Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

En lukket klub: Familiemedlemmer får fortrinsret til attraktive andelsboliger

En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden afslører for første gang et klart mønster i, hvordan man får adgang til det attraktive andelsboligmarked i København og på Frederiksberg. Familierelationer på interne ventelister overtrumfer forhåndsgodkendelser og velformulerede ansøgninger i jagten på en andelsbolig – og det skaber lukkede familienetværk i mange andelsboligforeninger.

Muligheden for at købe en andelsbolig er i mange tilfælde bestemt af familiebaggrund. Det viser nye tal fra ROCKWOOL Fonden. Faktisk bor hver femte andelshaver i samme andelsboligforening, som et familiemedlem i Vanløse, Valby, København K og på Amager. I gennemsnit bor 17 procent, svarende til hver sjette andelshaver, i samme andelsboligforening som et familiemedlem i hele København by og på Frederiksberg.

Andelsboliger går til egne børn

Længe har man vidst, at familiemedlemmer får en favorabel forlomme, når det kommer til at få en fod ind i hovedstadens attraktive andelsboligforeninger. Men med ROCKWOOL Fondens undersøgelse er det første gang, at de egentlige tal for, hvor stor en del af andelsboligerne, som rent faktisk sælges i et såkaldt familienetværk, kortlægges. Et netværk, hvor andelsboliger sælges til et familiemedlem af en allerede eksisterende andelshaver.

Den hyppigste form for familienetværk i andelsboligforeningerne i København og på Frederiksberg er mellem børn og forældre. 34 procent af de andelshavere, som bor i et familienetværk, er forældre til eller barn af en anden andelshaver. Desuden er 30 procent af andelshavere i familienetværk relaterede igennem ikke-biologiske netværk. Dette er f.eks via svigerfamilier. Omkring 20 procent er søskende, som bor i samme andelsboligforening.

Det nye ”forældrekøb”

Andelsboliger er oprindeligt skabt ud fra andelstanken. Tanken bygger på at mindre velhavende borgere kan komme ind på boligmarkedet ved at købe sig ind i en forening, få ansvar og råderet over en bolig. Med de interne ventelister som favoriserer familiemedlemmer, går denne tanke til grunde.

ROCKWOOL Fonden afdækker, hvordan fordelingen af familienetværk ser ud i sogn i København by og på Frederiksberg. Familienetværk i andelsboligforeninger er mest udbredte i de områder, hvor ejerboligpriserne er middel til høje. Derimod er konceptet mindre udbredt i områder, hvor ejerboligpriserne er lavest.

Til Berlingske sammenligner Rasmus Landersø, som er forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden tendensen med forældrekøb:

Det er jo en markant billigere måde at sørge for, at ens børn får en bolig på, der ligger et rigtig godt sted, og som også gennemsnitligt er billigere rent kvadratmetermæssigt end en ejerbolig.

Direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen, påpeger også til Berlingske, at der kan være en uretfærdighed i at muligheden for at købe en andelsbolig går til familiemedlemmer. Han kalder det for en slags nepotisme.

Et tilfælde eller en tendens til favorisering af familier?

ROCKWOOL Fonden har også analyseret, hvor ofte familiemedlemmer bor nær hinanden i København og på Frederiksberg. Det har de gjort at klargøre om der er tale om favorisering af familiemedlemmer i andelsboligforeninger eller om familierne egentlig blot foretrækker at bo tæt og i samme boligtype.

Analysen viser dog at andelen af familierelationer, som bor i samme andelsboligforening, er over 100 gange større end andelen af borgere, som ikke bor i andelsboliger, men i samme sogn som deres familiemedlemmer.

I andelsboligforeninger bor familier tæt, men ikke andetsteds på boligmarkedet.

Et trængt boligmarked

At få fingrene i en andelsbolig i hovedstaden har længe været som at finde en nål i en høstak. Ofte bliver boligerne slet ikke sat til salg på det frie marked hos en ejendomsmægler. Det skyldes at efterspørgslen er så stor. Den store rift om de 110.000 andelsboliger, som udgør hver tredje bolig i Københavns og Frederiksberg kommune, skyldes, at de i gennemsnit handles til en kvadratmeterpris, som er 50 procent lavere end for en ejerlejlighed. Det viser en opgørelse fra Realkredit Danmark fra 2022.

Længe har det været kendt, at selvsalg udgør en stor del af de andelsbolighandler, som foretages i København og på Frederiksberg. Ved at være hurtig på tasterne og have spidse albuer kæmper potentielle købere om de attraktive andelsboliger på online handelspladser som DBA og Facebook Marketplace. Men mange må gå forgæves, for udbuddet er så smalt. Det skyldes især de interne ventelister i andelsboligforeningerne, som er præget af familienetværk. Herved indskrænkes de lige muligheder for at komme ind på andelsboligmarkedet.

Et socialt hierarki

ROCKWOOL Fondens analyse præsenterer udelukkende ”toppen af isbjerget” i forhold til, hvor betydningsfulde sociale relationer er for at komme ind i andelsboligforeninger. Det er alment kendt at sociale netværk, foruden familierelationer, også er afgørende faktorerne for, om man kommer ind på de interne ventelister i andelsboligforeninger. Allerede i 2018 har Andelsportal.dk skrevet om denne tendens– og påpegede dengang også de svære kår, der er gældende for andelsboligmarkedet.

I mange andelsboligforeninger forløber salg af boliger således, at hvis andelsboligen ikke sælges til andre andelshavere i foreningen, går muligheden til en på ventelisten i andelsboligforeningen. Disse ventelister er præget af familiemedlemmer, og formentlig også sociale kontakter som venner, bekendte og kolleger. Familierelationer og sociale netværk er derfor ofte en betydningsfuld faktor for, om man får foden ind i den lukkede klub, og får del i udbuddet om de attraktive andelsboliger.

Giv din mening til kende

Mener du, at det er et problem, at familiemedlemmer får fortrinsret i andelsboligforeningerne? Hvordan gør I i din andelsboligforening?

Del gerne dit synspunkt i kommentarfeltet nedenfor.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 kommentarer

AvatarPeter Svendsen

Andelsboliger har siden man tillod pant i andelsbeviset tilnærmet sig ejerbolig. Ikke overraskende er det kammerateri som de røde kan lide. De andelsboliger der kommer i frit salg er det fordi andelskronen ligger på 70-75 procent af en ejerboligs pris. Finansiering af andelsboliger er dyrere og dermed koster det tæt på det samme i renteudgifter at side i en andel versus en ejerbolig.

Det springende punkt er i dag de løbende boligskatter – som vel ikke er fair kun bliver tillagt den ene boligform men ikke den anden?

Liberaliser andelsboligen og tillad almene boliger at omdanne sig til andelsboliger. Hvis der er flertal i forening og folk vil betale skatter mod en større friværdi – hvorfor skal de så ikke have lov?

Det skaber den rigtige fødekæde for boligmarkedet og begrænser prisstigninger på ejerboliger for udbuddet øges konstant på det frie marked!

Fie RueløkkeFie Rueløkke

Hej Peter,
Tak for din besked.
Jeg har gjort kommentaren her på indlægget synlig til de andre læsere.

Bedste hilsner
Fie

Det er hverken nepotisme eller urimelig fortrinsret. Det er sund fornuft, at når man har en velfungerende andelsforening, hvor medlemmerne gennem mange år har slidt for at nå der til, så vil man gerne beskytte dette. Det gør man ved at sikre, at alle nye medlemmer, er venner eller familiemedlemmer, som passer ind i det miljø man har skabt. Som bidrager til fællesskabet gennem arbejdsweekender, bestyrelsesarbejde, og respekterer foreningens vedtægter og husorden.

Det er vel ikke anderledes end at man som privat udlejer sikrer, at de lejere man har, er gode lejere. Og i mange tilfælde giver man fortrinsret til familiemedlemmer eller venner og bekendte.

Når det er sagt, så kender jeg til i hvert fald tre personer, som har fået fine andelslejligheder uden at have venner eller familie de pågældende steder. Men som altid har det hjulpet, at de havde et netværk af venner og kolleger, som gav dem et tip. Og det er vel heller ikke nepotisme men bare sådan livet nu engang er.

Jeg er helt enig heri.

Bor i en forening i Vestsjælland som inden for de sidste 6 år har solgt 4 ud af 10 A/B til nye andelshavere uden relationer af den ene eller anden art.

Kan være enig. Jeg har lige overtaget min fars andelsbolig, efter han testamenterede den til mig.
Jeg er meget glad for at bo i en veldrevet andelsbolig, hvor det var minkfarms ønske, at jeg skulle overtage efter ham.

Viser 0 af 5 kommentarer