Bæredygtig boligforening
I 2008 besluttede beboerne i AB Søpassagen, at de ville være Danmarks første C02-neutrale andelsboligforening. Siden da har foreningen blandt andet fået lavskylstoiletter, opsat solceller, facadeisoleret ejendommen og etableret regnvandsopsamling fra taget til foreningens vaskeri. Samtidig indkøber foreningen CO2-kvoter og foreningen har derfor nået sit mål om at blive C02-neutrale. Nu har Søpassagen sat sig nye mål for deres grønne omstilling og drømmer i dag om vindmøller på taget og en delebilsordning for beboere.
AB Søpassagen, som er beliggende på Østerbro i København, ligner udefra en klassisk andelsboligforening: Foreningens 90 andele er fordelt i en ældre bygning, fra 1894 med 6 etager og 11 opgange. Ved nærmere eftersyn kan foreningens solcelletag skimtes og blomsterkasser placeret på fortovet foran opgangene signalerer, at her holder en forening til, hvor grønne tiltag er prioriteret.
Reduktion af strømforbrug
Søpassagen har gennemført en lang række miljøtiltag for at reducere deres CO2-forbrug. Et af de største tiltag var at opsætte 319 m2 solceller på foreningens tag. Solcelleanlægget producerer strøm svarende til 40.000 kwh om året. Strømmen fra solcellerne bliver anvendt på foreningens fælles anlæg og det resterende strøm indgår i en pulje, som bliver anvendt i husstandene. Det strøm, som foreningen ikke selv kan producere via solcelleanlægget bliver indkøbt som grøn strøm fra bæredygtige kilder. Anna Gulmann, som er én af Søpassagens 10 bestyrelsesmedlemmer, har været med fra dengang Søpassagen besluttede at de ville være co2-neutrale. Hun fortæller at solcelleanlægget blot var et af mange tiltag: “Vi startede med nogle af alle de lavthængende frugter. Vi udskiftede pærer på alle fællesarealer til elpærer, opsatte tørresnore, fik lyscensorer i opgangene og udskiftede tætningslister.”
Genbrug af regnvand
Et andet af de energibesparende tiltag, som Søpassagen har valgt at investere i er et system til opsamling af regnvandet. Regnvandet bliver opsamlet på taget, hvorfra det bliver renset og kanaliseret ned i tanke placeret i foreningens kælder inden det bliver anvendt i foreningens vaskeri. Anna Gulmann fortæller at de i perioder med meget nedbør opfordrer beboerne til at udnytte de store mængder vand, som de har i tankene til at få vasket deres vasketøj, for herved at udnytte det indsamlede regnvand optimalt. Det første år med regnvandsopsamlingen opsamlede foreningen 110.000 liter vand, hvilket svarede til en besparelse på ca 5500 kroner i vandudgifter. For at spare på strømmen har foreningen samtidig etableret ekstra mange tørresnore under et overdækket og sat prisen op på brugen af de energidyre tørretumblere, således at incitamentet for at lufttørre vasketøjet er blevet større.
Udfordringer
AB Søpassagens grønne omstilling krævede også lidt omstilling hos foreningens andelshavere. På én af de første generalforsamlinger, hvor idéen om at blive co2-neutral blev præsenteret, sammenlignede en beboer foreningens klimaansvar med en krig i Korea: “Han mente at vi kunne gøre lige så lidt for klimaet, som vi kunne gøre for en krig i et fjernt asiatisk land, så der har også været udfordringer undervejs,” fortæller Anna.
For at gøre de enkelte beboere mere bevidste om deres energiforbrug udstedte foreningen en konkurrence, hvor hver husstand konkurrerede om, hvem der kunne spare mest på elregningen. Elregninger for to kvartaler blev sammenlignet og vinderen fik udover en reduceret elregning også en pengesum som præmie. Konkurrence motiverede beboerne og fungerede samtidig som en øjenåbner for andelshaverne for, hvordan man kunne spare på energien i hverdagen: “Det var en god kickstarter for mange af beboerne at vi afholdt konkurrencen. Samtidig satte det samtaler i gang beboerne imellem. De delte deres erfaringer med hinanden og fortalte om, hvordan de var blevet overraskede over, hvor meget de havde sparet ved ikke at tænde for den elektriske varme i badeværelsesgulvet.”
Formidlende fyrtårn
AB Søpassagen har fået økonomisk støtte til deres mange energitiltag fra både Københavns Kommune og Københavns Energi. Pengene har de fået for at fortælle om deres erfaringer og fungere som et grønt fyrtårn, som andre boligforeninger kan hente inspiration hos.
“Det er både godt og skidt, at vi har fået denne her rolle som fyrtårn. Vi er selvfølgelig glade for den økonomiske støtte og vejledning, men nogle gange får vi nogle idéer til projekter, som kommunen afviser, fordi de ikke ønsker at andre boligforeninger efterfølgende laver lignende tiltag,” tilføjer Anna Gulmann.
Som grønt fyrtårn har Søpassagen blandt andet etableret en hjemmeside, som andre boligforeninger kan besøge for at finde inspiration til, hvilke tiltag man kan lave for at blive mere klima- og miljøbevidste.
Flere planer på tegnebrættet
I Søpassagen forsøger man at udlede så lidt CO2 som muligt, men køb af CO2-kvoter er desværre en nødvendighed for at foreningen kan opnå deres mål om at være co2-neutrale. CO2-kvoterne bliver blandt andet finansieret via en huslejeforøgelse på 11%, som blev gennemført for at foreningens fælles miljøprojektet kunne blive en realitet.
Fælleskabsfølelsen og den fælles identitet er vigtig for Søpassagens klimaprojekt. Derfor har man i foreningen via forskellige initiativer prioriteret at foreningens grønne vision blev skabt i fælleskab. Initiativer består af alt fra planteworkshops, hvor foreningens beboere sammen anvender jord fra gårdens kompost og sår og passer foreningens planter til fester, hvor foreningens initiativer bliver fejret. “Til festerne fejrer vi eksempelvis at vi har fået nye solceller og hvor langt vi er kommet med vores projekt. Vi husker hinanden på at det er fedt at vi er pionerer med vores grønne andelsboligforening,” slutter Anna Gulmann.
