Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt

Ventelister

Flere andelsboligforeninger gør brug af ventelister, når de skal afsætte andelsboliger. Ventelisten er ofte en fornuftig løsning, der gør salg af andelsboligen lettere for sælgeren og andelsforeningen. Læs mere om de forskellige former for ventelister her.

Flere andelsboligforeninger gør brug af ventelister, når de skal afsætte andelsboliger. Ventelisten er ofte en fornuftig løsning for sælger og andelsboligforeningen. Sælger skal nemlig ikke tænke på at skaffe en mægler, mens andelsboligforeningen ikke skal bekymre sig om, om der handles med penge under bordet. Ofte har andelsboligforeninger flere forskellige lister, herunder interne ventelister, eksterne ventelister og interesselister. Hertil gælder der i nogle andelsboligforeninger regler for indstillingsret. I din forenings vedtægter bør der stå retningslinjer og regler for brugen af ventelister og indstillingsret.

Interne ventelister

Typisk er en intern venteliste en venteliste for andelsboligforeningens medlemmer, der kommer forrest i køen og tilbydes boligen, forinden den sættes til salg eksternt. Der er flere mulige årsager til, at man som andelsboligejer ønsker at skifte bolig internt – et ønske om en mindre eller større bolig, problemer med at nå til femte sal, eller lysten til en bolig med andre faciliteter – her er den interne venteliste praktisk. Ofte foregår det sådan, at den, der står højest på ventelisten, tilbydes at købe andelsboligen først.

Nogle andelsboligforeninger har i deres vedtægter et frigørelseskriterie. Dette kriterie betinger typisk, at en andelsboligejer kun kan overtage en anden bolig i foreningen via den interne liste, såfremt denne frigør sin egen bolig.

Indstillingsretten

Nogle andelsboligforeninger gør brug af indstillingsretten. Indstillingsretten betyder, at slægtninge til den fraflyttende andelsboligejer har fortrinsret til andelsboligen uden om ventelisten. Det betyder, at fraflytter du din andelsbolig, og er indstillingsretten i din forenings vedtægter, har dine slægtninge (børn, børnebørn, søskende, forældre, bedsteforældre eller en person, du har haft fælles husstand med i mindst et år) fortrinsret til andelsboligen.

Det er op til den enkelte forening at beslutte rækkefølgen for, hvem der skal tilbydes andelsboligen ved salg. Det betyder for eksempel, at i nogle andelsboligforeninger har slægtninge fortrinsret og tilbydes boligen før den tilbydes internt, mens det modsatte gælder i andre andelsboligforeninger.

Eksterne ventelister

Er der ingen internt, der ønsker at købe andelsboligen, kan den sættes til salg eksternt. Den eksterne venteliste er en venteliste for interesserede købere udenom foreningen. Typisk bydes de interesserede købere på ventelisten ind for at se boligen, og er der flere, der ønsker at købe andelsboligen, er det den, der står højest på ventelisten, der først får chancen for at købe den.  

Gebyr for opskrivning til den eksterne liste

Andelsboligforeninger må gerne tage et gebyr for, at interesserede købere står skrevet op på den eksterne venteliste. Vælger andelsboligforeningen at tage et gebyr for dette, er det op til foreningen selv at bestemme gebyrets beløb. Det anbefales, at gebyret står mål med den arbejdsbyrde, der er forbundet med administrationen af den eksterne venteliste.

Interesselister

I nogle andelsboligforeninger benytter de interesselister frem for ventelister. En interesseliste fungerer til dels som en ekstern venteliste, men gør en andelsboligforening brug af en interesseliste, kan bestyrelsen i foreningen vælge mellem de interesserede kandidater ud fra nogle bestemte kriterier eller værdier, som foreningen selv har fastsat.

Offentliggørelse af ventelister

Flere foreninger vælger at fremlægge ventelister for de opskrevne, således at de kan få indsigt i deres placering på listen. Det anbefales, at andelsboligforeninger informerer de opskrevne på listen om, hvor mange andre, der er skrevet op på ventelisten, således at de opskrevne kan få en ide om udsigterne til boligen.

GDPR & ventelister

En stor del af administrationen af foreningens ventelister går på håndteringen af persondata. Ifølge de nyere GDPR-regler må andelsboligforeninger kun gemme data, såfremt at der et formål med dem. For at imødekomme de gældende GDPR-regler, kan din andelsboligforening fastsætte nogle regler for administrationen af ventelister.

Bed om en årlig bekræftelse

Det er en god ide at bede om en årlig bekræftelse fra de opskrevne på ventelisten, således at det bekræftes, at foreningen har samtykke til at beholde informationerne og at informationerne fortsat er væsentlige at beholde. For eksempel kan bestyrelsen tilføje ‘at personer én gang årligt skal bekræfte deres ønske om at stå på ventelisten, idet de ellers slettes’ til reglerne for administreringen af ventelisten.

Hav én venteliste samlet ét sted

Som følge af persondataforordningen skal persondata håndteres, således at de beskyttes tilstrækkeligt mod illegitim behandling og misbrug. Det er derfor en god ide, at bestyrelsen gemmer ventelisterne ét sted og kun har ét eksemplar af dem. På den måde har bestyrelsen styr på, hvem der har adgang til ventelisterne.

Læs også

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *