Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

10 gode råd før du køber andelsbolig

Skal du til at investere i en andelsbolig, kan du her få nogle gode råd med på vejen.

En andelsbolig kan være en god og ofte billigere løsning sammenlignet med en ejerbolig. Der er dog mange ting, du skal være opmærksom på, inden du køber andelsbolig. I hvert fald hvis du vil gøre et fornuftigt køb.
– Markedet for andelsboliger rummer både det bedste og det værste på hele boligmarkedet. Økonomisk boligrådgiver Henrik Grave rådgiver danskerne om alt, hvad der vedrører andelsboligmarkedet gennem hjemmesiden andelsboligpris.dk. Og han har gennem Ekstra Bladet opstillet 10 råd, som du bør kende – inden du underskriver købsaftalen.

10 gode råd til andelsboligkøb

1. Brug tid på at undersøge markedet for andelsboliger.

2. Når du har fundet en andelsbolig, som passer til dine ønsker, skal du bede om de relevante
papirer som foreningens regnskab, referat fra generalforsamlingen og vedtægter.

3. Sæt dig ind i foreningens økonomi. Vær især opmærksom på, hvilke lån foreningen har, og om driften løber rundt.

4. Søg uvildig finansiel rådgivning. Bankfolk og ejendomsmæglere er ikke uvildige.

5. Hvis du finder en lejlighed, så ring på hos naboen og hør, hvad der er godt og skidt i andelsboligforeningen.

6. Undersøg vedtægterne. Læg mærke til, om der for eksempel er forbud mod udlejning ved ophold i udlandet. Se også efter, om der er særlige forhold i ordensreglerne, for eksempel forbud mod at holde husdyr.

7. Mål altid lejligheden op, så du er sikker på at få de kvadratmeter, du betaler for.

8. Du skal huske at prutte om prisen – det kan også lade sig gøre ved køb af en andelsbolig.

9. Hvis du køber, ville du da siden hen, kunne sælge den til din bedste ven – uden at miste
venskabet? Hvis man som køber ikke er blevet informeret om for eksempel dårlige lån eller store anlægsarbejder mv., kan man enten risikere et smæk i form af en pludselig huslejestigning eller et stort tab ved salg.

10. Det kan være en sikrere investering at købe en ejerlejlighed frem for en andel i en forening med problemer.

Hvordan køber man en andelsbolig som forældrekøb og er det overhovedet en god idé? Bliv klogere med denne guide til forældrekøb og omvendt forældrekøb: Forældrekøb af en andelsbolig.

Overvejer du at investere i en andelsbolig? Der er både fordele og ulemper ved at blive del af en andelsboligforening og man bør derfor undersøge markedet grundigt. Læs i denne artikel, hvilke faktorer du bør overveje inden du sætter din underskrift på en købsaftale og lægger penge i en andelsbolig. Hvad skal du være opmærksom på, når du køber andelsbolig?

Siden 1. januar 2014 har der været en lov vedrørende gennemsigtighed på andelsboligmarkedet været gældende ved andelboligkøb. Loven indebærer blandt andet en udvidelse af oplysningspligten i forbindelse med salg af andelsboliger.

Læs her hvilke nøgletal, der skal udleveres, hvem der bliver ansvarlig for indberetningen og hvordan reglerne gælder. Nye regler ved salg af andelsboliger