LA vil ophæve forbuddet om at omdanne andelslejligheder til ejerboliger
Liberal Alliance vil ophæve forbuddet om at omdanne andelsboliger til ejerboliger for at kunne øge udbuddet af ejerboliger – og på den måde gøre det muligt for flere at realisere drømmen om at eje deres bolig.
Syv ud af ti danskere drømmer om at bo i en ejerbolig. Men realiteten er, at kun omkring halvdelen af danskerne bor i en bolig, de ejer. Og kigger man på kun Hovedstaden, bor langt flere til leje end i ejerboliger – og så falder antallet af huse til salg. Sammenligner man antallet af huse til salg i regionen, er der sket et fald på syv procent fra start 2024 til start 2025.
Den problemstilling ønsker LA at løse ved at ophæve forbuddet mod at omdanne andelslejligheder til ejerboliger. Til Berlingske udtaler Liberal Alliances boligordfører, Carl Andersen:
“Vi vil gerne fjerne de politiske benspænd, der kan stå i vejen for, at borgere kan træffe de dispositioner, som de nu synes er bedst.”
Han tilføjer:
“En måde, hvorpå man kan dæmpe en prisstigning, er at øge et udbud. Så hvis der kommer flere ejerlejligheder, vil du ikke kunne presse priserne så meget op, som du kan nu.”
Forslag vil dæmpe priserne på ejerboliger og gøre det muligt for flere at eje
Boligordføreren forklarer, at der er økonomisk incitament til at omdanne omkring 130.000 andelslejligheder rundt om i landet til ejerboliger. Det samme gælder for omkring 130.000 ældre lejeboliger. For omdannes en del af de mange andelslejligheder og lejeboliger til ejerboliger øges udbuddet af ejerboliger, og det vil dæmpe prisstigningerne på ejerlejligheder, lyder det.
Det vil dog ikke gælde de omdannede lejligheder. Til Berlingske anerkender Carl Andersen, at jo, boliger, der omdannes fra andelslejligheder til ejerlejligheder vil stige i pris, men boligordføreren tilføjer, at partiets forslag alt andet lige bør dæmpe priserne på ejerboliger.
“Vores forslag vil jo øge udbuddet af ejerlejligheder, hvilket vil dæmpe priserne. Det burde alt andet lige blive lettere for flere at komme ind på ejerboligmarkedet i de store byer, hvis man gennemfører forslaget,” forklarer boligordføreren til Berlingske og tilføjer:
“Politikere, der forsøger at bilde folk ind, at alle kan købe en lejlighed i København, er et fatamorgana.”
Partiet understreger i forslaget, at ophævelsen af forbuddet ikke er lig med, at alle vil benytte sig af muligheden. Ifølge partiet viser beregninger, at 87 procent af andelsboligerne og 65 procent af de ældre lejeboliger vil komme på markedet gradvist, efterhånden som lejere fraflytter, og andelsboligforeninger beslutter sig for at omdanne.
En rapport fra det statslige analyseinstitut DREAM fra 2017 viser, at 87 procent af andelslejlighederne økonomisk set ville have fordel af at omdanne sig til ejerlejligheder.
Andelsboligerne skaber et ‘uretfærdigt’ marked – og det vil LA gøre op med
LA mener, at andelsboligerne bidrager til et uretfærdigt marked, fordi andelsboligerne er “ forbeholdt dem med de rette forbindelser” – her refererer Carl Andersen til en analyse fra Rockwool Fonden, der viser, at det særligt er dem, der har familierelationer til folk, der allerede er på andelsboligmarkedet, der får adgang til det.
Til Berlingske udtaler Carl Andersen:
“Det har ikke så meget at gøre med merit og købekraft, men mere om, hvem man kender… Mange af de boliger, der er billige i dag, tilfalder ikke nødvendigvis folkeskolelærere. De tilfalder dem, der har de rigtige kontakter.”
Men den problemstilling vil LA gøre op med, med forslaget. Argumentet hedder, at kommer andelsboligerne på det frie marked, vil man få et mere tilgængeligt og retfærdigt marked – for så handler det mindre om, at man har de rette kontakter.
Ikke alle andelsboliger er underlagt forbuddet
Forbuddet gælder ikke alle andesboliger – hvilket vil sige, at visse andelsboliger kan omdannes til ejerboliger. For, at en andelsboligforening kan omdannes til ejerboliger, skal kravene nedenfor være opfyldt:
- Ejendommen skal være en horisontal bebyggelse (rækkehuse, dobbelthuse, osv.)
- Bygningen i andelsforeningen skal være opført efter 1. juli 1966
- Ejendommen må ikke være ejet af en privat andelsforening
- Ejendommen må ikke være kategoriseret som landbrugsejendom
4 kommentarer
Endelig et forslag der giver mening for hele boligmarkedet og ikke mindst for Danmarks økonomi.
Det er nemlig fuldstændigt håbløst, at politikkerne indtil nu har fastholdt, at der skal være en boligmasse, hvor prisen holdes kunstigt lav. I en by som KBH, hvor cirka 1/3 af alle boliger er andelsboligerne, gør det:
1. at andelsboligejerne aldrig kan få mulighed for at skifte til ejerbolig, da markederne ikke følger hinanden. Og det er ens naboer der tilfældigvis bestemmer, hvor meget andelskronen skal være på, samt hvilken valuar der skal vælges.
Beslutningen bliver altså truffet i samme fora (generalforsamlingen i andelsboligforeningen), som dem der bestemmer, om taget skal skiftes eller om hastigheden på internettet skal sættes op. Et fora hvor der i øvrigt kan være meget forskellige interesser alt efter om du har i sinde at blive boende eller sælge din andel i nærmeste fremtid.
2. at priserne på ejerboliger presses kunstigt højt op, da man giver flere adgang til at kunne købe bolig på det københavnske boligmarked, når 1/3 af byens boligmasse er kunstigt lavt prissat. Dette resulterer i, at kun dem med de gode netværk kan få fat i andelsboliger, og for ejerboligmarkedet betyder det, at priserne presses i vejret, da der er mange flere om buddet til at købe disse boliger.
Eneste holdbare løsning er at sætte markedet for andelsboliger frit, så prisen følger markedsudviklingen. Dette vil være sundt for både andelsboligmarkedet og ejerboligmarkedet.
I forhold til at der skal være boliger til en fair pris i KBH, så mener jeg ikke, at det skal være andelsboligejerne, der skal lide under dette. I stedet burde kommunen bygge en tilpas mængde boliger, der udbydes til priser, så der også kan være plads til rengøringsmedhjælperen, sosu-medarbejderen og sygeplejerskerne i KBH.
Eventuelt kunne finansieringen af disse boliger ske ved at indføre beskatning på gevinst ved salg af boliger. Det er alt andet lige mere fair, at folk bliver millionærer ved at have et job, fremfor som nu, hvor det kan ske ved, at du tilfældigvis ejer en bolig i den rigtige kommune.
Hej.
Er dette blot en artikel der er trykt for opmærksomhed eller er der en reel mulighed for, at det køres igennem Folketinget?
Jeg læser mest til, at det er gammel vin på nye flasker. ..
Hej Andelshaver
Tak for din kommentar.
Artiklen er udgivet for at oplyse omkring, hvad der sker på andelsboligmarkedet. Det er korrekt, at det emne vi belyser i artiklen er blevet debatteret tidligere, men da det igen er på den politiske dagsorden, dækker vi det – ligesom alt andet inden for andelsboligmarkedet.
Mange hilsner
Nicole/Andelsportal.dk
Hvis man har en ko, en gris og et får så har man 3 dyr, hvis vi kalder grisen og fåret for køer, så har vi 3 køer, men fortsat kun 3 dyr. LAs forslag vil forøge udbuddet af boliger med helt præcist 0 boliger, da beboerne af de boliger, der laves om jo stadig skal have et sted at bo.
DREAM undersøgelsen LA henviser til er baseret på datagrundlag fra 2014, med skatteregler osv. fra for 10 år siden. Det sjove ved undersøgelsen er, at resultaternes troværdighed forudsætter at DREAM allerede dengang havde løst de ejendomsværdi fastsættelses problemer, som Vurderingsstyrelsen startede på i 2014 og fortsat ikke har løst tilfredsstillende.
Carl Andersen estimerer at avancebeskatningen ”…vil dreje sig om et tocifret milliardbeløb…” (se bl.a. https://vafo.dk/debat/debat-om-andelsboliger-er-velkommen-men-det-skal-foeres-paa-sagligt-grundlag).
Ganske interessant for efter de nuværende regler er en sådan omdannelse skattefri – hvilket også er udgangspunktet i DREAM undersøgelsen. LA vil altså indføre en ny skat.
LA benytter altså en gammel undersøgelse, baseret på et i dag forældet datagrundlag og forældede skatteregler, herunder vedrørende ejendomsvurderinger, og ændrer endeligt beregningsforudsætningerne væsentligt. Hvor meget tiltro kan man egentligt have til det?
Men er andelsboligerne ikke en lukket fest, som forskningsprofessor Rasmus Landersø påstår (se https://www.berlingske.dk/synspunkter/en-tredjedel-af-boligmassen-i-koebenhavn-kraever-en-helt-saerlig ) at have påvist i en Rockwool undersøgelse?
Nej, undersøgelsen viser at 17% af andelshaverne i København har familiære relationer – i min egen forening med åben venteliste og uden nepotisme er dette tal 15% – men de påstår så, uden undersøgelse af f.eks. ventelisteregler, at det må da skyldes nepotisme, hvilket altså alene er en udokumenteret påstand.
Viser 0 af 4 kommentarer