Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Nørhalne Murer ApS

Kan min andelsboligforening få et nyt tag gratis, hvis foreningen sælger tagarealet?

LÆSERBREV: Ja, nu kan der igen være mulighed for at andelsboligforeninger i Københavnsområdet kan få et nyt tag mod at foreningen sælger tagarealet. Køber af tagarealet etablerer ejerlejligheder i tagetagen.

Dette er et læserbrev: Læsere og interessenter skriver læserbreve og ekspertindlæg, som vi fra tid til anden publicerer på Andelsportal.dk. Alle holdninger og input om andelsboligmarkedet er velkomne. Du kan sende dit læserbrev, din kronik eller dit debatindlæg til info@andelsportal.dk. Vi garanterer dog ikke, at vi publicerer indholdet.

Hvad kan foreningen få?

Foreningen får et nyt tag og afhængig af salgsprisen for ejerlejlighederne og omkostningerne ved at etablere de nye ejerlejligheder, så kan foreningen måske også få udført vedligeholdelse på ejendommen, eksempelvis en eller flere dele af faldstammer, stigestrenge, nye vinduer, hulmursisolering, nye fuger eller maling af opgange. Tillægsydelser forhandles i hver enkelt sag.

Hvordan starter foreningen sagen op?

Inden projektet kan igangsættes skal en fagmand besigtige ejendommen. Hvis det ser ud til at der er mulighed for at etablere tagboliger, kan de indledende møder med en entreprenør igangsættes.

Hvordan vil forløbet normalt være?

Typisk sætter entreprenøren en ingeniør og en arkitekt på sagen, ejendommen besigtiges og de mange spørgsmål afklares, eksempelvis omkring trappe til tagarealet, kan murene bære en etage mere og kan faldstammer og stigestrenge føres videre op.

Herefter kan der udarbejdes planer og tegninger for tagarealet, og der kan tages kontakt til kommunens byggeafdeling. Hvis der kommer positivt svar fra kommunen, udarbejdes der detailplaner og købsaftale til foreningen, hvor projektets økonomi vil vise, hvad foreningen kan få af vedligeholdelsesarbejder ud over et nyt tag.

Hvis foreningens bestyrelse er tilfreds med købsaftalen, så skal projektet vedtages på en generalforsamling i foreningen. Når projektet er vedtaget kan en endelig byggeansøgning til Kommunen indsendes. Når byggetilladelsen fra kommunen foreligger, går ombygningen i gang i henhold til de aftalte tidsplaner.

Har foreningen en økonomisk risiko ved tagprojektet?

Der findes flere firmaer, der etablerer taglejligheder på tørrelofter, som stiller bankgaranti for projekternes gennemførelse. Foreningen kan lade købsaftale samt projektets økonomi og sikkerhed gennemgå af administrators jurister.

Får foreningen andre fordele end et nyt tag og vedligeholdelsesarbejder?

Ja, de nye lejligheder skal være med til at bidrage til mange af foreningens omkostninger.

Hvad koster det hvis kommunen eller generalforsamlingen siger nej til tagprojektet?

Så koster det ikke noget for foreningen, kun eventuelle omkostninger til foreningens egne rådgivere.

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 kommentarer

Avatarkøbenhavner

Hvis det nu reelt handler om “foreningens omkostninger”, så løser man mange af problemerne ved at lade beboerne selv betale for noget indvendigt, for at foreningen ikke behøver tilkalde og betale et udefrakommende selvstændigt firma.
Det skal beboerne i forvejen i dag, altså betale for mange udgifter ifm indvendigt vedligeholdelse og reparation(nye el installationer, nyt køkken, nyt badeværelse, småreparationer, osv), fordi mange foreninger snyder sine egne beboere selv om noget andet var aftalt som gældende ved overdragelsen.
Efter at nogle foreninger har snydt sine egne beboere, har nogle foreninger endda indført i vedtægterne at “hvis en beboer forsøger at skade (læs: klage, offentliggøre på generalforsamling, føre en retssag) foreningen, så vil vedkommende blive ekskluderet. Beskidt spil er det med andelsboliger og bestyrelser, hvor en andelshaver reelt er retsløs, men på et tidspunkt var af (bolig)nød egentligt blevet nødt til at overtage en meget dyr brugsret, og beskidt spil er det når hverken LLO eller HUSLEJENÆVNET ikke vil røre ved disse sager for at hjælpe andelshaverne.
Og det at beboerne skal selv kunne betale for alt indvendigt, kan i dag ikke længere lade sig gøre for alle, når boligsikringer ikke findes mere for andelsboliger. Dvs, andelsbolig er nu blevet en bolig for kun middelklassen som har råd til at købe en dyr brugsret, fordi boligsikringer ikke findes mere i andelsboliger. Førtidspensionister i andelsboliger, f.eks, er de mest retsløse slags beboere, de mister alt ved fraflytning hvis de bare har bedt om boligsikring som forrentes fra kommunen og derfor skal tilbagebetales ved fraflytning, selv om de var lønmodtagere i andelsbolig inden boligsikring blev afskaffet til andelsboliger i lovgivning. Hvis den tendens fortsætter med at førtidspensionister i andelsboliger ikke kan få boligsikring uden tilbagebetalingspligt, så vil andelsbevægelsen om bare et årti ende med at blive kun for de rige og for de højtuddannede. Oveni alt det økonomiske, så har førtidspensionister i andelsboliger oftest heller ikke overskud eller helbredet til at selv skulle reparere og vedligeholde, hvilket bare betyder ekstra udgifter til når der skal tilkaldes et firma for at ordne noget i boligen eller for at male.
Løsning for andelshaverne er at indføre i vedtægterne noget der ligner følgende:
“En hel andelsbolig må ikke fremlejes uden bestyrelsens tilladelse hvis andelshaveren er fraværende i mere end 6 måneder.
Fremleje af en hel andelsbolig er tilladt hvis perioden er mindre end 6 måneder iht Folkeregister, og hvis andelshaveren beholder egen adresse i boligen, hvilket især kan være relevant for folkepensionister som iht nationale regler har faktisk lov til at være udrejst på ferie i udland i op til 6 måneder årligt.
Ved fremleje af værelser behøver andelshaveren ikke bede bestyrelsen for en tilladelse, men kan bare fremleje så længe der ikke er flere personlige husstande end der er rum i boligen.
Da nogle andelsforeninger i forvejen er en slags erhvervsudlejning (altså, andelsforeninger udlejer i forvejen til firmaer, pga skat, og den holder også i retten), er det derfor tilladt at også beboerne må udleje på f.eks AIRBNB, så længe andelshaveren også selv har bopæl i andelsboligen).
Ved evt fremleje på AIRBNB, skal andelshaveren sørge for at fremlejeperioden ikke er kortere end f.eks 3 dage eller 5 dage, for at det ikke skal kunne sidestilles med hotellernes dagsbasis drift. Årlig maximum periode for fremleje via AIRBNB, bestemmes af Boligministeriet eller af Boligministeriets stedfortræder.”
Andelsboligforeninger er DE ENESTE i dag som faktisk har RET TIL at udleje via AIRBNB, i og med at andelsboligforeninger iht national skattelovgivning i forvejen udlejer til erhverv/ et firma som har fået lokaler i foreningen, pga skatten.
Det er bare noget som ikke er sivet ud til offentligheden endnu, pga alt for streng kontrol af information i den offentlige debat.
Lejeboliger og ejerboliger er DE ENESTE faktisk, som ikke har ret til at udleje på f.eks AIRBNB, i og med at de slags lejligheder i forvejen udlejes til privat beboelse kun.
Hvis andelsboligforeninger skal kunne tjene ekstra penge på f.eks betalingsvaskeri eller lignende service, så er løsningen for andelsboligforeninger ikke at forbyde fremleje eller at det ender med at enlige tvinges til at bo dyrt i andelsboliger. At bo alene i andelsbolig er ret dyrt og faktisk giver ikke ret mange tøjvask for en enlig person, og især hvis man er folkepensionist eller førtidspensionist som ikke er særligt meget udendørs aktiv. At ikke ville tænke på disse beboer gruppers rådighedsbeløb og de ekstra uforudsete udgifter som de får afslag for på kommunen, er faktisk ret usolidarisk fra hele “fællesskabets” side.

AvatarKlaus Folmann, Andelsbolig.nu

Læseren skriver primært om betaling for individuel indvendig vedligeholdelse. Et nyt tag er udvendig vedligeholdelse, og ofte får foreningen i tilgift udført noget indvendig vedligeholdelse gratis som en del af aftalen. Foreninger der vælger at sælge tagarealet får ved salget formindsket udgifter til den del af den indvendige vedligeholdelse som indgår i aftalen om salg af tagarealet.

Viser 0 af 3 kommentarer