Besparelser på flexlån

Boligejere, der har finansieret deres bolig med de omdiskuterede flexlån, kan se frem til pæne gevinster, når deres lån skal omlægges i midten af december. Det er den økonomiske afmatning verden over, der har sendt de korte lånerenter helt i bund, og udviklingen er blevet yderligere forstærket efter angrebet på World Trade Center og Pentagon 11. september.

Siden den sidste refinansiering i december 2000 er renten på de etårige flexlån faldet fra 5,61 pct. til 4,0 pct. i dag, og holder det lave renteniveau året ud, kan boligejere med flexlån godt knappe en ekstra flaske champagne op nytårsaften.

Bør binde lånene
I Realkredit Danmark mener man, at renten nu er så lav, at boligejere med etårige flexlån ved den kommende refinansiering bør overveje at lægge dem om til flexlån, der kun bliver refinansieret hvert tredje eller hvert femte år, de såkaldte F3’ere og F5’ere.

»I øjeblikket er renterne så lave, at man bør overveje at binde sit flexlån fast i tre eller fem år. Selv om det er lidt dyrere end at fortsætte med sit ét årige flexlån, så vil man stadige spare i forhold til den ydelsen, man betaler i år«, siger økonom i Realkredit Danmark, Jacob Nielsen.

Hans beregninger viser, at man kan spare 3.600 kr. til næste år efter skat, hvis man lægger sit etårige flexlån på én million kr. om til et, der først skal refinansieres igen om fem år. Hvis man bliver i sit etårige lån vil besparelsen blive på 6.400 kr. til næste år. Begge tal bygger på, at det nuværende renteniveau holder til 11. december, hvor refinansieringen af flexlånene finder sted.

Lav ydelse
»Man sparer altså stadig penge og er sikret en lav ydelse de næste fem år. Det synes vi er et meget godt tilbud«, siger Jacob Nielsen.

Lægger man om til et F3 lån, vil besparelsen i forhold til i år blive på 5.800 kr.

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for flexlån, der kun bliver refinansieret hvert tredje eller femte år.

»Ulempen er, at kursen på disse lån kan stige til over kurs 100, hvis renten falder. Det betyder, at man er stavnsbundet eller selv må tage tabet, hvis man f.eks. ønsker at sælge midt i perioden, da der ikke er nogen, der vil overtage et sådant lån«, siger cand.polit. Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

Han peger på, at det mere handler om, at kreditforeningerne ønsker at holde på deres kunder.

»Jo længere, man kan binde kunderne, desto sjældnere tænker de på at skifte selskab. Selvfølgelig kan det i nogen situationer være en fordel at kende sin ydelse i længere tid, men det er langtfra fornuftigt at tage de længere lån i alle tilfælde. Hvis man f.eks. tog en F3’er sidste år, så går man glip af en rentesænkning på op mod to procentpoint i år«, siger Kim Valentin.

Det er ikke kun eksisterende flexlånere, der kan få glæde af den lave flexlånsrente. Hvis man f.eks. i dag har et fastforrentet 7 pct. obligationslån med en restgæld på én mill. kr., kan man i dag spare 11.100 kr. det første år efter skat ved at lægge det om til et etårigt flexlån. Vælger man et tilsvarende i euro er besparelsen på 12.500 kr.

Ifølge Jacob Nielsen vælger seks ud af ti nye låntagere i dag et flexlån. Heraf er hvert femte i euro.

Beregninger fra Realkredit Danmark viser desuden, at den boligejer, som i 1997 valgte at finansiere sin bolig med et flexlån på én million kroner i stedet for et fastforrentet 8 pct. obligationslån, nu har sparet 46.000 kr. efter skat. Beregningen bygger tilmed på, at obligationslånet blev omlagt til et 6 pct. lån på det optimale tidspunkt i januar 1999.

Om forfatteren: Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.