Vinduer

Har jeres forening gamle, utætte vinduer er tiden måske rigtig til at skifte dem. Man kan ikke komme udenom, at nye vinduer pynter og tilføjer nyt liv til ejendommen. Men der er mange fordele ved at udskifte vinduerne. Nye, energirigtige vinduer holder på varmen og øger komforten for beboerne. De minimerer træk, kondens og fugt – og derfor risikoen for skimmel. Og fordi de holder så godt på varmen, kan du spare på varmeregningen. Har I støjgener, pga. for eksempel en trafiktung vej, kan nye vinduer ligeledes gøre en forskel – særligt når I vælger støjreducerede ruder.

Ja, der er mange fordele ved at skifte til nye vinduer, men når man som forening skal igangsætte et vindues-projekt, er der mange beslutninger at træffe – og manges behov at tage i betragtning. Få i artiklen her gode råd og viden om det at skifte vinduer.

Hvornår skal vi udskifte vinduerne?

Det er ikke helt så ligetil at sige, hvornår foreningen skal skifte vinduer. Det afhænger af flere faktorer, såsom kvaliteten og typen af vinduer. Men trækker det ind, og er vinduerne utætte, er det formentlig på tide, at I i foreningen tager snakken om vinduernes stand. Er der råd og skimmel i karmene omkring vinduerne, er det ligeledes tid til, at I reagerer.

Mange gamle vinduer er i rammer af træ, som man kan teste tilstanden af. Stikker man en syl eller lille skruetrækker i trærammen, og synker den 1-3 mm ind er rammen sund. Synker den 3-6 mm ind, tyder det på, at trærammen er fugtig og rådden. Synker den 6 mm ind eller mere, er rammen formentlig ramt af et større rådangreb. Så synker sylen eller skruetrækkeren 3-6 mm ind eller mere, er tiden måske til, at foreningen tager snakken om at skifte jeres vinduer.  

Vær opmærksom på dagens lovkrav

Har I gamle vinduer i ejendommen, består de formentlig af 1- eller 2-lags glas. Men skal I skifte vinduer, kan I ikke vælge samme type vinduer. Der er nemlig ret skrappe krav til vinduerne i dag. Der kom i 2021 skærpede regler, så vil man bygge nyt, bygge om eller bygge til, skal man benytte vinduer af energiklasse A (ofte 3-lags) vinduer.

Der er krav om, at nye vinduer skal være af energiklasse A – og her vil der ofte være tale om 3-lags glas (det er dog muligt at få energiklasse A vinduer i 2-lags glas). I f.eks. sommerhuse gælder samme krav ikke, så her må man gerne benytte energiklasse B vinduer, som typisk er 2-lags ruder.

De 3-lags glas er mest energirigtige, fordi de holder bedre på varmen ift. 2-lags glas, og derfor tyer mange til at få vinduer af 3-lags glas, når de skal skifte de gamle vinduer ud.

Forskellen på gamle vinduer og nye energirigtige er stor. Tager man 2-lags vinduer, der er 10 år gammel, ryger omkring 30 % af varmeregningen ud via vinduerne, men tager man 3-lags vinduer ryger kun 5 til 7 % af varmeregningen ud.

Det rette valg af vinduer og rammer

Som udgangspunkt er der ingen retningslinjer for, hvilken type af vinduer og type af rammer, I vælger. Men bor foreningen i en eller flere fredede bygninger, vil der være nogle særlige regler at tage hensyn til.

Der er flere forskellige typer af vinduer at vælge imellem, herunder topstyrede, sidestyrede, sidehængte, dreje-kip og dannebrogs-vinduer. Der er forskelle fordele og ulemper til de forskellige typer, så I bør i foreningen tale om de forskellige muligheder, der er og afdække, hvilke behov I har.

Når det kommer til vindues-type, vælger mange at fortsætte stilen og få samme type, som dén type, de gamle var. På den måde beholder foreningen nemlig sit originale udtryk. Et godt råd når I skal vælge vinduer er, at I sørger for, at de matcher bygningens udseende og stil.

Når det kommer til rammetyper, kan man typisk vælge imellem rammer af træ, træ/alu, aluminium og plastik. Der er forskellige fordele og ulemper til de forskellige typer rammer, men rammer i træ/alu anbefales hyppigt. Det skyldes, at

I dag er særligt rammer af træ/alu og træ populære valg blandt landets boligejere, mens rammer i rent aluminium er særligt populære i kommunale bygninger og kontorbygninger. Rammer i plast er som sagt en anden mulighed, men en ulempe ved plastikrammen er, at den ofte ikke matcher stilen i særligt ældre bygninger – som mange foreninger huser i.

Hvordan foregår processen i at udskifte vinduerne?

At skifte vinduer tager tid – men det kan være vanskeligt at sætte et estimat på tidsrammen, fordi den afhænger af flere faktorer, herunder særligt foreningens størrelse og om der er tale om etplans huse eller en/flere etageejendomme.

Tidsrammen vil naturligvis afhænge af bl.a. bygningens størrelse, og om det er let at tilgå dens flere facader. Skal der benyttes f.eks. stillads eller lift, vil processen ofte tage længere tid.

Ofte vil håndværkeren, foreningen vælger til at varetage udskiftningen af vinduerne, varetage alle dele af processen, herunder opmåling, levering, montering samt det murer- og fugearbejde, der følger efter. Det kan dog variere fra håndværker til håndværker, og det er derfor fornuftigt at få lagt en klar plan for, hvem der står for hvad.

Når først alle opmålinger er gennemført, og alle materialer er købt ind, kan processen i at skifte vinduerne gå i gang. Typisk vil man I en etageejendomme starte i én side ad opgangen, for dernæst at tage den anden side ad opgangen, og derefter næste opgang.

Hvad koster det at udskifte vinduer?

Prisen på at udskifte foreningens vinduer afhænger af flere faktorer, og det kan derfor være vanskeligt at sætte et estimat herpå. Først og fremmest afhænger prisen af projektets omfang: Er jeres forening lille eller stor? Og er der tale om enkeltplans huse eller en eller flere etageejendomme? Er der tale om en etageejendom, skal I tænke ind prisen på stillads/platform. Hertil afhænger prisen af typen af ruder og rammer, I vælger. Der er væsentlig forskel på, om I for eksempel vælger rammer i træ/alu eller rammer i plastik. Ydermere skal man naturligvis tillægge prisen for monteringen af vinduerne.

Det anbefales, at I kontakter en professionel håndværker, der kan råde og vejlede jer ift. valg af vinduer og rammer på baggrund af foreningens ønsker og behov.