DF stopper skattestigning

Dansk Folkeparti er klar til at stoppe den automatiske 5 pct. stigning i ejendomsskatten, som sker i år.

Kristian Thulesen Dahl, finansordfører for Dansk Folkeparti, er indstillet på at mødes med
Socialdemokratiet, så de to partier kan forhindre VK-regeringens planer om at lade ejendomsskatterne
stige op til fem pct. fra 2001 til 2002.

– Der tegner sig en interessant situation, hvis vi kan finde sammen om det her, sagde Kristian Thulesen
Dahl ved en forespørgselsdebat i Folketinget torsdag.

Svaret kom på et spørgsmål fra skatteordfører, Jacob Buksti, som fastslår, at Fogh-regeringen ikke behøver acceptere den fem pct. stigning i ejendomsvurderinger-
ne. Det undrede Kristian Thulesen Dahl, at Jacob Buksti ønsker at ændre en beslutning, som den
socialdemokratisk ledede regering indførte før valget.

Hvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kan lave en alliance, så har regeringen mistet sit flertal for at
acceptere stigningen i ejendoms-skatterne.

Om forfatteren: Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.