Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt

Naboskab

Nabostridigheder har en stor negativ effekt på livskvaliteten og fællesskabet i andelsboligforeningen. Derfor er et godt naboskab essentielt, hvis man vil have en velfungerende forening med et gnidningsfrit samarbejde. Læs med her og få de bedste råd til, hvordan du bidrager positivt til naboskabet i din andelsboligforening.

Andelsboligforeningen er en boform, hvor du køber en andel af foreningens formue, for at få retten til at bo i en af boligerne. Med andre køber man sig ind som medlem af foreningen. Derfor vægter fællesskabet, og i denne sammenhæng også naboskabet, højt i andelsboligforeninger. Andelsboligforeninger er skabt ud fra et unikt princip – nemlig andelstanken. 

Hvad er andelstanken?

Andelstanken bygger på, at man som andelshaver har et ansvar overfor fællesskabet. Dette gælder både i form af den økonomiske hæftelse, vedligeholdelse af sin andel, at deltage i drift- og vedligeholdelsesbeslutninger samt at bidrage til en vis grad af socialt fællesskab med foreningens øvrige beboere.

Hvad er naboskab i andelsboligforeningen?

Fællesskabet er altså en central faktor i andelsboligforeningen. Derfor vægter det højt, at man har et godt naboskab. Naboskab i andelsboligforeningen indebærer, at man tager ansvar for sin del af fællesskabet. Dette gælder vedligeholdelse af sin andel, deltage i generalforsamlinger, være med til arbejdsdage m.m.

Hvad kan man bruge naboskabet til?

Når man har et godt naboskab, er med at skabe bedre vilkår for alle beboerne i jeres andelsboligforening. Det bidrager nemlig blandt andet til, at man kan få hjælp af sine naboer. Dette kan være, hvis du skal låne en højtryksspuler til terrassen, en boremaskine eller mel til de pandekager du er i gang med at bage.

Et godt naboskab kan desuden også bruges som et værn mod eventuelle indbrud i andelsboligerne. Hvis en nabo er bortrejst, kan I aftale at se efter den pågældende bolig og tømme postkassen. Om vinteren kan man skovle sne i indkørslen eller slå græsplænen i forhaven. På den måde ser boligerne beboede ud, og I kan forhindre indbrud sammen.

Hvad gør man hvis naboen støjer?

Det er ikke en selvfølge, at alle naboskaber er lige positive. En væsentlig grund til nabokonflikter skyldes nemlig uoverensstemmelser i forhold til støj. En undersøgelse udført i 2017, som fremgår i projektet ‘Sammen om nabostøj’, viser at hele 36 procent af beboere i etagebyggerier jævnligt er generede af nabostøj. Hvis du er genereret af støj i din andelsboligforening, er det stadig muligt at bevare det gode naboskab. Her er det især den gode dialog omkring problemer, der er med til at redde en optrappende konflikt.

Husk den gode dialog

Om end det er støj eller andre problematikker, hvor du oplever, at din nabo svigter det gode naboskab og hverken respekterer dig eller husordenen, så er det stadig vigtigt, at du er indgår i en åben dialog. Når du indgår i dialog med din nabo, skal du sørge for at tale ærlig og konkret og samtidig også lytte til, hvad din nabo har at sige til problematikken. En saglig dialog er altid vejen til den bedste løsning.

Hvad er en husorden?

Husordenen er den praktiske beskrivelse og de regler der gælder i hverdagen for andelshaverne. I husordenen vil der typisk være skrevet regler omkring husdyrforhold, affaldssortering samt hvornår man må støje. En husorden er det fælles grundlag, der er med til at skabe et godt naboskab i andelsboligforeningen.

6 gode råd: Sådan bliver du en god nabo

Tal-1 Vær imødekommende overfor dine naboer

Det kan have stor betydning for naboskabet, hvorvidt man hilser på sine naboer eller ej. En venlig hilsen, et smil og eller et nik signalerer nemlig, at I anerkender hinanden som naboer. Dine naboer ved derfor, at du både ser, husker og respekterer dem.

Tal-2 Deltag i arbejdsdagene

Fælles arbejdsdage er en fast del af mange andelsboligforeninger. Her får man bugt med foreningens fælles pligter. Disse arbejdsdage kan være ubelejlige, da de ofte falder i weekenden, hvor mange har arrangementer planlagt. Alligevel forslår vi, at man gør sit for at deltage – også selvom du måske blot kan deltage en halv dag. Arbejdsdage er nemlig med at skabe relationer til dine naboer. Derudover sender du også et signal om, at du tager ansvar for foreningens fælles pligter.

Tal-3 Hjælp din nabo

Vejen til et godt naboskab bygger i mange tilfælde på, at man er hjælpsom. Hjælpsomhed er nemlig vejen til en højere tolerancetærskel. Du kan f.eks. lægge dørmåtten på plads efter trappevask hos naboen, der er på ferie. Så kan eventuelle indbrudstyve ikke se, at naboen ikke selv er hjemme til at gøre det. Du kan også tilbyde at hjælpe med at vande planter og tømme postkassen, der begge dele ikke er særlig tidskrævende for dig, men en stor hjælp for din nabo. Når I udviser hjælpsomhed, har I også lettere ved at indgå i dialog omkring eventuelle uenigheder, fordi har I har en gensidig respekt.

Tal-4 Lån ting af hinanden

I forlængelse af at være behjælpelig over for sine naboer, er det også vigtigt at kunne låne sine ting ud. Måske skal din nabo have hængt sit nye kunststykke op på betonvæggen og har brug for en slagboremaskine eller også står de måske og mangler 200 gram sukker til fødselsdagskagen, som skal være klar til gæsterne. Selvom I ikke har en tæt relation, vil man få en højere tolerancetærskel for dem, som om man har haft en personlig relation til. Vær derfor behjælpelig og spørg også selv om hjælp, hvis du står i sådan en situation.

Tal-5 Informér om dine renoveringer

Er du på tærsklen til at skulle renovere i din andelsbolig, så er det altid en god idé at orientere dine naboer omkring det. Hæng gerne en seddel op i opgangen med en kort beskrivelse af din renovering samt en tidshorisont. Du kan også komme eventuelle klager i møde ved at lægge en seddel i dine naboers postkasse, hvor du informerer omkring projektet. Sørg desuden for at de har dit telefonnummer, så de har mulighed for at kontakte dig under renoveringen.

Derudover anbefales det også, at du orienterer håndværkerne omkring reglerne, der er i boligforeningens husorden, sådan at de ikke støjer uden for de tilladte tidspunkter.

Tal-6 Tænk over dit støjniveau

Som tidligere nævnt er nabostøj en væsentlig faktor for, hvorvidt beboere føler de har nogle gode naboer. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig i din nabos sted. Læg en seddel i postkassen eller bank på og fortæl, at du holder fødselsdag eller julefrokost for familien. Når man er forberedt på, at der vil forekomme mere støj end normalt, er man også mere tolerant.

Læs også

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer

AvatarElisabeth Røikjær

Hvordan får man en bestyrelse til at forstå, andelstanken?

En andelshaver ud af 12 mener at det er i orden at øve hærværk og chikanere, en bestemt andelshaver, og vil gerne bestemme hvordan et bord for eks. Skal stå på fælles arealer.
Dette godtager formanden i bestyrelsen, men jeg mene at fællesarealer netop er fælles.
Vi er alle gode til at respektere hinanden og rydte pænt op efter os selv,
3 stue lejligheder hvor vi har ‘brugsret’ men naturligvis ikke eje ret.
Vores formand/kvinde og omtalte andelshaver ynder at flytte rundt på vores tig, som ikke står i vejen for fri passage, med påskud om at det ser grimt ud. Der er kun krukker og havemøbler, og det står pænt og ordentligt, i respekt for hinanden, men bliver alligevel rykket rundt på,
Dette er ved at oparbejde en vis utilfreds hed,
Vi ved godt at vi kan vælge en anden formand, men Ingen af os 12 magter opgaven, på grund af fuldtidsarbejde, på nær 3 som er pensionister, og har boet her i op til 30 år, andeles foreningen blev oprettet i 1999 så de fleste er 1.ste gangs købere.
3 ud af 4 i bestyrelsen er familiemedlemmer til for kvinden, som er meget manipulerende.
Elsker dog at bo her/ min lejlighed, men syntes snart at det kan være træls at skulle finde sig i alt det bøvl.
Vi 8 andre har et fint forhold indbyrdes, men det tærer på tålmodigheden.
Beklager det lidt rodede indhold, men håber dog på lidt forståelse for situationen.
Med venlig hilsen Elisabeth Røikjær.

Michelle NielsenMichelle Nielsen

Hej Elisabeth

Mange tak for din kommentar. Det lyder som en rigtig træls situation. Har I særskilt brugsret til de udendørs arealer med jeres ting? Eller er der tale om fællesarealer? For har I særskilt brugsret, vil jeg mene, at de simpelthen ikke har ret til at rykke rundt på jeres ting. Har I ikke særskilt brugsret, er det en lidt anden sag, for der afhænger reglerne for de udendørs fællesarealer af foreningens vedtægter. Nogle foreninger tillader at beboerne stiller ting på fællesarealerne, andre gør ikke. Det besluttes på en generalforsamling. Det er også på generalforsamlingen, at udformningen af foreningens fællesarealer besluttes. Står der intet i foreningens vedtægter ift. ting på fællesarealerne kunne det være et punkt på næste generalforsamling?
Jeg håber, at I får løst situationen.

De bedste hilsner
Michelle / Andelsportal.dk

Viser 0 af 2 kommentarer