Fællesarealer
De udendørs fællesarealer er fælles eje for foreningens andelshavere og derfor til brug af alle i foreningen. Vedligeholdelsen af og beslutninger om fællesarealerne, er foreningen også fælles herom. Eftersom der er mange, der bruger de udendørs fællesarealer, er der mange meninger, der skal tages hensyn til, når der skal ske fornyelse. Vi ser sammen med en ekspert i udendørs fællesarealer nærmere på alt det, I bør tænke ind, når I fornyer fællesarealerne.
De udendørs fællesarealer i andelsboligforeninger kan fungere som et frirum for foreningens andelshavere og også et samlingspunkt, som kan styrke naborelationerne. Det er dog ikke alle foreninger, der udnytter fællesarealernes potentiale, og derfor står de ubrugte og ikke-vedligeholdt hen. Vi har forhørt os hos ekspert i udendørs fællesarealer, Torben Andersen fra Bykærs Anlæg ApS, der gør os klogere på de mange mulige løsninger hertil.
Beslutninger om fællesarealerne besluttes af generalforsamlingen
Fællesarealerne er fælles eje, og I skal derfor også træffe beslutninger om fællesarealerne i fællesskab. Det er generalforsamlingen, der sammen skal beslutte, om der skal ske større ændringer af fællesarealerne. Det er derfor også foreningen, der betaler for ændringer af fællesarealerne.
Ønsker I i andelsboligforeningen at forny de udendørs fællesarealer, kan I få professionel hjælp allerede fra planlægningsfasen af. Bykærs Anlæg har erfaring i at udarbejde løsninger til foreninger og laver også oplæg til bestyrelser, som bestyrelserne kan tage med på en generalforsamling. Det er nemlig en god idé, at bestyrelsen nemt kan vise og visualisere den løsning de ønsker. Samtidig er det vigtigt også at præsentere økonomien i løsningen. Torben Andersen forklarer: “Der er mange meninger, der skal tages hensyn til, og mange behov, som skal dækkes, så det er fornuftigt at få professionel hjælp – for eksempel fra et arkitektfirma og os, der tænker alle tingene, inklusiv økonomien, igennem.”
Fælles om vedligehold
Foreningen er som oftest også fælles om vedligeholdelsen af de udendørs fællesarealer og de udgifter, der relaterer sig til. Der eksisterer dog ingen lov, som regulerer vedligeholdelsespligten – det er derfor op til foreningen selv at fastsætte deres egne regler. Oftest er det sådan, at foreningen er fælles om fællesarealernes vedligehold. Men har en andelshaver ene brugsret på et udendørs areal, er det ofte andelshaveren selv, der har pligten for vedligehold. Det anbefales, at foreningen sætter penge af i budgettet til vedligeholdelsen af de udendørs fællesarealer.
Renovering af de udendørs fællesarealer
Skal der ske større forandringer af foreningens fællesarealer, er det som sagt generalforsamlingen, der skal beslutte dette. Dog kan bestyrelsen godkende, når en andelshaver søger om lov til at foretage mindre forandringer. Her er det vigtigt at huske på, at bestyrelsen, ligesom generalforsamlingen, skal behandle alle andelshavere ens som følge af, at de er underlagt lighedsgrundsætningen. Det betyder, at godkender bestyrelsen, at én andelshaver må foretage en ændring, må bestyrelsen også godkende, at andre andelshavere må foretage lignende forandringer.
Har foreningen tanker om at forandre fællesarealerne, er der flere ting at tænke ind, herunder brug, vedligehold og det visuelle udtryk. Men først skal foreningen beslutte, om det kun er elementer af fællesarealerne, som skal forandres eller om det er er en totalløsning, I ønsker.
“Nogen har brug for hjælp til en enkelt eller to ting, som for eksempel belægning af nye fliser, og nogen ønsker en totalløsning for eksempel belægning af nye fliser, integrering af grønne elementer m.m.,” forklarer Torben Andersen. Om det kun er få elementer eller en totalløsning foreningen ønsker, er der gode råd at hente lige her fra Torben Andersen, der har 20 års erfaring i anlægs- og brolægningsbranchen.
Må man som andelshaver stille ting på fællesarealerne?
Ønsker du som andelshaver at stille ting på foreningens fællesarealer, skal bestyrelsen godkende dette. Det kan også vedtages på en generalforsamling, at foreningens andelshavere må stille ting på fællesarealerne.
Belægning
Mange fællesarealer prydes af grå belægninger, for fliser er praktiske, når det kommer til at gå, cykle og køre. Der er dog mange former for belægning, som eksempelvis betonfliser, marksten, chaussesten, brosten m.m. og her skal man tænke brug og vedligehold ind, når den gamle belægning skal erstattes af ny.
Når det kommer til vedligehold, forklarer Torben Andersen, at store fliser er at foretrække til fællesarealerne, fordi der ikke er særlig stort vedligehold ved dem: “Vi anbefaler typisk foreninger at vælge store fliser, fordi store fliser betyder færre flisefuger. Og jo færre flisefuger, der er, jo mindre ukrudt er der mellem dem”.
Når det kommer til brug, er store fliser også et fornuftigt valg, da der er mange, der går og cykler i de udendørs fællesarealer, for store fliser betyder en mere lig flade uden mange flisesprækker.
Selv om mange, der forandrer fællesarealerne, integrerer grønne og/eller praktiske elementer i de udendørs fællesarealer, er den grå belægning fortsat populær og praktisk. Kunne I tænke jer ny belægning i gården, er det fornuftigt at få professionel hjælp – både ift. valg af belægning og lægningen heraf.
Få professionel hjælp til brolægningen
Det anbefales ikke, at I lægger fliserne selv – heller ikke, når det kommer til lægningen af fliser på et lille areal. Det er nemlig et håndværk at lægge fliser, så fliserne ikke skrider, rokker eller ligger ulige, så flisekanter stikker op. Torben Andersen forklarer om teknikken, at: “Hele jorden skal jo bygges op i flere lag, så det er jo ikke ’bare’ at lægge fliserne. Der skal et stabilt lag i jorden, inden fliserne lægges på.”
Integrer grønne elementer i de grå elementer
Det er ‘in’ at integrere grønne elementer i fællesarealerne, og det anbefaler Torben Andersen også, når han hjælper foreninger: “Vi anbefaler, at folk får grønne elementer, så det ikke kun er gråt. Så kommer der også spil i det visuelle udtryk.” Spørger man eksperten, er der mange måder at integrere grønne elementer på. Man skal dog huske på, at der ofte skal mere vedligehold til, såsom fjernelse af ukrudt, trimning af træer og græsset skal slås. Eksperten erfarer dog fra tidligere kunder, at de virkelig værdsætter de grønne elementer, der bringer liv til fællesarealerne.
Eksempler på grønne elementer:
- Græsplæne: En græsplæne kan man bruge til alt lige fra leg og fødselsdag til sommerfester og solbad. Den grønne plæne skal naturligvis slås – men dens mange mulige brug, gør den til en attraktiv grøn løsning.
- Blomstereng eller -bed: Er der nogen i foreningen, der har grønne fingre, som har lyst til at passe blomsterne, kan blomster forskønne de udendørs fællesarealer. Er udsigten fra foreningens lejligheder af fællesarealerne, kan blomster hurtigt forskønne udsigten.
- Blomster, planter og urter i rullekasser: Kunne I tænke jer, at der kan rykkes rundt på elementer, kan I få blomster, planter og urter i rullekasser, der kan rykkes rundt. På den måde kan I ændre fællesarealerne visuelle udtryk.
- Buske, hække og træer: Buske, hække og træer gør ligeledes de udendørs arealer grønne, men står de i ejendommens skel, så husk at de skal følge reglerne i hegnsloven.
- Drivhus: Er der nogen i foreningen, der kunne tænke sig at få jord under neglene og dyrke egne grøntsager, er et drivhus oplagt at få.
Der er mange løsninger, når det kommer til integreringen af grønne elementer i foreningens fællesarealer. Har I tanker at anlægge et blomsterbed eller plante træer, anbefales det, at I får professionel hjælp hertil. Uddannede anlægsgartnere har nemlig den rette viden til at vejlede jer til den bedste løsning:
“Det er en god ide at få professionel vejledning og hjælp. For vi kan jo fortælle, at det træ foreningen vil plante i det hjørne, har brug for mere sol, så der skal det nok ikke stå”
Torben Andersen, indehaver Bykærs Anlæg
Integrer praktiske elementer
Når det kommer til, at der skal ske forandringer af fællesarealerne, er det fornuftigt at tænke brugen af fællesarealerne ind. “Er det primært voksne, der bruger gården, eller er der mange børnefamilier? Der er mange ting, der spiller ind, og der er mange meninger man skal tage hensyn til”, forklarer Torben Andersen. For eksempel er foreningen en forening af seniorer, skal der formentlig ikke bruges penge på et legehus, der aldrig benyttes. Men er der mange småbørnsfamilier i foreningen, er et legehus oplagt, så børnene nemt kan komme udenfor og lege.
Ønsker foreningen, at de udendørs fællesarealer lægger op til socialt samvær, er det praktisk, at der er siddepladser. Her er borde/bænkesæt en populær løsning, for når solen viser sig eller lysten er der, kan foreningens andelshavere rykke spisningen udenfor. Denne løsning er også oplagt, når andelshaverne ønsker at komme hinanden nærmere – og på den måde støtte op om andelstanken.
Er der mange af foreningens andelshavere, der til daglig cykler, er et cykelstativ eller –skur et praktisk element, der vil værdsættes af mange. Har foreningen mange grønne elementer, er et redskabsskur praktisk, så der er et rum til gårdredskaber.
Et gårdlaug er en god idé
Mange foreninger har et gårdlaug, hvor der sidder repræsentanter fra de andre foreninger i gården. Her er der repræsentanter fra alle gårdens foreninger – og så er det repræsentanten, der har mandat til at træffe beslutninger på vegne af foreningen.
Klimasikring af de udendørs fællesarealer
Endnu en ting foreningen skal tænke ind, er klimasikring af de udendørs fællesarealer. Der kommer hyppigere store regnskyl, og det betyder, at de belagte udendørs fællesarealer leder en masse vand væk: “Der er ikke særlig mange, der gør sig tanker om, at alt det her regnvand skal væk. Alt det vand, der kommer, skal jo ledes væk, men det ledes tit i samme retning på grund af en hældning”, forklarer Torben Andersen. Lægger alt vand sig et sted, for eksempel op af ejendommens sokkel, kan der opstå fugt- eller vandskader på ejendommen, fordi vand nemt trænger gennem selv små sprækker.
Torben Andersen forklarer, at der er flere løsninger, når det kommer til at få ledt vand væk fra fællesarealerne: “En løsning er, at man tilslutter rist og brønd til den offentlige kloak. Til især mindre gårdarealer, anbefaler vi faskiner, når tilkobling til det offentlige kloaksystem ikke er muligt. Faskiner kan også bruges til større arealer, men til større udendørs arealer, er den sidste nye løsning nedsænkede, beplantede bede, der kan suge vand op.”
Skal foreningens fællesarealer fornyes?
Så kontakt Bykærs Anlæg, der er ekspert i anlægs- og brolægningsarbejde. Bykærs Anlæg har 20 års erfaring inden for anlægs- og brolægningsbranchen og har derfor den helt rette viden og erfaring til at følge foreningens gårdprojekt til dørs. Hos det erfarne firma er kvalitet og seriøsitet i højsædet og det sikrer jer de løsninger, I drømmer om – uanset om det er hjælp til forandringer af enkelte elementer eller en totalløsning.
Læs også
2 kommentarer
Vi har en andelshaver som ønsker at gøre sin have større, ved at inddrage noget jord fra fællesarealet…. Det er et stykke som vender ud mod offentlig vej. Jordstykket er belagt med græs og bliver som sådan ikke brugt til noget specielt. Bestyrelsen har afvist ønsket…. men findes der nogle regler for dette? og Hvordan er reglerne for dette?
mvh/Tinna
Hej Tinna
Mange tak for din besked.
Almindeligvis er en sådan beslutning ikke et anliggende for bestyrelsen, men derimod en generalforsamlingsbeslutning. Beslutningen skal derfor tages af generalforsamlingen under hensyntagen til foreningens vedtægtsbestemmelse om inddragelse/frasalg af fællesareal. Skriver jeres vedtægter en anden procedure vil dette naturligvis være regelsættet for jeres andelsboligforening. Jeg anbefaler derfor, at du forhører dig hos bestyrelsen omkring, hvad der har ligget til grunde for beslutningen.
Mange hilsner
Nicole/Andelsportal.dk.
Viser 0 af 2 kommentarer