Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Norca ApS

Støjer naboen? Hvad gør du?

Støjer din nabo, så du ikke kan sove ordentligt om natten? Eller arbejder personen højtlydt fra morgen til aften hver eneste weekend? Støj kan ikke undgås helt, men det kan reduceres, så man får en mere stille hverdag, hvis man bor i en andelsboligforening, hvor naboen støjer.

Nabostøj

Nabostøj er et problem i andelsboligforeninger. Mange andelsboligforeninger er beliggende i gamle bygninger, som ikke er gode til at holde lyd inden for boligens fire vægge. Det kan skabe frustration hos enten underboen, overboen eller naboen, hvor støjgentagelser kan resultere i klager og/eller et mindre godt forhold til andre beboere i foreningen. Inden klager og et dårligt forhold til andre andelshavere kommer på tale, kan den enkelte beboer forebygge nabostøj. Både den som larmer og den, som er udsat for larm, kan aktivt forebygge støjproblemer.

Lydisoleringsopgaver

Det kan ikke stålfast siges, at nabostøj er årsagen til en stigning i antallet af lydisoleringer i etageadskillelser, men Andelsportal.dk kan konstatere, at antallet af forespørgsler på lydisolering mellem etager er tredoblet fra 2011-2015.

Antal forespørgsler på lydisolering

Forebyggelse

Man kan forebygge mod nabostøj på forskellige måder. Lydisolering er en mulighed, ligesom at klager til bestyrelsen er. Ifølge konfliktmægler hos Center for Konfliktmægling København, Jesper Bastholm Munk, bør man gøre brug af andre midler, før man ender ud i konfliktløsning gennem en konfliktmægler eller klager til bestyrelsen. Han giver nogle gode råd, så dig og dine naboer får et bedre forhold.

Gode råd

  • Kommuniker med hinanden
  • Sørg for et godt naboskab
  • Lav et kodeks for godt naboskab i foreningen
  • Få telefonnummeret til naboen
  • Klag ikke før nødvendigt
  • Brug en konfliktmægler

Naboskab

Jesper Bastholm Munk udtaler: ”I en sag om støj handler sagen om støj og om alt muligt andet end støj. Naboskab er alt muligt andet.” Der er en sag og relation i alle konflikter. Man kan gå til en sag ved at se på foreningens vedtægter. Her er det eksempelvis andelsboligforeningens regler for husorden. Man kan også kigge på relationen i konflikten. Relationen er naboskabet. Har man intet eller et negativt forhold til naboen, kan det være svært at tage fat i personen og fortælle om problemet. Har man derimod et positivt forhold til naboen, fordi man altid er smilende og hilser eller blot har været derinde, fordi man er løbet tør for sukker, er det langt nemmere at tage snakken med personen. Jesper Bastholm Munk mener derfor, at man først og fremmest skal skabe et naboskab, før man går til bestyrelsen med en klage.

En synlig og aktiv bestyrelse

Bestyrelsen kan også tage del i at skabe godt naboskab og forhold til og imellem deres andelshavere. Mulighederne er mange; I nogle foreninger er der et kodeks for, hvordan man behandler hinanden og nyankomne andelshavere. I andre foreninger byder bestyrelsen de tilflyttede velkommen og følger op på det ved at spørge ind til, hvordan deres første tid i deres nye hjem har været. Foreninger gør også opmærksomme på naboskab og relationer ved at gøre deres retningslinjer for naboskab offentlige, så potentielle købere kan forholde sig til foreningens holdninger og værdier.

Konfliktmægling

Står man med en konflikt, som en konfliktmægler skal hjælpe med at løse, så skal man først gå til sin bestyrelse. Bestyrelsen bliver præsenteret for sagen, og de gør sig overvejelser om, hvorvidt der skal tilknyttes en konfliktmægler. Jesper Bastholm Munk pointerer: ”Konfliktmægling skal være frivillig, skal udføres af en upartisk tredjepart og være fortrolig. Gevinsten ved mægling er, at man ikke selv som bestyrelsesmedlem bliver en del af konflikten. Konfliktmæglerens job er at sætte nogle rammer op og hjælpe folk på vej, så de i bund og grund selv løser konflikten.”

Nyere fænomen: Naboservice

Jesper Bastholm Munk anbefaler at andelsboligforeninger kan anvende et nyere fænomen inden for konfliktløsning, som han kalder naboservice. Med naboservice kan to andelsboligforeninger samarbejde om at agere konfliktmægler i hinandens konflikter. Er der en konflikt i andelsboligforening A, så kan andelsboligforening B sende et bestyrelsesmedlem, der kan tiltræde som konfliktmægler i andelsboligforening A’s konflikt. Når et bestyrelsesmedlem kommer udefra, gør det mægleren upartisk, fordi vedkommende ingen relationer har til de involverede parter. Naboservice kan finde sted ved, at foreningen har aftaler med andre foreninger om at agere som konfliktmægler. Det kan eksempelvis være en andelsboligforening, som man deler gårdlaug med. Før det kommer så vidt at en konflikt skal løses med mægler, anbefales et godt naboskab først og fremmest, da det kan forebygge uoverensstemmelser, løse konflikter og gøre ens hverdag roligere.

Center for Konfliktløsning i København tilbyder gratis og anonym rådgivning til både bestyrelser og andelshavere i andelsboligforeninger. Mere information kan findes på Center for konfliktløsnings hjemmeside

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 kommentarer

AvatarBerit Schilling

Hej jeg har et problem med min overbo, som har stået på i årevis.
Placeringen af hendes vaskemaskine og tørretrumle, de er placeret på badeværelset, som er udvidet, så de står inde over et af mine værelser.
De køre ca. 40-50 timer om ugen i al den tid støjer de nede i min lejlighed .
Tørretrumlen køre 7-8 timer af gangen 5 gange om ugen, bare når jeg er hjemme.
Jeg har prøvet at tale med hende om problemet, men hun siger bare at hun gerne må vaske og tørre fra morgen til aften. Jeg har talt med bestyrelsen flere gange og klaget, hun fik to klage breve men intet er sket. Nu siger bestyrelsen bare at det kan de ikke gøre noget ved og jeg kan flytte.
Hvad skal jeg gøre og hvad kan jeg gøre? Desværre er min andel ikke meget hver og min økonomi lille har undersøgt med at flytte. Med venlig hilsen Berit Schilling

Hej Berit

Tak for din kommentar. Sikke en ærgerlig situation og trist, at dialog ikke er vejen frem. Normalvis ville vi netop anbefale, at du gik i dialog med overboen og bestyrelsen, hvilket du jo desværre ikke fik meget ud af. Vi kan henvise til denne guide om emnet: https://www.andelsportal.dk/nyheder/konflikthaandtering-andelsbolig/

Guiden indeholder også informationer til Center for Konflikthåndtering, der rådgiver i disse sager.

De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk

AvatarCarl Peter Skytte

Hvor skal jeg klage over et autoværksted, der anvender en compressor, som ikke er støjdæmpet. Det generer 24 boliger hver dag — også i weekends ???????????????????

Hej Carl Peter

Tak for din kommentar, og sikke en omgang med støjgenerne. Jeg vil anbefale, at I tager dialogen op på en generalforsamling, da erhvervsandele skal følge andelsboligforeningens vedtægter. Det betyder, at hvis foreningens vedtægter sætter snævrere grænser for den tidsmæssige udnyttelse af andelen i forhold til støj, så skal de i udgangspunktet respektere den begrænsning det medfører.

De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk

Kære Benjamin

Jeg har en underbo som larmer om natten, det er vilkårligt hvilke tidspunkter det er, og hvilke dage. Han drikker en del og jeg vil mene at han er psykisk ustabil. Larmen kommer fra lyde han laver (jammer) og ved at slå på ting i sin lejlighed. Han er meget gammel, og jeg har forsøgt for flere år siden at klage til boligforeningen, han fik en klage men ligemeget hjalp det. Jeg har også fortalt ham flere gange at det er til gene at han larmer om natten når jeg sover. Så sent som kl 03 i går vågnede jeg op og hørte ham jamrer. Jeg tror han skal have medicin for sin lidelse, og alkoholen gøre det være. Hvad kan jeg ellers gøre, min nattesøvn skal ikke forstyrres af en mentalt ustabil underbo.

Kære Benjamin. Jeg ved ikke, om denne kommentarmulighed også er til for at bede om råd. Jeg er bestyrelsesmedlem i en andelsforening, hvor det for to naboer er gået helt skævt. Overboerne – et par med en lille baby – er meget ulykkelige og græder hver dag over underboens støj – højt musik, både på anlægget og på elklaver, guitar og sang. De startede med direkte venskabelig henvendelse til underboen. Underboens oplevelse er, at overboen er for fintfølende, at de overdramatiserer og chikanere med deres henvendelser nu på mail og messenger. Jeg påtænker at indkalde til hastebestyrelsesmøde, men er i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an. Underboen er med i bestyrelsen. Ved du om det generelt, rent retningliniemæssigt, kan være på sin plads, at tage emnet op i bestyrelsen men udelukke underboens deltagelse? Vil du anbefale, at alle foreningens beboere lytter til lydniveauet i underboens lejlighed og dernæst hos overboen og herefter vurderer, om klagen er berettiget eller ej. Det vil jo blive meget subjektivt for hver enkelt beboer. Eller har du evt andre råd. Der er ikke og har ikke før været andre lydproblematikker i foreningen de sidste 11 år. Mvh. Sarah.

Maria CarlsenMaria Carlsen

Kære Sara,
Tak for din henvendelse. Vi er ikke rådgivere, men jeg skal prøve at svare på din henvendelse.
Umiddelbart vil jeg mene at I sagtens kan tage en henvendelse op i bestyrelsen, men I bør gøre det på lige fod med alle andre henvendelser. Altså I kan ikke ekskludere ham fra bestyrelsesmødet – det kan meget vel resultere i en konfliktoptrapning. I stedet bør I lade ham være med til mødet, men være opmærksomme på, at han er inhabil i den pågældende sag.
Jeg har aldrig hørt om denne test, som I foreslår hvor alle beboere skal være med til at vurdere lydniveauer – det lyder som en lidt svær øvelse. I stedet bør I overveje om i i foreningen skal have en form for husorden – det er der mange foreninger der har – og med den kan man i fællesskab definere hvilke aftaler I vil have i foreningen.
Alternativt kan I kontakte center for konfliktløsning for at få vejledning.
Jeg håber, at du kan bruge svaret.
/Maria – Andelsportal.dk

Viser 0 af 8 kommentarer