Få styr på forsikringerne i jeres andelsboligforening
Hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at andelsboligforeningen er forsikret korrekt. Vi ser nærmere på, hvilke forsikringer en andelsboligforening bør have, og hvad foreningen skal være opmærksom på, når der tegnes forsikringer.
Det kan klart anbefales, at bestyrelser i landets andelsboligforeninger sørger for, at der er styr på forsikringerne. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse, hvis andelsboligforeningen ikke er forsikret tilstrækkeligt, når uheldet er ude. Ligeledes kan foreningen også komme til at tegne unødvendige forsikringer, som alligevel ikke dækker ordentligt. De mange forsikringstyper kan være svære at finde rundt i. Her får du et overblik over de typiske forsikringer og deres indhold.
Ejendomsforsikring
Hvis andelsboligforeningens ejendom rammes af brand, insektskade, stormskade eller anden bygningsskade, kan det koste foreningen dyrt. Derfor er ejendomsforsikringen én af de væsentligste forsikringer at tegne i en andelsboligforening. Ejendomsforsikringen vil oftest være delt i to, nemlig en bygningsbrandforsikring og en hus- og grundejerforsikring. Der er forskel på, hvilken grundforsikring forsikringsselskaberne tilbyder i en ejendomsforsikring, men forsikringen dækker typisk:
- Bygningsbrandforsikring:
Denne forsikring dækker skader som følge af brand, lynnedslag, sprængning og eksplosion. Brandforsikringen er obligatorisk at tegne, da panthaverne i foreningen altid kræver, at ejendommen er forsikret mod brand.
- Kortslutningsforsikring:
Denne forsikring dækker skader i ejendommens faste elektriske installationer, som ikke går i brand.
- Husejeransvar:
Husejeransvar dækker de erstatningskrav, der kan forekomme, hvis der sker skader på personer eller ting, som husejer kan pådrage sig. Det kan eksempelvis være, hvis en person falder på et isglat fortov, bliver ramt af nedfaldende tagsten, istapper eller lignende.
- Retshjælpsforsikring:
Denne del af ejendomsforsikringen dækker udgifter til sags- og advokatomkostninger i forbindelse med en retssag.
- Huslejetab:
Er huslejetab en del af foreningens ejendomsforsikring, vil den dække et eventuelt tab af lejeindtægt, hvis rummene ikke kan benyttes efter en dækningsberettiget skade.
- Stikledninger:
Denne del dækker skader på foreningens stikledninger frem til den offentlige tilslutning.
- Rørforsikring:
En rørforsikring dækker skader på skjulte rør i ejendommen.
- Svampe- og insektskade:
Hvis svampe eller insektskader forringer bygningskonstruktionens styrke, kan forsikringen dække dette. Er skimmelsvamp en følgeskade af en anden skade, der omfatter forsikringen (eksempelvis vandskade), kan disse skader dækkes af ejendomsforsikringen. Forsikringen kan dog være svær at tegne, da det kommer an på, hvor skadet eller vedligeholdt bygningerne er, inden forsikringen tegnes.
Ansvarsforsikring af bestyrelsen
Det at sidde i bestyrelsen i en andelsboligforening er en frivillig og ulønnet post, men det kan godt blive omkostningsfuldt at begå fejl som bestyrelsesmedlem, hvis ikke man er dækket af en ansvarsforsikring. Derfor er bestyrelsens ansvarsforsikring et must i enhver andelsboligforening – også hvis bestyrelsen på et sikkert grundlag skal rekruttere nye medlemmer til bestyrelsesposterne.
Bestyrelsen har ansvar for, at generalforsamlingens beslutninger bliver overholdt i overensstemmelse med lovgivningen og foreningens vedtægter. Derfor har bestyrelsen også et juridisk og økonomisk ansvar for forkerte beslutninger, hvilket betyder, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan drages til ansvar for beslutningerne. Dette kan i værste fald ende med, at det enkelte medlem skal betale store erstatningskrav. Flere bestyrelser tror, at et erstatningskrav alene kan rettes mod foreningen og ikke det enkelte medlem. Dette er ikke korrekt, og derfor vil et bestyrelsesmedlems privatøkonomi være i skudlinjen, hvis der laves en fejl.
Bestyrelsens ansvarsforsikring →
Besvigelsesforsikring
Som en tilvalgsdækning til bestyrelsens ansvarsforsikring kan foreningen tegne en besvigelsesforsikring. Besvigelsesforsikringen dækker tab af penge, som skyldes besvigelse eller bedrageri begået af bestyrelsesmedlemmer eller suppleanter. Hvis et medlem ‘tager af kassen’ eller på anden måde svindler med foreningens midler, kan det medføre store økonomiske tab for andelsboligforeningen. En besvigelsesforsikring dækker disse tab.
Arbejdsskadeforsikring og en kollektiv ulykkesforsikring
Har foreningen en eller flere ansatte, såsom en vicevært, er det en god idé, at foreningen tegner en arbejdsskadeforsikring, hvis den ansatte skulle komme til skade på sit arbejde. Afholder man i foreningen nogle fælles arbejdsdage, hvor man eksempelvis laver havearbejde, reparationsarbejde eller vedligehold, er det relevant at have en kollektiv ulykkesforsikring. En kollektiv ulykkesforsikring vil nemlig dække erstatningspligten, hvis der i forbindelse med fællesarbejde i foreningen sker en skade på en andelshaver.
Netbanks forsikringer
En andelsboligforening kan godt tegne en netbanksforsikring, hvor der tegnes en forsikring mod indbrud i foreningens netbankskonto. Den dækker, hvis kontoen eksempelvis bliver hacket. Hvis man som forening ønsker at tegne en netbanksforsikring er det første skridt at undersøge, hvorvidt banken opfatter foreningen som værende privatkunde eller erhvervskunde. Ifølge lovgivningen er netbanksudbydere nemlig ansvarlige for at dække det tab, som privatkunder lider ved netbanksindbrud. Det betyder, at foreningens netbankskonto allerede vil være dækket, hvis banken ser foreningen som privatkunde. Er foreningen derimod erhvervskunde, er foreningen kun dækket, hvis der er en netbanksforsikring.
Det ligger ikke fast, hvornår en andelsboligforening juridisk set kan betragtes som forbruger eller erhverv. Det er en vurdering, der skal foretages individuelt. Tag derfor en dialog med banken om, hvorvidt en netbanksforsikring er nødvendig.
Tjek foreningens forsikringer efter i sømmene
Spørger man fagmænd i forsikringsbranchen, fortæller de, at flere bestyrelser vil opnå besparelser, hvis de løbende tjekker op på deres forsikringer og holder dem overfor, hvad andre tilbyder i pris og dækning. Det er vigtigt, at bestyrelserne løbende tjekker, om forsikringsbehov, dækningsomfang og forsikringssummer stadig passer til foreningens behov. Dette er noget, foreningen med fordel kan gøre årligt, så bestyrelsen er opmærksom på, hvad forsikringspengene rent faktisk går til.
Ubrugbare rørforsikringer
Et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at se dækningsomfanget efter i sømmene, er en rørforsikring. Flere foreninger har ofte rørinstallationer, som er mere end 60 år gamle, som mange forsikringsselskaber slet ikke dækker. Alligevel betaler foreningen for en rørforsikring, selvom de ikke kan få en erstatning i forbindelse med en eventuelt skade grundet alderen på rørene. Disse forsikringsfejl skyldes især, at forsikringspolicerne kan være svære at gennemskue.
„Når foreninger eksempelvis tegner en rørforsikring, skal man huske at kigge på afskrivningstabellerne. Flere forsikringsselskaber dækker ikke ældre rør, og man skal derfor vide, hvor gamle foreningens rør er, førend foreningen forsikrer dem. Hvis foreninger, i iver for at spare på policen, mindsker dækningen, kan de risikere at nedjustere til en kategori, som faktisk ikke dækker. I nogle forsikringspolicer kan det stå helt nede i punkt 40, at de ikke dækker rør over x antal år. Derfor skal foreningen virkelig gennemlæse kravene,“ fortæller boligadvokat Erik Matthiesen, som i den forbindelse anbefaler, at andelsboligforeninger inddrager en ekstern til at efterse forsikringerne i sømmene.
„Bestyrelsen eller administratoren bør benytteekstern rådgivning for at sikre sig det bedste forsikringstilbud og grundlag. Det kan for eksempel være en forsikringsmægler, der tager ansvaret for, at andelsboligforeningen har de rette forsikringer,“ slutter Erik Matthiesen.
5 gode råd fra assurandøren:
- Læs forsikringsbetingelserne og spørg jer selv, om forsikringen er nødvendig i forhold til jeres forening
- Husk at undersøge forskellen på selskabernes forsikringer, da der er stor forskel på forsikringernes dækning og præmie. Sammenlign nuværende forsikringer med en række alternativer fra konkurrerende forsikringsselskaber. Er dækningen bedre/dårligere end nuværende? Hvordan er afskrivningerne? Hvordan er summerne? Er der selvrisiko inklusiv?
- Husk, at hvis foreningen er selvadministrerende, så skal forsikringsselskabet have besked om dette, da risikoen er væsentligt højere på bestyrelsesansvarsdækningen, end hvis foreningen er administreret af en professionel administrator
- Kig løbende på nye forsikringsmuligheder. Er der nogle nye forsikringer, som foreningen kunne have glæde af?
- Hvis foreningen ikke selv kan overskue forsikringerne, kan man få en ekstern assurandør til at gøre arbejdet. Vælger man en assurandør, så er foreningen også dækket af assurandørens ansvarsforsikring, som vil dække et eventuelt tab
7 kommentarer
Hej Forum,
Vores bestyrelse har fundet ud af vores forsikring ikke længere dækker vores trampolin – det gjorde den for 10 år siden…
Har nogen kendskab til et forsikringsselskab der vil dække en trampolin opstillet i en lille andelsforening?
Andre der har haft samme problem og har fundet en løsning og hvis ja, hvilke?
På forhånd tak,
Christian
Hej Christian
Mange tak for dit spørgsmål til vores forum. Til mit kendskab dækker forsikringer typisk ikke ejendele, der står udenfor, herunder trampoliner.
De bedste hilsner
Michelle / Andelsportal.dk
Hej forum,
Spændende læsning, og ikke mindst at se at mange foreninger mange gange står med samme udfordringer/spørgsmål til deres ejendom, og ikke mindst deres forsikring. Jeg sidder som forsikringsmægler.
Mange af de henvendelser jeg får fra foreninger, er typisk at man tror at man er godt nok dækket ind, men at man måske mangler at få et generel overblik af foreningens forsikringer i forhold til markedet. Og ved at gennemgå dette via en forsikringsmægler, sikre man også at man gennemgår hele markedet, og ikke kun ud fra det bestående forsikringsselskab hvor den nuværende forsikring ligger.
Man skal også huske på at man som forening/bestyrelse selv står for ansvaret for de beslutninger man foretager sig på det forsikringsmæssige. Det betyder dermed også at hvis en forening foretager en beslutning forsikringsmæssigt som der kan have en økonomisk konsekvens, at man som forening og bestyrelse hæfter personligt. Ved brug af en forsikringsmægler fralægger man det ansvar over på mægleren.
Vi har i vores forenings gård opsat hængekøjer til institutionsbrug på pæle opsat af gartnerfirma. Fordi de også bruges af børnene er der nu blevet stillet spørgsmålstegn til erstatningsansvar, hvis et barn kommer til skade i forbindelse med leg i hængekøjerne. Man vil undgå, at foreningen bliver gjort erstatningsansvarlige og vil derfor fjerne hængkøjerne, fordi de ikke er sikkerhedsgodkendte. Problemet er, at hængekøjer slet ikke sikkerhedsgodkendes, og i min optik kan spørgsmålet om foreningens erstatningsansvar vel altid komme på tale, hvis et barn eller voksen falder ned af en bænk, glider i en bananskrald i gården eller falder ned fra en gren, der knækker?
Hej Nete,
Mange tak for din henvendelse. Jeg har aldrig hørt om denne problemstilling før. Jeg vil anbefale jer at tage kontakt til jeres forsikringsselskab og høre dem ad. Umiddelbart tænker jeg, at mange foreninger har rutschebaner, trampoliner, gyngestativer og meget andet, som børn (og voksne) også kan komme til skade på, så de kan måske fortælle hva dI bær være opmærksomme på.
Bedste hilsner
Maria – Andelsportal.dk
Som nyvalgt formand for en andelsboligforening har jeg undersøgt vores forsikringsforhold.
I vores ejendomsforsikring er vi forsikret, stort set mod alt tænkeligt,
Bl.a. mod svamp og insektangreb, men i vores forsikringspapirer kan jeg ikke finde noget om dækning mod råd. Kan det være rigtigt, eller er der noget jeg må have overset?
Hvis vi ikke er dækket, hvilket råd kan I eventuelt give mig.
Mvh.
Mogens Høy.
Kære Mogens,
Tak for din henvendelse. Jeg vil foreslå, at du tager kontakt til jeres forsikringsselskab og hører dem ad. De kan opklare, hvilke forsikringer I præcis har.
Med venlig hilsen
Ida – Andelsportal.dk
Viser 0 af 7 kommentarer