boligmangeltagboligertørrelofttørrelofter

Nu bliver det nemmere for boligforeninger at opføre tagboliger i København

Københavns Kommune giver grønt lys til et nyt initiativ, der skal gøre det nemmere for boligforeninger at etablere tagboliger på de uudnyttede loftsarealer. En beslutning, der potentielt kan betyde 22.000 nye boliger i København. Frederiksberg Kommune ser også muligheder i tagboligerne, men holder dog lidt igen med tagbolig-tilladelserne.

Det ikke en nyhed, at der mangler boliger i det hurtigt voksende København. Faktisk har kommunens overborgmester Frank Jensen (S) slået fast, at hovedstaden inden 2025 vil vokse med 100.000 nye borgere, og dermed mangle minimum 45.000 nye boliger.

Svaret på boligmanglen findes nødvendigvis ikke kun ved at bygge nyt. Flere etageejendomme gemmer nemlig på muligheden for at opføre boliger øverst oppe under taget. Arealer som oftest er uudnyttede eller bruges som tørreloft eller til opbevaring i diverse boligforeninger. Og spørger man politikerne i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg er det arealer som disse, der i fremtiden skal gøres lettere at omdanne til tagboliger. Omdannelser, der potentielt kan betyde 22.000 nye boliger i København.

LÆS OGSÅ: Når tomme loftsarealer bliver til tagboliger

Kritisk brev satte gang i tagbolig-lavinen

”Man løber ofte panden mod en mur, når man forsøger at komme igennem med fornuftige, elegante og bæredygtige tagprojekter. Og det har vi bare rigtig svært ved at leve med”.

Sådan lød kritikken fra Michael H. Nielsen, direktør for Dansk Byggeri, da han skulle udtale sig om de nu gamle retningslinjer for tagboliger. En kritik som han ikke var alene om. Arkitekter, bygherrer og økologer valgte nemlig sidste år i september at gå sammen om et åbent brev til Københavns Kommune, der opfordrede politikerne til at se mildere på ansøgninger om taglejligheder. Bønner som nu er blevet hørt. Derfor er det i det nye initiativ blandt andet gjort lettere at få dispensation til at hæve loftshøjden i eksisterende ejendomme, og så er kravet om anlæg af parkeringspladser i forbindelse med nye boliger lempet.

Tagboliger kan presse udearealer samt institutioner

Ligesom i Københavns Kommune er der masser af uudnyttede tørrelofter i etageejendommene på Frederiksberg og formanden for kommunens by- og miljøudvalg, som også er viceborgmester i kommunen, Jan E. Jørgensen (V) ser positive muligheder i tagboligerne.

Et andet aspekt af flere tagboliger er, at de ofte finansierer ejendommens nye tag. Det giver et lavere energiforbrug og bidrager dermed til kommunens mål om at være bæredygtig,Jan E. Jørgensen

Samtidig understreger han til Politiken, at tagbolig-tilladelser kræver grundig vurdering inden de udstedes. Jan E. Jørgensen uddyber:

”Hvis det tilfører værdi, så er vi i udgangspunktet positive. Hvis man for eksempel vil binde loftet sammen med lejligheden nedenunder, så er det som regel problemfrit. Men hvis man vil lave selvstændige lejligheder på 4., 5. eller 6. sal, så kan vi efter en konkret vurdering stille krav om elevator, så det bliver handikapvenligt.”

Samtidig skal der tages højde for, at når der kommer flere mennesker i en opgang, så giver det også mere pres på udearealer, parkering, skoler og daginstitutioner, understreger viceborgmesteren.

Andelsboligforeninger viser interesse for tagboligerne

På Andelsportal.dk har vi tidligere besøgt to andelsboligforeninger – AB Ny Ungarnsgade og AB Østbanehus – der valgte at benytte tørreloftet for at oprette henholdsvis ejerboliger og større andelsboliger på det uudnyttede loftsareal. Flere og flere andelsboligforeninger er i løbet af den senere tid begyndt at vise interesse for at udnytte deres tomme loftarealer, typisk med henblik på at få udskiftet taget eller renoveret den eksisterende ejendom oven i byttehandlen.

 

Overvejer I også at frasælge andelsboligforeningens tørrelofter? Så læs mere om fordele og processen her.

 

Nynne PG
Om forfatteren: Nynne Pihl Groth arbejder som presse- og kommunikationsmedarbejder hos Andelsportal.dk, hvor hun bidrager til formidlingen af nyheder og guides om andelsboligmarkedet. Nynne har en kandidat i kommunikation fra Copenhagen Business School, og brænder for det journalistiske arbejde. I øvrigt har hun andelstanken på tæt hånd, da hun selv er andelshaver.