Ny håndbog: Sådan håndterer foreningen nabostøj

Mange kender det. Ja, faktisk viser forskningen, at en tredjedel af alle danskere, der bor i lejlighed, kender det – nemlig nabostøj. Gennem projektet ’Sammen om nabostøj’ har en forskergruppe på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet nu udgivet håndbogen ’Gode råd om nabostøj’. Og selve håndbogen er ligesom projektet støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

Håndbogen henvender sig til alle, som bor i lejlighed i eksempelvis almene boligforeninger, men bestemt også i andelsboligforeninger.

Vores fire råd til bestyrelser og administratorer er også særligt fordelagtige for andelsboligforeningerne, fordi vi har lagt mærke til, at bestyrelserne i andelsboligforeningerne rent organisatorisk er meget tæt på beboerne. Så når der opstår konflikter i en andelsboligforening, vil rådet om at bruge en konfliktmægler give god mening, fordi vi gennem forskning har fundet ud af, at det som bestyrelsesmedlem kan svært at skabe et neutralt rum for beboere i konflikt, siger forskningsassistent Thea-Maria Sørensen.

Hun forklarer yderligere, at forskningsgruppen anbefaler, at konfliktmægleren er ekstern og uvildig. Dog understreger hun også, at det for flere andelsboligforeninger også kan være en fordel, at bestyrelsen er tæt med beboerne, når der skal løses konflikter.

Med fællesskab og dialog kommer man langt

Håndbogen konkluderer, at det overordnet er fordelagtigt at løse støjgener og konflikter i fællesskab og gennem dialog. Dog erkender forskningsgruppen også, at en god snak ikke altid kan klare det alene.

“Det er ikke realistisk at tro, at vi kan slippe af med alle nabostøjskonflikter gennem dialog. Ofte er det også̊ nødvendigt at forbedre lydisoleringen. Men det gør en positiv forskel, hvis man i fællesskab f.eks. får viden om, at lydisoleringen er meget sparsom, og at det er grunden til, at man hører sine naboer så tydeligt,” siger Thea-Maria Sørensen i en pressemeddelelse.

Få tre tilbud på lydisolering

Arrangér en lytte-workshop

En lytte-workshop i foreningen er også en måde, hvorpå foreningens beboere kan få mere vished om, hvilke lyde der måske bør begrænses. Det er nemlig ikke unormalt, at mange går på listefødder for at undgå at støjgener, men måske er det et helt andet sted, at skoen trykker i den enkelte forening.

”Det kan være en idé at arrangere en lytte-workshop for både at give beboerne mere viden om bygningen. Her får de viden om, hvordan lyd og vibrationer transporterer sig igennem f.eks. bygningens konstruktioner, og ligeledes får de en fysisk oplevelse og forståelse af, hvordan lyden reelt går fra lejlighed til lejlighed i lige netop deres boligforening. Til sådan en workshop bliver beboerne delt op i to hold og får lov til at ’teste’ hvordan forskellige hverdagsaktiviteter, som f.eks. støvsugning, opleves hos overboen eller underboen,” afslutter Thea-Maria Sørensen.