Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Mindsk vandforbruget og gør klimaet og pengepungen en tjeneste

Dryppende haner, lange bade og tøjvask i stride strømme. Et højt vandforbrug er blot én af mange klimasyndere – men det er også en udgift, der kan gøre ondt på pengepungen. I denne artikel kan du læse mere om, hvad man kan gøre for at mindske vandforbruget i andelsboligforeningen.

Mange tager det måske som en selvfølge, at der er rent vand i hanerne. Men det er bestemt ingen selvfølge – det kræver nemlig mange ressourcer at bevare det rene drikkevand, som vi har i Danmark. Et højt vandforbrug skader klimaet, men det er også en stor udgiftspost. Dog er der hjælp at hente, og der er heldigvis meget, man kan gøre for at mindske vandforbruget, og hjemmet er et godt sted at starte.

Hvordan står det egentlig til?

Først bør andelsboligforeningen finde ud af, hvor stort vandforbruget er i foreningen. Det gør man ganske enkelt ved at lave en måling af vandforbruget. Derudover kan man lave en rundspørge, hvor man får indsigt i beboernes forbrugsvaner, da man på den måde kan komme med konkrete forslag til ændringer.

Generalforsamling med fokus på vand

Hvis man som beboer ikke kender til konsekvenserne af et for højt vandforbrug, er det de færreste, der vil reagere på det. Derfor bør bestyrelsen gå forrest og gøre vand til omdrejningspunktet på næste generalforsamling. Her er det utroligt vigtigt at informere og give gode råd til, hvordan foreningen i fællesskab kan nedbringe vandforbruget.

Fire gode råd til den enkelte andelshaver

Størstedelen af vores vandforbrug foregår på badeværelset eller i køkkenet, derfor er det også her, at hver enkelt andelshaver bør starte.

5 ud af 6
fylder vaskemaskinen helt, hver gang de vasker.

For at spare på vandet, når man vasker, bør man fylde vaskemaskinen helt, undgå at bruge forvask og kun vaske, når tøjet trænger.

4 ud af 6
lukker for vandet, så snart sæben er vasket af.

For at spare på vandet, bør man tage kortere bade og lukke for vandet, mens man sæber sig ind, og så snart sæben er vasket af.

5 ud af 6
lukker for vandet, mens de børster tænder.

Hvis man lader vandet løbe i fem minutter, mens man børster tænder, bruger man op til 60 liter vand. Derfor bør man lukke for vandet, mens man børster tænder.

2 ud af 4
skyller grøntsager i en balje.

Når man skyller grøntsager i en balje, kan man spare op til 12 liter vand i minuttet. Derfor kan det være godt givet ud at benytte en balje, når grøntsagerne skal ordnes. Bagefter kan man benytte vandet i baljen til at vande blomster med. Benyt også en balje til at vaske op i og spar vand på opvasken.

Saml regnvand til fællesvaskeri

Hvorfor ikke benytte Danmarks store mængder regnvand til at nedbringe vandforbruget? Regnvandet kan opsamles ved hjælp af tagrender, der leder vandet ned til en regnvandstank. Herefter pumpes vandet videre til endnu en tank, der forbindes med andelsboligforeningens fælles-vaskeri, hvor det ‘genanvendes’ til tøjvasken.

Tilbage i 2014 besøgte Andelsbolig Nyt AB Søpassagen, som allerede dengang havde lavet et fælles vaskeri, der benytter opsamlet regnvand. Læs artiklen og se billeder om den bæredygtige boligforening –>

Fælles toiletter kan nedbringe vandforbruget

Andelsboligforeningen får det mest optimale overblik over vandforbruget, hvis den enten selv har ansvaret for toiletterne, eller hvis det kolde vand afregnes efter individuelle målere. Hvis foreningen har ansvaret for toiletterne, er det også muligt at investere i toiletter med lavt skyl, der i høj grad nedsætter vandforbruget.

5 fiduser til at spare på vandet i foreningen

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *