Danskere får større forbrug

Selv om flere danskere vælger at omsætte rentebesparelsen i mere opsparing i boligen, så er det stadig langt de fleste danskere, der vælger kontanterne. Flere danskere går nu over til Flexlån med længere tid mellem rentetilpasningen. Det øger chancerne for, at danskerne tør bruge rentebesparelsen til øget privat forbrug, mener Realkredit Danmark.

Realkredit Danmark har netop holdt auktion over obligationer til rentetilpasningslån. På grund af det historisk lave renteniveau har 22 pct. af Realkredit Danmarks 38.300 privatkunder valgt at skifte profil på deres Flexlån fra type F1 med årlig rentetilpasning til type F3 eller F5 med henholdsvis 3 eller 5 år mellem rentetilpasningerne.

Når den økonomiske vækst er lav, så sænker centralbankerne renten for at få gang i hjulene og dermed eksporten. I en sådan periode som Danmark er inde i nu, er det derfor vigtigt, at økonomien holdes i gang af privatforbruget. De chancer er øget efter den seneste auktion. Flere og flere danskere vælger nemlig de lidt længere løbetider på Flexlån, og det øger sandsynligheden for, at pengene bliver brugt til privat forbrug.

– Man kan sige, at når der i en længere periode er sikkerhed for, at den månedlige ydelse ikke ændrer sig, så er chancerne for, at pengene går til privat forbrug, måske også større. Men det er ikke sikkert. Man kan ikke med sikkerhed sige, hvad de ekstra penge vil blive brugt til, siger økonom hos Realkredit Danmark Jacob R. Nielsen.

Danskerne holder i øjeblikket pengepungen langt nede i lommen. Det kan man se ud fra importen af varer. Fra august til oktober faldt importen af varer med 6,1 pct.

Kortere løbetid

Selv om langt størstedelen af Realkredit Danmarks kunder i forbindelse med en lav rente stadig vælger at omsætte besparelsen af konverteringen af lånene til kolde kontanter, så er der en stadig større del af danske boligejere, der vælger opsparingsvarianten.

Det drejer sig om det såkaldte Flexlån variant T, hvor man selv kan gå ind og bestemme ydelsen. Man sætter altså alle de sparede penge i en kortere løbetid. Hvis renten så stiger igen, så er det løbetiden der justeres og ikke den månedlige ydelse.

– 10,5 pct. af vores kunder har i 2001 valgt Flexlån variant T, og omsætter altså hele rentebesparelsen i øget opsparing i boligen. I 1999 lå tallet på ca. 5,5 pct. Resten vælger altså at omsætte besparelsen til kontanter, som de kan sætte i banken eller forbruge. Men hvad de bruger dem til, kan vi altså ikke se, siger Jacob R. Nielsen.

Fastkursaftale

Usikkerheden på de finansielle markeder har medført, at over ti pct. af kunderne hos Realkredit Danmark har valgt at tegne en fastkursaftale på rentetilpasningen. I 2001 var det kun ca. to pct. af rentetilpasserne, der tegnede fastkursaftaler.

– I år har vi oplevet , at mange af vores kunder har valgt at slå til ved et renteniveau på omkring fire pct. Derfor er der tegnet væsentligt flere fastkursaftaler i år, siger cheføkonom hos Realkredit Danmark Karsten Beltoft.

Det billigste lån er fortsat Flexlån F1K i euro, som ved auktionen fik en kortlånsrente på 3,60 pct. Realkredit Danmark anbefaler klart, at man overvejer Flexlån i euro, når man skal vælge lån. Siden introduktionen af euro i januar i 1999 har kursen mellem kroner og euro kun varieret med 3,5 øre. Også efter den 11. september har kronen vist sig meget stabil. Derfor forventes det også fremover, at den danske krone vil holde sig stabil over for euroen.

Om forfatteren: Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.