Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Energidrift A/S

Energirenovering skal kunne betale sig

Potentialet for energirenovering er stort i mange af landets andelsboligforeninger, og flere foreninger investerer i energiforbedrende tiltag. Det gør de dels for at sænke varmeregningen, dels for at vedligeholde foreningens bygninger og samtidig for at skabe bedre indeklima og miljø for beboerne.

Kolde vægge, kuldebroer, trækgener og varmeregninger, der løber løbsk, er et problem i flere andelsboligforeninger, men ikke altid den opgave, der bliver prioriteret højest, når andelsboligforeningerne skal i gang med at vedligeholde. Energichef hos ejendomsforvaltningsselskabet DEAS, Hans Andersen, fortæller, at det er sjældent, at der bliver energirenoveret blot for energirenoveringens skyld:

„Det er investeringskrævende at energirenovere, og i mange foreninger er energiaspektet derfor noget, der kommer med i tillæg til en anden renoveringsopgave.“

Nogle vælger eksempelvis at opgradere til energibesparende vinduer, når foreningens vinduer alligevel skal udskiftes. For andre foreninger er incitamentet til at gå i gang, at energiforbedringen kan tjenes ind på kort sigt – som ved isolering af ejendommen, optimering af belysning på fællesarealer eller bedre styring af varmecentralen. Økonomi og finansiering er ofte det helt altafgørende element, når boligforeningerne skal energirenovere. Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan en andelsboligforening kan energirenovere på en rentabel måde.

Få overblik over det fælles forbrug

Når man skal energirenovere, er det altid en god idé, at man får klarhed over, hvor meget energi foreningen egentlig bruger. Hvor er der store udgifter? Er der mulighed for forbedring? En god øvelse er at tage udgangspunkt i årsafregning for el- og varme i ejendommen, for dernæst at sammenholde forbruget med størrelsen på bygningen.

„En tommelfingerregel er, at omkostningerne til varme ikke bør overskride 75 kroner pr. m2. Hvis det er tilfældet, så er der med stor sandsynlighed potentiale for at forbedre energiforbruget,“ forklarer Hans Andersen. Han tilføjer, at man ved denne regneøvelse skal være opmærksom på fordelingen mellem den faste grundbetaling til energiselskabet og den variable betaling for energiforbrug.

Generel opmærksomhed på foreningens energiforbrug er også vigtigt for at undgå unødvendigt overforbrug, som kan skyldes pludseligt opståede defekter eller forkerte indstillinger. Hos DEAS arbejder man med en såkaldt energistyringsaftale, som overvåger det totale energiforbrug i foreningernes ejendomme. Både el, vand og varme bliver målt og større udsving bliver registeret – den enkelte forbruger er nemlig sjældent opmærksom på ejendommens samlede forbrug, og det kan ofte betyde unødvendige og høje udgifter. Er der udsving i ejendommens energiforbrug bliver det med energistyringsaftalen registreret eksternt og problemet lokaliseres. Herved undgås store vandregninger som følge af løbende toiletter, og defekte installationer i varmesystemet, der kan resultere i såkaldte ‘straffeafgifter’ fra fjernvarmeselskabet, bliver opdaget i tide.

Find frem til de rentable projekter

Med det lovpligtige energimærke kan andelsboligforeningen finde inspiration til hvilke initiativer, der er de mest hensigtsmæssige i forhold til energiforbruget. Energimærket gennemgår en række besparelsesforslag til ejendommen, som er sammenholdt med den forventede årlige energibesparelse, investeringens omfang og omtrentlige tilbagebetalingstid. Har andelsboligforeningen en drifts- og vedligeholdelsesplan kan man med fordel sammenholde denne med forslag fra energimærket. Det er typisk sund fornuft at undersøge, om der er planlagt vedligehold på nogle områder, hvor der samtidig er mulighed for at lave energimæssige besparelser.

„Udskiftning af vinduer, renovering af varmecentralen og fornyelse af facaden er blandt de typiske vedligeholdelsesprojekter, som foreningerne med fordel kan kombinere med energibesparende løsninger,“ fortæller Hans Andersen.

Er der udsigt til, at et større renoveringsprojekt er vejen frem, så anbefales det i øvrigt, at et detaljeret oplæg til projektet udarbejdes, så der er et velbegrundet udgangspunkt for den videre beslutning. Foreningen kan med fordel konsultere en energivejleder eller anden form for byggesagkyndig rådgiver i den forbindelse.

Der er energitilskud til energirenoveringen

Energirenoveringer er ofte en stor udgift for andelsboligforeninger. Der findes dog en økonomisk håndsrækning i form af et tilskud til energirenovering, som ikke alle kender til. De danske energisleskaber er som en del af en langsigtet energistrategi for Danmark forpligtet til at være med til at reducere det danske energiforbrug. Derfor findes der en ordning, hvor energiselskaberne udbetaler tilskud til energiforbedrende renoveringer. Det gør de ved at ‘opkøbe’ de kWh-timer, som forbrugerne sparer efter en fuldført energirenovering. Både private, boligforeninger og erhverv kan modtage energitilskuddet. Tilskuddet udbetales til alt fra isolering, til udskiftning af vinduer og døre, optimering af varmekilder og besparende tiltag på elinstallationer; kort sagt næsten alle energirenoveringer.

Størrelsen på energitilskuddet afhænger af, hvor stor en energibesparelse energirenoveringen medfører, men også af hvem energitilskuddet søges hos. Det er nemlig af varierende størrelse, hvor meget de forskellige energiselskaber udbetaler. Derudover er det vigtigt at vide, at en forhåndsgodkendelse på energitilskuddet skal være i hus inden, energirenoveringen igangsættes. I nogle henseender kan det derfor være en god idé, at andelsboligforeningen kontakter en rådgiver, der kan hjælpe med at indhente energitilskud, så man er sikker på, at reglerne for tilskud overholdes.

HUSK: Energitilskud til energirenovering

Hvilke energirenoveringer kan boligforeningen søge tilskud til?

  • Alle former for isoleringsopgaver
  • Udskiftning af ældre vinduer til energiglas eller energiruder
  • Serviceaftaler på fjernvarmeinstallationer
  • Installation af vedvarende energiløsninger som jord- eller solvarme
  • Udskiftning af kedel/fyr med et nyt og mere energieffektivt fyr
  • Opsætning af varmepumper
  • Udskiftning af varmtvandsbeholdere, bedre regulering af varme og brugsvandsinstallationer
  • Cirkulationspumper
  • Besparelser på El installationer
  • Installering eller optimering af ventilations anlæg

Sådan får jeres andelsboligforening tilskud til energirenovering:

  1. Find en partner, der kan hjælpe med at indhente energitilskud. På www.andelsportal.dk/tilskud/ kan man ansøge om at få tilskud. Af ansøgningen skal foreningens kontaktoplysninger fremgå, samt hvilket arbejde energirenoveringen omfatter. Det er vigtigt, at man ansøger inden materialer indkøbes og arbejdet udføres. Tilskuddet kan nemlig ikke udbetales med tilbagevirkende kraft.
  2. Energirenoveringen af jeres ejendom udføres.
  3. Dokumentation udarbejdes og indsendes i samarbejde med energirådgiveren.
  4. Tilskuddet udbetales til foreningens konto.

Hvor kan man få tilskud?

Det er forsyningsselskaberne (både naturgas-, fjernvarme-, olie-, og elselskaberne), der er forpligtede til at udbetale energitilskud. Det er dog langt fra alle energiselskaber, der udbetaler tilskud til boligforeninger. Der skal beregnes, hvor stor en energibesparelse renoveringen medfører, og derfor er det ofte energivejledere, byggerådgivere eller andre aktører, der hjælper boligforeninger med at indhente energitilskud. Andelsboligforeninger kan med fordel tage kontakt til deres administrationsselskab, foreningens byggerådgiver eller benytte Andelsportal.dk’s tilskudsordning for at få en hjælpende hånd, når der skal ansøges om energitilskud.

Få forhåndsgodkendelsen på plads

Det er vigtigt, at man ansøger inden materialer indkøbes og arbejdet udføres. Tilskuddet kan nemlig ikke udbetales med tilbagevirkende kraft, og en forhåndsgodkendelse på energirenoveringen er derfor altafgørende for, om der kan udbetales.

Beregning af energitilskuddets størrelse

Eksempel 1:

Andelsboligforening får efterisoleret taget, udskiftet vinduerne og skifter lys på fælles arealerne til LED belysning.

Udgift til renovering: 2.600.000 kroner
Årlig besparelse på energiregning: 96.750 kroner
Energibesparelsen beregnes til: 61.060 kWh
Energitilskud: 21 øre pr kWh: 12.822 kroner

Eksempel 2:

Andelsboligforening får udskiftet gamle termovinduer til
energivenlige glas og får hulmursisoleret ejendommen.

Årlig besparelse på energiregning: 82.407 kroner
Energibesparelsen beregnes til: 138.575 kWh
Energitilskud: 21 øre pr kWh: 29.100 kroner

I 2014 var de største energibesparende tiltag, der fik tilskud, fordelt på de her 5 områder hos private forbrugere:

Energirenovering

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *