Bestyrelsen vil komme langt ved at acceptere, at forandring altid vil eksistere

Lone Dawe er ekstern lektor i forandringsledelse hos CBS og proceskonsulent. Med andre ord er hun den helt rette fagmand at tale med, når det kommer til spørgsmål om, hvordan bestyrelsen kan igangsætte forandringer på bedste vis og uden at miste følgeskab fra de resterende andelshavere. Men først skal vi lige fastlægge, hvad en forandring egentligt er.

Lone Dawe

Lone Dawe
Proceskonsulent og ekstern lektor i forandringsledelse, CBS

Hvad er forandring for en størrelse?

“Hvis vi tager udgangspunkt i teorien, så er forandring et omdiskuteret emne. For er forandring noget, der opstår pludseligt, eller vil der altid være forandring – det er spørgsmålet,” indleder Lone Dawe og fortsætter:

“Når vi tænker på forandring, kommer vi ofte til at bruge metaforen fra eventyret. Først er der harmoni, men så kommer forandringen – det kan være dragen, der fanger prinsessen – og forandringen ødelægger ligesom det hele. I eventyret skal forandringen overvindes, så vi igen kan få fred og leve lykkeligt til vores dages ende. Det vil jeg dog mene er en illusion. Forandring er ikke noget, der skal overvindes. Den skal accepteres, da den altid vil være der.”

Forandringer er en selvfølgelighed i andelsboligforeningen

Om det er nye beboere, en husorden, der skal ændres, eller nye regulativer fra politisk hold, sker der hele tiden noget i andelsboligforeningen, der gør, at bestyrelsen skal forholde sig til de mange forandringer, der sker.

“Forandringer i andelsboligforeningen adskiller sig fra forandringer på eksempelvis arbejdspladsen ved, at menneskene jo bor der. Det er ikke bare mennesker, der går på arbejde, men her, hvor man bygger sin rede – og derfor er der også mere på spil, når det kommer til forandringer i andelsboligforeningen,” forklarer Lone Dawe, som faktisk selv tilbage i 80’erne var formand i en andelsboligforening. Hun har derfor selv oplevet andelstanken på tæt hånd og ved, at forandringer kan være svære at forholde sig til, når man i en forening har forskellige opfattelser af, hvad forandringen egentligt går ud på.

LÆS OGSÅ: 6 ekspertråd til  bestyrelsesarbejdet

Se ikke modstand som noget dårligt

“Øv. Hende Tina fra 3. tv. og Jens fra 14 th. er altid modstandere af, hvad vi går og laver i bestyrelsen. Ved de slet ikke, at vi gør alt det her for dem?”

Sådanne samtaler kan du måske genkende i din bestyrelse, men prøv at vende modstanden på hovedet, anbefaler Lone Dawe.

“Modstand er ikke bare modstand. Jeg har eksempelvis aldrig mødt et menneske, der vil definere sig som et menneske, der har modstand mod forandringer. Det er altid noget, andre siger om en. Det med modstand skal derfor mere ses som, at nogle blot vil noget andet,” forklarer Lone Dawe og kommer med et godt råd:

Som bestyrelse skal man være opmærksom på, at forandringer kan komme mange steder fra. I bør derfor have en lydhørhed og ydmyghed overfor, at de forandringer, I selv vil sætte i værk, blot er ét blandt flere bud. Husk derfor at se andelshavernes meninger som et konstruktivt input til at gøre det på

Generalforsamlingen kan være en gråzone

På generalforsamlingen kommer de forandringer, som andelsboligforeningen møder, for alvor op til overfladen. Det er nemlig her, at bestyrelsen sætter retningen for, hvordan forandringer skal håndteres, og inddrager andelshaverne i planen for de kommende år. Men det er jo sjældent, at andelshaverne bare nikker ja til det hele – og det er der mange og gode grunde til, forklarer Lone Dawe:

“Generalforsamlingen er sjældent et godt forum at tale om forandringer med hinanden i. Her er man nemlig enten for eller imod et forslag, og det betyder, at vi diskuterer eller kæmper mod hinanden frem for at forstå og gå i dialog. Bestyrelsen bør derfor se nærmere på hvordan man inden generalforsamlingen, kommer denne usikkerhed i møde.”

Det gode råd fra eksperten:

Vær nysgerrig, stil spørgsmål og lyt til, hvad de andre andelshavere egentligt siger. Spørg dem: Hvad vil I så gerne?

Er jeres bestyrelse måske 7 mil foran?

En god måde at inddrage andelshaverne på er derfor at gøre processen og tankerne bag valgene mere synlige.

“I andelsboligforeningen vælger vi bestyrelsen, fordi de er engagerede og dygtige mennesker til deres arbejde, som ligger en masse frivillig tid til foreningens bedste. Men bestyrelsen kan måske glemme, at alt imens de bruger en masse tid og energi på andelsboligforeningen, så lever de andre andelshavere et andet liv,” siger Lone Dawe og kommer et godt råd:

Måske man i foreninger, der ofte møder modstand, bør have nogle løbende møder, hvor man idégenerer med interesserede andelshavere og hører deres holdning til det nye lovforslag eller ejendomsrenovereingen. Re-tænke hele måden man inviterer andelshaverne til dialog om et nyt politisk forslag eller idéen om en kompostbunke. Et andet råd ville være at oprette forskellige laug med hver deres ansvarsområde, hvor folk bliver inddraget automatisk.

Bestyrelsen som forandringsledere

Som du kan læse, spiller bestyrelsen altså en vigtig rolle, når det kommer til forandringer i andelsboligforeningen. Vi vil derfor slutte af med Lone Dawes råd til bestyrelsen som forandringsledere.

“Når man har magt, har man en særlig forpligtelse til at være nysgerrig. I stedet for at være den klassiske napoleonsleder, der altid skal sætte retningen, er det måske mere kompetencer som tålmodighed, tolerance og lysten til at lytte på andres bekymringer, der er vigtige,” forklarer eksperten i forandringsledelse. For selvfølgelig skal man turde at have folk, der ikke er enige, når man er i bestyrelsen, men det er også vigtigt, at man lytter til dem.

LÆS OGSÅ: Da corona ramte andelsboligforeningerne