber:  “Der er også mulighed for integrerede solceller. Det bliver nogle rigtig flotte løsninger, men for at der er god økonomi i det, siger vi som tommelfingerregel, at foreningen skal have udsigt til en tagrenovering inden for de kommende ti år. I de tilfælde kan det økonomisk betale sig at gå efter en model med integrerede solceller.”

Rådgivning og beregninger i den indledende fase er altafgørende

Hos DKTV går de i det hele taget meget op i at hjælpe foreninger med at beregne, hvilke løsninger og muligheder, der er for en andelsboligforening, der skal have opsat solceller på taget. Og så påpeger de vigtigheden af at gå i dialog med en professionel rådgiver helt fra start: 

“Start med at få lavet et møde med en professionel samarbejdspartner, som kan give jer en helt initial vurdering af mulighederne for, hvad for en solcelleløsning, I kan få. Få en umiddelbar overslagsberegning på, hvor god en idé det er. Hvis I har det, så har I også en ramme at arbejde indenfor. Og så hvis I går videre derfra, så skal I sørge for at få fat i nogen, der faktisk har en kompetent rådgivning at tilbyde,” siger El Chef Lars Gyldenholm fra DKTV. 

Solceller
Foto: DKTV.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *