Adgangskontrol
Flere og flere andelsboligforeninger vælger at gå elektronisk i forhold til ejendommens fællesfacilitetsadgangskontrol i deres ejendomme og med god grund. Adgangskontrol er nemlig en fremtidssikker og let måde at styre, hvem der kommer ind i andelsboligforeningen.
Adgangskontrol er en form for sikkerhedssystem, der bestemmer, hvem der har adgang til en bestemt bygning eller område. Adgangskontrol omfatter ofte systemer med nøglekort, elektroniske nøgler eller brikker. Adgangskontrol fungerer således, at det kan installeres på alle ind- og udgangspunkter som f.eks. porte, døre og elevatorer. Med adgangskontrol kan I i andelsboligforeningen vælge, hvilke personer der skal have adgang til hvilke ind- og udgangspunkter.
Mejlshede Gruppen har hjulpet mange boligforeninger med adgangskontrol og Gert Mejlshede forklarer her, hvad adgangskontrol er, og hvordan det adskiller sig fra almindelige låsesystemer og dørtelefoni:
Forskellen mellem adgangskontrol og dørtelefoni er, at dørtelefonen er til for når beboerne får gæster, mens adgangskontrol er noget der er til for ejendommen. Det er noget, hvor man har nogle brikker eller elektroniske nøgler til fællesdøren.
“Forskellen til et almindeligt låsesystem det er, at her kan man genskaffe sig rettighederne undervejs,” tilføjer Gert Mejlshede.
Får du eksempelvis stjålet din taske op af cykelkurven på vej hjem, så ringer du til din formand og siger, at du har mistet din nøgle. Han kan med det samme logge ind på systemet og lave en ny brik eller elektronisk nøgle til dig og i samme ombæring bliver den stjålne brik/nøgle spærret.
Mange muligheder med adgangskontrol
Adgangskontrol er også udbredt blandt andelsboligforeninger, fordi det betyder et hav af muligheder i forhold til fællesarealer og hvem, der behøver at have adgang til hvad, og adgangen derfor nemt kan reguleres:
“Det er meget dynamisk. Har du eksempelvis en beboer, der ikke har brug for adgang til fælles vaskeriet, så kan du på en simpel måde fjerne deres adgang. Du kan nærmest forestille dig en tabel, hvor du blot fjerner eller tilføjer adgange til de forskellige enheder med et enkelt kryds,” forklarer Gert Mejlshede.
Adgangskontrol bliver i nogle kredse forkortet til ADK
Elektronisk adgangskontrol kan også bruges i forbindelse med flytninger, når bude med måltidskasser, dagligvarer eller pakkepost skal lukkes ind. Her kan man eksempelvis lave en postnøgle eller postbrik, som kun passer til gadedørene. Og som i princippet kan tidsstyres, hvis man har lyst til det.
Ligeledes kan det være fordelagtigt til håndværkerbesøg:
“Hvis man nu laver en håndværkernøgle, som gælder til fællesdør A, B og C og ned i varmekælderen, og man så finder ud af, at den håndværker, der skal låne nøglen nu også har behov for at komme op på loftet, så sætter man bare et kryds i systemet – og så giver den også adgang der,” forklarer Gert Mejlshede og uddyber:
“Er der en ekstern, der pludselig får smidt sin nøgle væk, og det gør de jævnligt, så er det dejligt nemt at sige, at man har annulleret den gamle.”
Større sikkerhed med elektronisk adgangskontrol
Hvor du med et klassisk låsesystem med almindelige nøgler i højere grad ender med at have en masse hovednøgler, som du ikke længere kender ejermanden eller lokationen på, så kan du med elektronisk adgangskontrol sikre dig, at der kun er brikker, der rent faktisk er i brug, der er aktiveret og giver adgang.
Hvordan ser den elektroniske nøgle eller brikken ud?
Med elektronisk adgangskontrol får du typisk et kort, en nøgle eller en adgangsbrik. De fleste opbevarer enheden i deres nøglebundt – ligesom de ville med en almindelig nøgle.
“En lille ting, som er helt lavpraktisk, det er, at på flere af de her systemer, der kan man få sine nøgler eller sine brikker i forskellige farver. Det er ret smart, hvis man så sørger for, at når man udleverer nøgler eller brikker, at så udleverer man måske en blå, en rød og en grøn til hver lejlighed. Mister beboeren så en nøgle, så er det ikke sikkert, at de ved, hvad det er for en, de har mistet, men de kan i hvert fald finde ud af, hvad de har tilbage. Og så kan man sige, det er en blå, okay, så laver jeg en erstatning for den blå brik,” siger Gert Mejlshede.
Hvem står for foreningens adgangskontrol?
For foreningens adgangskontrol, vil det afhænge af foreningens størrelse og sikkerhedskrav, om en særlig person eller enhed vil blive ansvarlig for at administrere og vedligeholde systemet. Det kan være en vicevært eller et bestyrelsesmedlem, eller et eksternt firma, som eksempelvis Mejlshede. Mejlshede Gruppen fortæller, at særligt foreninger af mindre størrelse lader dem om at kode og redigere i adgangsbrikker og nøgler.
“Men der er ikke noget i vejen for, at man selv kan lave det. Så har man bare en nøgleansvarlig i bestyrelsen eller foreningen, som så lige hiver notesbogen frem og koder den,” forklarer Gert Mejlshede.
TIP: Rådfør jer med en ekspert inden I beslutter jer
Ønsker en andelsboligforening tilbud på elektronisk adgangskontrol, sørger de hos Mejlshede Gruppen altid for, at de har været ude og tage et kig på ejendommen og en snak om behovet. Det er meget forskelligt fra boligforening til boligforening, hvad der passer bedst.
“Det er ikke one size fits all. Det er altid lavet noget specielt til den enkelte forening. Nogle trives godt med selv at styre det, og andre vil hellere have, at vi styrer det for dem. Nogle vil godt have adgangskontrol med brikker, nogle vil godt have adgangskontrol med elektroniske nøgler,” udtaler Gert Mejlshede.
Ønsker en andelsboligforening tilbud på elektronisk adgangskontrol, sørger de hos Mejlshede Gruppen altid for, at de har været ude og tage et kig på ejendommen og en snak om behovet. Det er meget forskelligt fra boligforening til boligforening, hvad der passer bedst. “
Det er ikke one size fits all. Det er altid lavet noget specielt til den enkelte forening. Nogle trives godt med selv at styre det, og andre vil hellere have, at vi styrer det for dem. Nogle vil godt have adgangskontrol med brikker, nogle vil godt have adgangskontrol med elektroniske nøgler,” udtaler Gert Mejlshede.
Er det dyrt at få elektronisk adgangskontrol i boligforeningen?
Afhængig af systemets type og størrelse, kan omkostningerne ved adgangskontrol variere. I nogle tilfælde kan adgangskontrol være dyrere end klassiske låsesystemer, men det afhænger også af omfanget og niveauet af sikkerhed, som ønskes opnået. Til gengæld giver det en højere grad af sikkerhed. På den lange bane er elektronisk adgangskontrol billigere, hvis man sammenligner et almindeligt låsesystem, og der er nogen der taber en nøgle. Så skal man i princippet ud og omlægge låsesystemet for at holde sikkerheden på samme niveau.
“Elektronisk adgangskontrol koster et eller andet sted mellem 2 og 5 gange prisen på et mekanisk låsesystem. Hvis man har rigtig mange brugere, så er det godt at vælge noget der er lidt dyrere, men hvor prisen på brikkerne er lav,” forklarer Gert Mejlshede.
FAQ
- Hvad er fordelene ved adgangskontrol?
Fordelene ved adgangskontrol inkluderer øget sikkerhed ved at begrænse adgang til kun autoriserede personer, muligheden for at spore adgangsdata for at identificere potentielle sikkerhedsrisici, samt muligheden for at automatisere adgangskontrollen ved at integrere den med andre sikkerhedssystemer. Adgangskontrol kan også hjælpe med at forbedre effektiviteten ved at gøre adgangsprocessen hurtigere og nemmere for autoriserede personer.
- Skal elektronisk adgangskontrol vedligeholdes?
Ja, adgangskontrolsystemet skal vedligeholdes for at sikre, at systemet fungerer optimalt og forhindrer sikkerhedsbrister. Dette kan omfatte opdateringer til software, udskiftning af udstyr, eller regelmæssig kontrol af systemet for at sikre, at det fungerer korrekt.
Ønsker jeres forening at høre mere om de forskellige muligheder?
Så står Mejlshede Gruppen altid til rådighed. Med deres ekspertise og store viden inden for adgangskontrol, kan de rådgive jeres forening til, hvilke løsninger der kan være favorable for jer.
Læs også