energiforbedringenergiforbrugsolceller

A/B Amsterdamgårdens solcelletag er en sand solstrålehistorie

Hvorfor ikke få et tag, der betaler sig selv hjem – og endda giver ekstra indtjening på den lange bane? Det spørgsmål stillede formanden Bo Østergaard sig selv, da A/B Amsterdamgården stod overfor et tagudskift tilbage i efteråret 2020. Svaret blev et integreret solcelletag, som i dag forsyner foreningen med billig el fra oven. Vi besøger den nordsjællandske forening, hvor de næste energiprojekter allerede er planlagt.

Fra gadeplan ligner de sorte tagplader en helt almindelig, velholdt og ny tagkonstruktion, men synet bedrager. Taget på A/B Amsterdamgården er nemlig et integreret solcelletag, der producerer billig strøm til andelsboligforeningen i Hørsholm – til stor gavn for andelshavernes energiregnskab.

“Tilbage i efteråret 2020 stod vi overfor et tagudskift, da det nærmest regnede ind på loftet. Her fik jeg den idé, at vi skulle have en tagudskiftning, der betalte sig selv hjem og måske mere til. Vi gik derfor i gang med at undersøge mulighederne for et integreret solcelletag,” indleder andelsboligforeningens formand Bo Østergaard på vores hyggelige og informative rundvisning hos A/B Amsterdamgården. Flertallet på generalforsamlingen bakkede løsningen op, og solcelletaget var færdigt allerede den 15. januar 2021.

A/B Amsterdamgården

  • A/B Amsterdamgården er stiftet i 1988 (og bygningen er fra 1963)
  • Består af 42 lejligheder med altan
  • Foreningen har etableret solcelletag og er sit eget elselskab

Foreningen som elselskab

De stigende elpriser er ingen bekymring hos A/B Amsterdamgården. Foreningen er nemlig tæt på selvforsynende med solcelletaget.

Med solcelletaget er vi blevet vores eget lille elselskab. Vi hælder strømmen fra solcellerne ned på vores fællesforbrug, og det betyder, at strømmen i realiteten er gratis. Vi betaler alle to kroner per kWh til drift og vedligeholdelse – og det må siges at være en rimelig pris, siger Bo Østergaard og fortsætter:

“Vi kontaktede Radius og fik pillet alle elmålerne ned i lejlighederne, så vi kun havde én fællesmåler og bimålere i lejlighederne. Vi har en computer, der samler al dataen op. En gang om måneden sætter jeg tallene ind i et regneark og sender til vores administrator, der efterfølgende opkræver pengene.”

Andelshaverne skulle i sin tid underskrive, at de gerne vil have strøm fra foreningen, da der er frit valg af elleverandør i Danmark. Alle skrev naturligvis under, og sidenhen blev det indskrevet i foreningens vedtægter, så kommende andelshavere bliver en naturlig del af ordningen.

Video: Andelsboligforeningen Amsterdamgårdens solcelletag

Solcelletag og batteriløsning

Solcelletaget hosA/B Amsterdamgården er et Solartag, og batterierne er de dansk fabrikerede Xolta batterier. Foreningen skal have etableret to 80 kWh timers batterier mere, så den samlede batterikapacitet bliver på 220 kWh timer. På foreningens hjemmeside kan beboere logge ind og følge med i strømproduktionen.

En dyr solskinsdrøm?

Drømmen om et integreret solcelletag spirer også hos andre andelsboligforeninger, men lægges ofte på hylden, fordi prisen ikke er til at overskue. Men rent faktisk var omkostningen mindre end forventet hos A/B Amsterdamgården – en positiv overraskelse for Bo Østergaard og bestyrelsen.

“Vi indhentede både tilbud på et almindeligt tag og på et solcelletag. Regnestykket var positivt. Et almindeligt tag ville koste os 3 millioner kroner og et solcelletag 3,6 millioner kroner,” forklarer formanden, der i den grad har styr på alle udregningerne:

“Ser vi på det første år – fra den første juli 2021 til den 30. juni i år – har vores integrerede solcelletag generet en besparelse på 170.00 kroner. Vores ekstra investering betaler sig altså hurtigt hjem. Samtidig er levetiden på solcelletaget længere. Vi er garanteret 60 års levetid, men man kan godt regne med en levetid på 100 år. Dog falder solcellernes ydeevne langsomt med alderen. Skulle en solcelle gå i stykker, kan den enkelte tagplade blot udskiftes.”

Ladestander
Solcelletaget producerer strøm til foreningens ladestandere.

Flere energiprojekter på vej

Som det ser ud lige nu, dækker solcelletaget ikke 100 procent af elproduktionen om vinteren, da der ikke er solskinstimer nok. Det skal nye projekter dog lave om på.

“Vi er gået i gang med et nyt energiprojekt i foreningen. Vi skal have udskiftet alle vinduer og isoleret facader og gavle. Den facadebeklædning vi skal have, har også integrerede solceller i. Beklædningen kommer i et hav af farver, så vi kunne vælge den løsning, der passede til netop os. Samtidig får vi også lagt solcelletag på alle carporte, som vi også skal have flere af,” forklarer formanden og påpeger, at soklerne til ekstra solcellebatterier allerede er klar. Batterikapaciteten skal nemlig øges, så mere strøm fra solcelletagene og kommende facadebeklædning kan lagres og bruges, når elproduktionen er lav.

“Med de nye renoveringer bliver elproduktionen så høj, at vi kan være selvforsynende i 10 måneder om året og sælge den overskydende strøm til elnettet om sommeren i så høj en grad, at det dækker de sidste to måneder af året. Regnskabet går i nul, og vi kommer med stor sandsynlighed til at tjene penge på det,” siger Bo Østergaard.

amsterdamgaarden batterier
Formanden viser nogle af de solcellebatterier, der lagrer strømmen fra solcelletaget.

Paneler, der er til at føle på

Efter en god gennemgang af foreningens udearealer viser Bo Østergaard os ned i kælderen. Overfor foreningens fælles hobbyrum hænger der et solpanel magen til dem, foreningen har på taget. En fin billedtavle viser også projektets gang. Formanden peger på solpanelerne.

“Det yderste lag, I ser her, er solpaneler. På taget ligger de skråt sådan, at de bliver renset, når det regner. På carportene får vi etablereret nogle andre solpaneler, som ligger fladt, men her kan vi jo også altid selv spule dem, hvis der skulle være noget snavs,” siger han.

Vi går videre ned mod bestyrelseslokalet, som ligger længere nede af kældergangen. Her har Bo Østergaard lagt et katalog klar, så vi kan se den kommende facade-løsning med solceller i.

“Når vi er færdige med hele energioptimeringen, så vil solcellerne fra bygningen også bidrage til vores fælles vaskeri og fælles belysning. Vi har også sat elpatroner i vores varmtvandsbeholder, så den overskydende strøm opvarmer brugsvandet. Samtidig har vi elladestandere til elbiler, som solcellerne producerer strøm til,” supplerer Bo Østergaard.

Indhent tilbud på opsætning af solceller i jeres andelsboligforening –>

Solcelletag
I kælderen kan man se og føle på de solcellepaneler, der ligger på taget.
Materialeprøver

En vedligeholdelsesplan blev startskuddet

Bo Østergaard flyttede selv ind i A/B Amsterdamgården tilbage i 2015, og samme år blev han valgt som formand. Her blev vedligeholdelsesplanen prioriteret.

“Der var ikke en vedligeholdelsesplan før – foreningen havde lidt en tanke om, at tingene først skulle udskiftes, når de var i stykker. For 5 år siden fik vi dog en vedligeholdelsesplan, hvor der blandt andet stod, at taget snart skulle skiftes, og så kom solcelletaget på tale. Vi er generelt blevet bedre til at investere penge i vores ejendom og forebygge fremfor reparere,” siger formanden. Og de mange energioptimeringer smitter positivt af på regnskabet.

“Da jeg flyttede ind i foreningen gav jeg 640.000 kroner i andelsværdi, og nu er boligen omkring 1 million kroner værd. Vi anvender valuarvurdering, men reserverer penge i værdiansættelsen til de store renoveringsprojekter. Det betyder, at vores andelsværdi ikke falder selvom vi fortsat renoverer,” forklarer Bo Østergaard og uddyber:

“I dag skylder vi 24 millioner kroner væk, men er vurderet til 64 millioner kroner, og det er uden de forbedringer, der kommer nu. Samtidig ender vi med et energimærke A2010, når renoveringerne er afsluttet.”

Udendørs belysning

En del af kommunens klimapanel

Det kan siges meget kort. Der er ingen tvivl om, at den ydmyge formand Bo Østergaard fortjener en stor applaus for hans initiativer for den grønne omstilling hos A/B Amsterdamgården. Og foreningen er ikke den eneste, der nyder godt af alle indsigterne fra solcelleprojektet.

“Hørsholm kommune har lavet et borger-klimapanel, hvor jeg har en plads sammen med 23 andre borgere. Her skal vi komme med anbefalinger til politikerne,” siger Bo Østergaard og uddyber:

“I klimapanelet fik jeg dem til at lave nogle beregninger på potentialet ved at få solceller sat op på tagene. De viste faktisk, at potentialet ved at etablere solcelletage i kommunen var 2,5 gange så stort sammenlignet med klassiske solceller på 20 hektar jord. Samtidig er det en æstetisk løsning.”

Råd: Indhent flere finansieringstilbud

Inden vi afslutter besøget, deler Bo Østergaard sine bedste råd til foreninger, der overvejer at investere i et solcelletag.

“Først vil jeg anbefale, at man finder en rådgiver, der interesserer sig for foreningens forbrugsdata. Så ved man, at vedkommende er seriøs. Firmaet skal nemlig regne på produktionerne og hvor mange solceller, der kan betale sig,” siger han. Dertil handler det også om den rette finansiering.

“Vi indhentede flere tilbud på finansieringsdelen. Vi endte med at skifte vores daværende bank ud med Danske Bank, som gav det bedste tilbud. Lån til grønne renoveringer kan man få mere fordelagtige, da nye EU-direktiver påpeger, at bankerne skal favorisere lån til grønne og bæredygtige ejendomme,” siger Bo Østergaard og slutter med et smil:

“Ham der blev foreningens bankrådgiver var til møde i foreningen og endte selv med at købe en af boligerne. Det vidner om, at projekterne er gode og foreningen sund.”

Kommende energiprojekt
Nynne Pihl Groth
Om forfatteren: Nynne Groth Hallander arbejder som presse- og kommunikationsmedarbejder hos Andelsportal.dk, hvor hun bidrager til formidlingen af nyheder og guides om andelsboligmarkedet. Nynne har en kandidat i kommunikation fra Copenhagen Business School, og brænder for det journalistiske arbejde. I øvrigt har hun andelstanken på tæt hånd, da hun selv er andelshaver.
Skriv en kommentar