Status: Lovforslag om prissættelse af andelsboliger er i høring
Hvad er status på den nye model for prissættelse af andelsboliger? Og hvilke modeller er egentlig fremsat i lovforslaget? Få det hurtige overblik her.
Opdatering den 5. april 2024: I går, den 4. april 2024 vedtog Folketinget L 111, en ny lov der ændrer i værdiansættelsesprincipperne af andelsboligforeningernes ejendomme. Du kan læse mere om, hvad det betyder i artiklen her.
For snart ti år siden blev de offentlige ejendomsvurderinger fastfrosset. Det betød at landets andelshavere ikke kunne bruge den offentlige ejendomsvurdering til at prissætte deres ejendom og dermed sætte deres andelskrone.
Landets andelshavere blev bedt om at væbne sig med tålmodighed og vente på, at de offentlige ejendomsvurderinger blev færdigudviklet af Vurderingsstyrelsen, som hører til under Skat.
Men i slutningen af februar 2021 blev de offentlige ejendomsvurderinger afskaffet helt. Det kom bag på mange, men i følge skatteminister Morten Bødskov kom afskaffelsen af, at der har været et behov for at “udvikle mere enkle og gennemskuelige modeller til vurdering af erhvervsejendomme, herunder for leje- og andelsboliger”.
Der var ikke noget alternativ til de offentlige vurderinger på bordet og derfor blev et ekspertudvalg nedsat. Ekspertudvalget var langt fra enige om de anbefalinger, de fremlagde.
Ny boligminister fremsætter lovforslag
Efter udvalget er blevet nedsat er Christian Rabjerg Madsen blevet ny indenrigs- og boligminister. Han overtog stafetten fra Kaare Dybvad Bek, der blev ny udlændinge- og integrationsminister. Den nyudklækkede boligminister fremsatte efter kort tid på ministerposten lovforslaget om hvordan andelsboligerne skal kunne prissætte deres andelsboliger.
Lovforslaget med titlen: “Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Ændring af andelsboliglovens værdiansættelsesprincipper)” blev baseret på ekspertudvalgets anbefalinger og fremsat i juni.
2 nye modeller for prissætning
Lovforslaget er baseret på to modeller. Den ene model skal forlænge gyldighedsperioden for en valuarvurdering, således at den gælder i 3,5 år frem for 1,5 år, som den gør på nuværende tidspunkt. En forlængelse af gyldighedsperioden for valuarvurderingen skal blandt andet være med til at imødekomme de foreninger, hvor valuarvurderingen er en stor udgift af det samlede budget.
Den anden model skal give andelsboligforeningerne mulighed for at vælge en nettoprisindeksering af den offentlige vurdering fra 2012. I lovforslaget er der fremlagt et eksempel med en ejendom med en ejendomsværdi på 210 millioner i 2012. Bliver denne forenings ejendom fremskrevet efter nettoprisindekset vil foreningens ejendom have en værdi på 231 millioner i oktober 2022. Det svarer med andre ord til en prisstigning på 10 procent.
I mange år har nettoprisindekset været stigende, men hvis det går den anden vej, så vil det også kunne ses af værdisættelsen af andelsboligerne. Af lovforslaget fremgår det dog, at foreninger ikke er tvunget til at følge nettoprisindekset hvis det falder – selvom foreningen tidligere har benyttet denne vurderingsmetode. I stedet kan foreningerne fortsætte med 2012 vurderingen eller en tidligere indekseret ejendomsværdi.
Til Berlingske svarer Christian Rabjerg Madsen på spørgsmålet om hvorvidt vurderingsmetoderne ikke bare bliver endnu mere uigennemskuelige og komplicerede på den her måde?
“Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, vi får tre modeller, som er til at forstå og har forskellige karakteristika og fordele. Så kan foreningerne vælge det, de ønsker, “ siger han til Berlingske.
Lovforslaget
Lovforslaget er i høring frem til 18.08.2022. Ikraftrædelsesdatoen er 1. Januar 2023.
Se lovforslaget på Høringsportalen →
4 kommentarer
Hvordan kan man tro, at en forældet offentlig vurdering fra 2012, som udelukkende bygger på gennemsnitsudlejningspriser for et bestemt område, og som ikke har set på den enkelte forenings økonomi, vedligeholdelse eller andet, lige pludselig skulle blive retvisende ved at blive fremskrevet med et prisindeks? Det er da kun en gennemgribende valuarvurdering, som tager hensyn til alle forhold, og derved bliver aktuelt retvisende, som kan bruges.
Status: Lovforslag om prissættelse af andelsboliger er i høring! Tja!
Status burde lyde: Lovforslag om prissættelse af andelsboliger nærmer sig det “Farceagtige”!
Fra det nedsatte såkaldte ekspertudvalg, der vel skulle formulere afløsning for den begravede offentlige 2012 ejendomsvurdering af andelsboliger udmeldes:
Citat: “Dette ekspertudvalg var langt fra enige om de anbefalinger de fremlagde”: citat slut! Virker ret så beskæmmende!
Så trist og ærgerligt, at alle vi andelshavere fortsat ikke aner, hvor beregningsgrundlaget for vore andelsværdier måtte havne?
Hej Andelsportal 🙂
Jeg undrer mig – over lovforslaget om prissættelse af andelsboliger, over jeres artikel om lovforslaget, og over den chokerede emoji der ledsager artiklens overskrift i jeres nyhedsmail .
Den helt store ting ift prissættelse af andelsboliger har mig bekendt handlet om principperne for (valuar)vurdering af andelsboliger (efter blackstone), hvorimod spørgsmålet om hvor længe en valuarvurdering gælder vel er i den lettere boldgade? Og mht prisindeksmetoden som afløser til den offentlige vurdering har jeg også svært ved at se det chokerende, da begge metoder, den nye og den gamle, er kendetegnet ved at ligge væsentligt lavere end valurvurderingerne.
Så – hvad er den chokerede emoji udtryk for?
Og er der intet mærkeligt i at selve beregningsprincipoet (byggende på værdien ved salg som udlejningsejendom) , slet ikke nævnes?
Venlig hilsen Siri
Hej Siri
Tak for din kommentar. Fra vores side var emojiens betydning, at der “endelig” kommer nyt, hvilket måske er lidt chokerende, da andelshaverne har ventet længe. Tak for din feedback.
De bedste hilsner
/Nynne – Andelsportal.dk
Viser 0 af 4 kommentarer