Strid om frit boligmarked

En afvikling af den eksisterende huslejeregulering vil gå værst ud over de lavtlønnede lejere. Det viser beregninger, som Lejernes LO har foretaget på baggrund at nyt talmateriale, som organisationen har fået udleveret af de økonomiske vismænd.

Påstanden står i skarp kontrast til vismændenes egen konklusion, da de sidste forår gennemanalyserede hele boligområdet.

»Det passer ikke, at det fordelingsmæssige aspekt med huslejereguleringen er røget i vasken, som vismændene påstår«, siger økonom i LLO, Jesper Larsen.

Opgør med myten

Spørgsmålet om at deregulere boligmarkedet har været et varmt emne i boligdebatten i mange år, og for blot få uger siden var forslaget på bordet igen. Denne gang fra den radikale leder Marianne Jelved.

»Forlaget lurer hele tiden. Derfor er det vigtigt at gøre op med myten om, at huslejereguleringen først og fremmest gavner de rige«, siger Jesper Larsen.

‘Ikke et retvisende billede’

Vismændenes påstand bygger på, at den rigeste tiendedel af lejerne i dag har en gevinst på 20.800 kr. om året på grund af huslejereguleringen, mens gevinsten for den fattigste tiendedel kun er på 8.700 kr.

Men tallene giver ikke et retvisende billede, mener Jesper Larsen.

»For det første er det ikke de samme højindkomster i lejesektoren, som man normalt finder i ejerboligsektoren. Vi taler her om indtægter på omkring 200.000 kr. efter skat. For det andet er der ikke særlig mange af dem«.

Der skal ses på forbrugsmuligheder

Han peger derfor på, at hele 66 pct. af den samlede reguleringsgevinst i den almene sektor går til den fattigste halvdel.

»Man bør også se på, hvad det betyder for den enkeltes forbrugsmuligheder, hvis man fjerner reguleringen. De 8.700 kr. betyder mere for en fattig, end de 20.800 kr. betyder for den rige. I den private udlejningssektor udgør reguleringsgevinsten godt 10 pct. af de laveste indkomsters disponible indkomst, mens den kun udgør omkring syv procent for de højeste indkomster. Så vi mener klart, at det først og fremmest er lavindkomsterne, som får noget ud af reguleringen«, siger Jesper Jespersen.

Vismænd står fast

Økonomisk vismand, professor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i København, Søren Bo Nielsen, står fast på vismændenes konklusion.

»Uanset hvordan man vender og drejer det, så viser tallene, at de højeste indtægter inden for lejesektoren også får de største gevinster. For mig at se er det mere interessant at se på de absolutte tal og ikke de relative. Altså kroner og øre. Derfor har jeg svært ved at se, at der skulle foregå en omfordeling fra rig til fattig, når vi taler om den almene sektor«, siger Søren Bo Nielsen.

Han understreger desuden, at vismændenes forslag om at afregulere boligmarkedet også gælder boligejerne.

Der skal ses på hele sektoren

Ifølge forslaget skal boligejerne have fordoblet ejendomsværdiskatten, og særregler skal afskaffes.

»De samlede boliggevinster er ganske upænt fordelt. Jo større indkomst, desto større subsidier. Derfor kan man ikke se isoleret på lejesektoren. Ejerboligerne skal også rammes«, siger Søren Bo Nielsen.

Om forfatteren: Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.