Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Året der gik på andelsboligmarkedet – et tilbageblik på 2018

Året lakker mod enden, og det nye år nærmer sig med hastige skridt. Tager vi et tilbageblik på 2018, har det været et begivenhedsrigt år på andelsboligmarkedet. En ny andelsboliglov og erhvervsminister er tilkommet, kravene til valuarvurderinger er skærpet, og så er der stadig rift om de populære andelsboliger i storbyerne.

Det laveste udbud af andelsboliger i 10 år

Andelsboligmarkedet er populært som aldrig før, og storbyerne er støvsuget for andelsboliger til offentligt salg. Faktisk blev 2018 året, hvor udbuddet af andelsboliger ramte sit laveste, hvis man sammenligner over de seneste ti år. Tal fra Boliga viser nemlig, hvor mange andelsboliger, der er sat offentligt til salg og her er et drastisk fald at spore. I 2013 blev der sat 12.569 andelsboliger til salg, mens tallet i 2018 var nede på 2.716.

Tallene viser også, at andelskøbere skal slå hurtigt til, hvis de ønsker en andelsbolig. 118 dage nåede en andelsbolig på landsplan nemlig at være sat til salg i år, mens det sidste år var 180 dage og hele 261 dage i 2012. Grunden til de få offentlige andelsboligsalg og den lave liggetid kan spores tilbage til den rivende efterspørgsel på andelsboliger, som betyder, at flere sælger deres andelsbolig uden om en ejendomsmægler. Samtidig benytter flere andelsboligforeninger interne ventelister til salget, ellers finder en købere gennem deres netværk.

Se tallene og læs mere om udviklingen her

Året for den nye andelsboliglov og ny erhvervsminister

2018 blev også året, hvor den nye og omdiskuterede andelsboliglov blev vedtaget og trådte i kraft. Den nye andelsboliglov skal sikre et tryggere andelsboligmarked og beror på 16 initiativer, som spænder lige fra stiftelse af nye andelsboliger til krav om egenfinansiering og lejevilkår ved en konkurs. En af flere ændringer i andelsboligloven er en udvidelse af forældelsesfristen i forhold til sager om overpris. For at imødekomme penge under bordet og beskytte andelshaveren mod snyd eller regnefejl, har køber nu fået tre år til at stille sit tilbagebetalingskrav til sælger. Før havde køber kun 6 måneder.

Skærpede krav til valuarvurdering
Med andelsboligloven kom også skærpede regler for valuarvurderinger for at undgå tårnhøje og usammenlignelige vurderinger. Nye krav til valuarens uddannelse og erfaring med boligudlejningsejendomme kom i fokus og samtidig blev et nyt vurderingsprincip – Discounted Cash Flow – fastlagt. Målet er mere gennemsigtige vurderinger, så foreningen, administrator og ikke mindst andelskøbere ved, hvilke kriterier, der ligger bag ved vurderingen af ejendommen.

Ny erhvervsminister på andelsboligmarkedet
Andelsboligmarkedet har i 2018 også fået en ny minister. Rasmus Jarlov (K) har nemlig taget over for Brian Mikkelsen (K), som var den tidligere erhvervsminister. Brian Mikkelsen nåede blandt andet at indføre den nye andelsboliglov, inden Rasmus Jarlov (K) overtog ministerposten den 21. juni 2018.

Få et overblik over alle andelsboliglovens bestemmelser her

Ny persondatalov og ingen nye offentlige ejendomsvurderinger

I 2018 har den nye persondataforordning været på manges læber og med god grund. Den nye ordning skal nemlig sikre, at håndteringen af personoplysninger sker forsvarligt. Det betyder strammere regler for håndteringen af persondata – også i landets andelsboligforeninger, hvor bestyrelsen er foreningens dataansvarlige.

En ny udskydelse af ejendomsvurderinger blev også offentliggjort i sidste kvartal af 2018. Det er endnu ikke fastlagt præcis, hvornår de nye vurderinger af erhvervsejendomme udsendes, men det forventes først at ske i 2021. Vurderingerne var ellers lovet offentliggjort i 2020.

De offentlige ejendomsvurderinger udskydes igen


 

Skriv en kommentar til artiklen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *